Værdien af dit liv i rede penge, set med især kommunens øjne, bliver kraftigt nedsat, hvis du får diagnosen Funktionel lidelse (FL) eller Bodily Stress Syndrome (BDS). Kommunernes jobcentre får med beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) velvilje indtil videre lov til at uddele bonusser til jobcentrenes medarbejdere, hvis de kan afslutte en sygedagpengesag, før staten stopper med at give kommunen refusion af sygedagpengene. Du havner som stadig syg på kontanthjælp i op til 10 år ud i fremtiden, hvis du ender i et ressourceforløb. Hvert ressourceforløb kan vare op til fem år og kan derefter forlænges med yderligere fem år.
Hvad er grunden til denne kassetænkning hos kommunerne? FL og BDS er psykisk betingede skraldespandsdiagnoser, en teori som stammer fra professor og psykiater Per Fink. Sygdomme som fibromyalgi, piskesmæld, irritabel tyktarm og kronisk træthedssyndrom er anerkendt af WHO som værende fysiske og ikke psykiske sygdomme. Men alligevel har professor Fink uden problemer ulovligt omdefineret dem til psykiske sygdomme. Diagnoserne FL og BDS er ikke anerkendt af WHO, og derfor ulovlige at bruge. Retssikkerhedsmæssigt er forklaringen på, at når noget skal være lægevidenskabeligt bevist, kræves det at være videnskabeligt dokumenteret gennem empiriske (klokkeklare) undersøgelser gennem 50 år. Ergo overtrædes patientrettighederne, retssikkerheden og menneskerettighederne groft med brug af diagnoserne FL og BDS.
Enhver ved, at ingen bliver mere raske ved at ryge på kontanthjælp i stedet for at være på sygedagpenge. Og slet ikke hvis man rammes af den fælles forsørgerpligt. Men jobcentrene har med beskæftigelsesministerens velsignelse ret til at have bonusordninger til deres medarbejdere, hvis de kan få en syg fra sygedagpenge over på kontanthjælp. Det har at gøre med hvor mange penge kommunen får refunderet fra staten, når en syg ikke længere er på sygedagpenge men kontanthjælp. Derfor har kommunerne grebet professor Finks ulovlige diagnoser FL og BDS med kyshånd for at spare en masse sygedagpenge.
Din retssikkerhed bliver altså overtrådt hver evig eneste dag, når du er i klemme i det kommunale system og har fået en af de to psykiatriske diagnoser. Dine menneskerettigheder overtrædes i høj grad også, fordi du ikke længere har retten til at blive undersøgt, hvis nye symptomer dukker op. Har du ondt i brystet og er bange for, at der er noget galt med dit hjerte, er svaret: Du er psykisk syg og tror at have ondt i brystet. Snup en lykkepille mere, få kognitiv terapi og mindfullness, så får du det meget bedre.” Det er professor Finks behandlingsmetoder på Forskningsklinikken i Aarhus. Hvis du kort tid efter dør af et hjertetilfælde, er det bare ærgerligt. Forskningsklinikken støttes økonomisk af blandt andre Trygfonden og Lundbeckfonden. Man kan spørge sig selv om, hvilke interesser netop disse to fonde har i at poste penge i ulovlige diagnoser. Det sociale sikkerhedsnet skulle man jo gerne være tryg ved og have tillid til, hvis man uheldigvis bliver syg eller rammes af en ulykke. Der findes heldigvis en udvej, så du kan undgå at havne på Forskningsklinikken mod din vilje. Der står nemlig i loven, at ingen kan tvinges til at deltage i et forskningsforsøg.
Konsekvenserne for den enkelte syge borger er til at tage og føle på med FL og BDS. Som psykisk syg har man ikke ret til erstatning, forsikringsselskaberne sparer en masse penge ved at afvise erstatningssager, fordi man er stemplet psykisk syg. Det samme gør patientforsikringen. Det er en forsvindende lille gruppe mennesker, der har fået erstatning på trods af psykisk sygdom. Kommunerne kan ulovligt indtil den 1. juli i år stadigvæk tvinge fysisk syge til at spise lykkepiller, træne i motionscentre osv. Selvom det gør langt mere skade end gavn hos en syg med f.eks. kronisk træthedssyndrom eller fibromyalgi. Denne praksis er også i dag ulovlig, men loven håndhæves ikke af nogen som helst.
