Kina får danske myndigheder til at krænke ytringsfriheden

Af Anders Højmark — Tirsdag den 11. mar 2014, 07:40

Da den kinesiske leder [Yu Zhengsheng][1] besøgte Folketinget den 6. juni 2013, opholdt [Luna Pedersen][2] fra Studerende for et Frit Tibet sig på et fortov i Rigsdagsgården. Hun var iført en T-shirt med et tibetansk flag på, men det var i begyndelsen skjult af en trøje. Flaget er i praksis ulovligt i Kina, fordi det vidner om, at Tibet er et selvstændigt land under kinesisk besættelse.

Politibetjenten Erik kontaktede hurtigt Luna for at spørge, hvad hun lavede der. Da hun svarede, at hun var der for at se Yu (kinesere skriver deres efternavn forrest), bad han hende om at forlade stedet. Han stak hende en løgn om, at Yu ville komme ind "ad bagvejen" om "45 minutter". Luna blev siddende, og da Yu ankom i en bilkortege fem minutter senere, lynede hun sin trøje ned, så det tibetanske flag blev synligt samtidig med, at hun begyndte at filme ankomsten med sin iPhone. Fra den anden side af gården råbte en politibetjent nu ["Hey, hey (...) hey, vend hende om"][3] til de tre betjente, der stod ved Luna.

En politibetjent har senere fortalt Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), at det var PET-agenter, der råbte ordren. [Betjente gik derpå ind foran Luna][4] og gav hende besked om, at hun skulle pakke sit kamera ned. Da hun sagde, at hun gerne ville se den kinesiske leder, svarede betjenten Jesper: "Nej, det skal du ikke i det tøj der. Så må du lyne op". Luna blev derefter tilbageholdt i et kvarter og ført ud af Rigsdagsgården. Under den efterfølgende samtale refererede Jesper til Lunas tidligere tilbageholdelser, som fandt sted under den kinesiske præsidents besøg i Danmark den 15. juni 2012. Her blev Luna forhindret i at vise tibetanske flag frem langs præsidentens rute ved Amalienborg og Den Lille Havfrue, og hun blev truet med anholdelse, hvis hun blev set langs ruten igen.

Lunas oplevelser ved Christiansborg illustrerer flere interessante forhold: At der er demonstrationsforbud i Rigsdagsgården er velkendt, men at Københavns Politi betragter en enlig kvinde med en T-shirt med et flag på som en demonstration vil nok overraske de fleste. At det tibetanske flag af politiet anses for at være kontroversielt, må også være svært at begrunde i dansk lovgivning. Luna var med vilje let påklædt og havde stillet sin lille netpose over ved et skilt for at undgå at give anledning til mistanke om, at hun skulle bære kasteskyts. Alligevel udgjorde hun ifølge politiet en "sikkerhedstrussel", selvom hun blot stod stille og filmede.

For tibetanere er [det tibetanske flag][5] et stolt symbol på den tibetanske nation og Tibets 1400-årige [selvstændige historie][6], men Jespers delingsfører brugte det i sin forklaring til DUP som argument for, at Luna var "åbenlyst antikinesisk". Grundlaget for den [globale Tibetbevægelse][7] er ellers de alment anerkendte principper i [folkeretten og menneskerettighederne][8] og ikke modstand mod hverken Kina eller kineserne.

Lunas tilbageholdelse på Langelinie året forinden og især det, at en betjent beskyldte hende for narkobesiddelse for at muliggøre en kropsvisitation, blev på det tidspunkt mødt med kraftig kritik af politikere og pressen. Alligevel viser PETs tidlige identifikation af Luna ved Christiansborg, at hun et helt år senere fortsat var mål for deres bevågenhed og derfor må antages at figurere i deres registre over "trusler", selvom hun kun har vist tibetanske flag frem på fredelig vis.