Kommunernes kassetænkning er dagligdag for mange syge. Mange syge oplever, at de ansatte, der faktisk skulle hjælpe, ser mere på, hvor meget der kan spares på den syge end at gøre det de er ansat til, nemlig at hjælpe den syge. Det er en stående ordre oppefra i det kommunale system, at der skal spares så meget som muligt. Det er ikke udsædvanligt, at en syg borger raskmeldes fire måneder, før sygedagpengene stopper, og det skal vurderes, om sygedagpengene skal forlænges. Det handler om at spare penge, og hjælp koster penge. Eller gør det nu også dét? Min teori er nemlig, at det koster skatteyderne langt flere penge i det lange løb at fastholde syge borgere på kontanthjælp, sende dem ud i den ene arbejdsprøvning efter den anden og ellers sende borgeren rundt i systemet som et led i den kommunale selvbeskæftigelsespolitik.
En jobcentermedarbejder tjener jo en god løn, det samme gør en sagsbehandler, en socialrådgiver osv. Disse skulle jo nødigt risikere at miste deres arbejde ved at give en kronisk syg borger en førtidspension. Førtidspensionen er nemlig billigere end lønningerne i det lange løb. Her kommer kommunernes højtlønnede lægekonsulenter ind i billedet. Som tommelfingerregel er lægekonsulenten ansat til at oversætte lægers samt speciallægernes diagnoser til forståeligt dansk, så sagsbehandlerne og socialrådgiverne kan forstå det.
Men det er ikke alle lægekonsulenter der gør det. Diagnoserne kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, piskesmæld og mange andre bliver samlet i skraldespandsdiagnoserne FL og BDS. Disse er den direkte vej over på kontanthjælp resten af livet som enlig forsørger eller enlig. Jeg har gentagne gange spurgt eksperter, hvor meget denne fastholdelse på kontanthjælp i virkeligheden koster samfundet. Men der er intet svar kommet. At køre syge borgere rundt i systemet på kontanthjælp er i min optik på linje med socialt bedrageri. Hvis vi begår socialt bedrageri, bliver vi straffet meget hårdt. Når kommunerne gør det, sker der absolut intet ved det. Kommunerne blæser på borgernes retssikkerhed, hvilket er pærelet, for de straffes jo ikke på nogen som helst måde. Der er simpelthen ingen konsekvenser for kommunerne, når de bryder lovene gang på gang. Er dét en fair fordeling?
Lægerne og speciallægerne kan protestere så meget de vil. Lægekonsulenterne, som ikke kan retsforfølges, har altid det sidste ord. At en lægekonsulent ikke kan retsforfølges på nogen måde, er en grov overtrædelse af retssikkerheden og menneskerettighederne. Retten til at blive ordentligt udredt er jo forsvundet ud i den blå luft med diagnoserne FL og BDS. Noget af det mest skræmmende er, at det meget let kan konstateres, om en syg lider af kronisk træthedssyndrom. Dette kan afgøres ved at tage en simpel blodprøve. Men denne blodprøve bruges bare ikke i Danmark, hvilket kom frem ved høringen om Funktionelle lidelser 19. marts i år på Christiansborg.
Desuden kom det også frem under høringen, at PMS er en funktionel lidelse, altså en psykisk sygdom. Professor Fink stempler altså helt ukritisk omkring halvdelen af jordens befolkning som psykisk syge, alene fordi de er kvinder. Dette er diskrimination på baggrund af et menneskes køn og en lodret overtrædelse af menneskerettighederne. Faktisk er de fleste af professor Finks forsøgspersoner kvinder med, indtil videre, uforklarlige sygdomme.
Er vi på vej tilbage i psykiatriens barndom med dette? Ryger vi retur til dén tid, hvor kvinder bare var hysteriske hypokondere? Eller er lægerne, som læge Stig Gerdes under høringen 19. marts sagde: ”Bare ikke dygtige nok.”? Den moderne teknologi kan i stort omfang bruges til at udrede mange af de såkaldte funktionelle lidelser. Men diagnoserne FL og BDS fratager syge borgere retten til en sikker, ansvarlig og lovbefalet udredning, bare fordi kommunerne vil spare penge.