Systematiske indgreb mod tibetanske flag

Både under den daværende kinesiske præsident [Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i juni 2012][9] og den kinesiske topleder [Yu Zhengshengs besøg i juni 2013][10] blev Tibetaktivister systematisk forhindret i at fremvise tibetanske flag eller demonstrere inden for de kinesiske gæsters syns- eller hørevidde. [Støttekomiteen for Tibet][11] har siden forsøgt at gøre opmærksom på disse uhørte overgreb mod vores ytrings- og demonstrationsfrihed ved at koordinere klager og [sagsanlæg mod politiet][12].

Den 18. februar i år [afgjorde Københavns Byret][13] således, at politiet overtrådte loven og krænkede menneskerettighederne, da tre-syv betjente den 15. juni 2012 frihedsberøvede 57-årige Thomas Götz i 70 minutter i Kongens Have, alene fordi han ville vise et tibetansk flag frem i anledning af, at Hu besøgte Rosenborg. En politibetjent rev samme aften et tibetansk flag ud af hænderne på [Sara Berthou][14] med besked om, at det var forbudt, da hun holdt det op på Christiansborg Slotsplads, mens Hu passerede i bil.

En hjemløs blev tilbageholdt og frarøvet et hjemmelavet menneskerettighedsflag og et skilt under statsbesøget, og tibetaneren Sonam Topgyal oplevede også at få sit hjemlands flag konfiskeret af betjente foran Christiansborg den 16. juni, da han ville vise det for Hu før dennes møde med Helle Thorning-Schmidt. Statsministeren havde få dage forinden fortalt [pressen][15], at hun ikke havde planer om at nævne Tibet for præsidenten, selvom [Hu var hovedansvarlig][16] for de seneste 20 års kinesiske Tibetpolitik og en lang række menneskerettighedskrænkelser.

På Grundlovsdag den 5. juni 2013 blev [Jens Christian Nielsen][17] henvist til et vejkryds 400 meter væk, efter han havde taget opstilling med to små tibetanske flag på et fortov foran Avedøreværket, som Yu Zhengsheng skulle besøge. [Lærke Arvedsen][18] fik vredet sin arm så hårdt om af en betjent, da hun råbte "Free Tibet" ved Christiansborg under Yus ankomst, at hun fik en forstuvet skulder.

Politiklagenævn afviser protester

DUP blev oprettet for at give borgerne bedre adgang til at klage over politiet, men alle vore første klager over politiets overgreb fra 2012 blev afvist blankt uden at blive undersøgt. [DUP afviste også Lunas klage][19] over, at hun var blevet frihedsberøvet og forhindret i at vise det tibetanske flag på hendes T-shirt frem ved Christiansborg i 2013. Det gjorde de med henvisning til, at betjenten Jesper "handlede efter ordre", og at Lunas adfærd "skønnedes at udgøre en sikkerhedsrisiko", men DUP bemærkede også i sin afgørelse, at de ikke havde taget stilling til, om politiet handlede korrekt vedrørende hendes påklædning eller adgang til at filme. Det var ellers hovedårsagen til, at Luna klagede.

I sin afgørelse af Lunas sag behandlede DUP således udelukkende Lunas klage som en såkaldt "adfærdsklage" i modsætning til klager over politiets "dispositioner", som DUP konsekvent og tilsyneladende pr. automatik har henvist til Politidirektøren, dvs. til politiet selv. [Kapitel 93 b i Retsplejeloven][20], der er del af lovgrundlaget for oprettelsen af DUP, handler ganske rigtigt om politifolks adfærd, men i kapitel 93 c pålægges DUP desuden at undersøge "strafbare forhold begået af politipersonale". Da de af politiledelsens dispositioner, der giver anledning til krænkelser af menneskerettighederne og til magtmisbrug, er strafbare, mener vi, at DUP i sin afgørelse tilsidesætter loven og dermed bidrager til at undergrave danskernes retssikkerhed.

Dansk tilpasning til Kina

Som de mange sager om indgreb mod tibetanske flag illustrerer, har den danske ordensmagt i de seneste år på visse punkter antaget standpunkter og udviklet handlingsmønstre, som på foruroligende vis ligner de, der [præger Kinas forhold til Tibet][21], og som skiftende danske regeringer ellers har været flittige til at kritisere det kinesiske styre for. I Tibet risikerer tibetanere op til 10 års fængsel for besiddelse af tibetanske flag, og mange er blevet skudt under fredelige protester, så der er langt fra voldsomheden i Kinas overgreb i Tibet til dansk politis censurering af tibetanske flag, men princippet om at styre den symbolske meningsudveksling i det offentlige rum og tilsidesætte ytringsfriheden af politiske grunde er det samme.

Når vi i Støttekomiteen for Tibet er så [vedholdende i vores modstand][22] mod de danske myndigheders indgreb mod tibetanske flag og fredelige demonstranter, skyldes det ikke kun, at vi mener, at de repræsenterer et farligt skred i den danske retsbevidsthed og i retssikkerheden for alle danskere, men også at disse aktioner såvel som det danske knæfald for Kina generelt undergraver enhver dansk kritik af kinesiske menneskerettighedskrænkelser.

Årsagen til indgrebene mod vores ytrings- og demonstrationsfrihed er, mener vi, at Kina har lagt et pres på den danske regering om at acceptere det kinesiske syn på Tibet. Det afgørende danske holdningsskift i kinesisk retning kom i 2009, hvor den daværende regering samt SF, S, RV og LA gennem en ydmygende ['verbalnote' til Kina][23] besluttede endeligt at anerkende Tibet som en del af Kina og "modsætte sig" Tibets uafhængighed. At gribe ind mod et nationalsymbol som det tibetanske flag ligger i lige forlængelse af dette løfte.

Både den tidligere regering og den nuværende har fortsat det urimelige knæfald for Kina og den tilsidesættelse af tibetanske synspunkter og følelser, som det indebærer ved at være meget tilbageholdende, når det gælder offentlig dansk kritik af Kinas politik. Regeringen har siden 2009 gået på listefødder over for Kina, og ud fra en misforstået kulturrelativisme vil man tilsyneladende gøre alt for at sikre, at kineserne ikke "taber ansigt". Samtidig er det regeringens første prioritet af sikre danske arbejdspladser og økonomi ved at fremme investeringer og samhandel med Kina.

Forhåbningen er desuden, at en eftergivende holdning til Kina kombineret med fremvæksten af markedsøkonomi i landet efterhånden vil resultere i politiske reformer. Vi mener, at en sådan tilgang til et etpartidiktatur, der i høj grad har vist sig tilpasningsdygtigt, og som bruger enorme ressourcer på at styre viden og kommunikation i Kina såvel som den såkaldte "eksterne propaganda" overfor lande som Danmark, bedst kan betegnes som jubelnaiv.

Vores håb er, at vi gennem retssager og opmærksomhed omkring de danske indgreb mod ytringsfriheden kan tvinge den danske regering til at efterleve menneskerettighederne og fremme en kritik af den kinesiske ledelse ud fra et mere fast forankret grundlag af principper. Det mener vi er nødvendigt for, at Danmark igen kan blive taget alvorligt, når vi taler om Kinas menneskerettighedskrænkelser i Tibet. Den danske regering har i mange år haft en politik om at [presse Kina][24] til at respektere menneskerettighederne, men udviklingen i de seneste år peger desværre kun i en retning: At Kina har presset Danmark til at tilsidesætte vore grundliggende værdier.

Seks af de mennesker, der under Hu Jintaos besøg blev forhindret i at vise tibetanske flag frem, [stævnede][25] efterfølgende Københavns Politi for det begrænsede tekniske spørgsmål om frihedsberøvelse. Første retsmøde fandt sted den 21. februar 2013. Københavns Byret afsagde [dom][26] i sagen den 18. februar 2014, idet den gav en demonstrant medhold og afviste de fem andre. Disse fem har nu [anket dommen][27]. Støttekomiteen for Tibet har efterfølgende taget initiativ til en ny retssag, som kommer til at handle om de grundlæggende spørgsmål om krænkelser af ytrings- og demonstrationsfriheden under de to kinesiske besøg. Vi har endnu ikke færdiggjort anklageskriftet, men 10 demonstranter har indledt en ansøgning om fri proces gennem advokat Claus Bonnez.

Debatindlæg