Den liberale grundtese har det ikke nemt i Danmark, og selv Liberal Alliance bakser med sin kulturradikale fortid. Dagens klummeskriver ønsker sit tidligere parti et godt landsmøde lørdag med ønsket om – med udgangspunkt i EU-spørgsmålet - at partiet fortsat måtte udvikle en stadigt mere ren og konsekvent liberal politik.
Lørdag holder Liberal Alliance landsmøde, og jeg vil ønske alle gode venner i LA et godt landsmøde. Det er LA’s femte af slagsen, og jeg har været med de tidligere år. Husker specielt det første landsmøde i 2009 for Anders Samuelsens erklæring om, at ”DF er hovedfjenden”. Det skabte en del postyr. For - hovedfjenden? Der var vist én, der endnu ikke havde sluppet Ny Alliances kulturradikalisme.
Der er heldigvis sket meget siden. Liberal Alliance er ikke længere et nyt parti, og med fem år på bagen har der været tid til at udvikle politikken på alle områder. Den politiske linje er blevet mere liberal sammenlignet med 2009, men det halter stadig med at ramme inden for skiven i udlændingepolitikken og i EU-politikken.
Det sidste er særlig problematisk så kort tid før et europaparlamentsvalg og en folkeafstemning om suverænitetsafgivelse.
Liberal politik er båret af en stærk liberal formodning
Man kan undre sig over, hvorfor det tilsyneladende er så svært for Liberal Alliance at være konsekvent liberale i EU-politikken?
Enhver liberal politik må være båret af en stærk liberal formodning, så der kun helt undtagelsesvist, og kun hvis der er nogle helt ekstraordinære omstændigheder, der gør sig gældende, afviges fra den liberale linje og tillades nogen form for statsinterventionisme – eller suverænitetsafgivelse.
Men er suverænitetsafgivelse da en liberal sag, vil nogen måske invende? Er det ikke mere konservativt? Nej. Liberale er optaget af at sætte grænser for politik, at beskytte borgerne mod staten (såvel som mod andre indre og ydre fjender), og når der afgives suverænitet til en overstatslig myndighed, der ikke er underlagt demokratisk kontrol, så reduceres borgernes kontrol med statsmagten.
Resultatet er mere politik og mindre frihed.
Liberal Alliance har forsøgt at promovere sig som det mest EU-kritiske parti på baggrund af en opgørelse af afstemninger i Europaudvalget, ligesom Anders Samuelsen tidligere forsøgte at promovere Liberal Alliance som et parti med en strammere udlændingepolitik end DF. Det hænger imidlertid ikke særlig godt sammen med, at Liberal Alliance er parat til at afgive suverænitet med dansk deltagelse i Patentdomstolen og går ind for at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Patentdomstolen – hvilke fordele?
Den 25. maj skal danskerne stemme om, hvorvidt vi skal afgive suverænitet for at deltage i Patentdomstolen. Enhedspatentet og Patentdomstolen kommer til at gælde i alle andre EU-lande (bortset fra Polen, Italien og Spanien), og danske virksomheder kan tegne et enhedspatent, ligesom patentkrænkelsessager i udlandet bliver afgjort af Patentdomstolen i det pågældende land, selv om Danmark stemmer nej.
Er der så nogle helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde at stemme ja? Er der eksempelvis nogle kvantiativt store økonomiske fordele?
Indtil nu har ingen politiske partier eller eksperter formået at fremlægge nogen form for dokumentation for, at der skulle være kvantitativt store økonomiske fordele for dansk erhvervsliv ved at gå med. Hvis der er økonomiske fordele, er de små, og hvis der er økonomiske omkostninger, er de muligvis også små, men de kan også vise sig at blive betydelige. Der er stor usikkerhed om, hvordan enhedspatentet og patentdomstolen kommer til at virke, og det taler for at vente med at træffe en beslutning, indtil vi har set, hvordan det kommer til at fungere. Derfor burde Liberal Alliance anbefale et nej, men forholde sig åben over for, om det kan komme på tale på et senere tidspunkt.
Der gør sig ikke nogen helt ekstraordinære omstændigheder gældende, der kan begrunde, at et liberalt parti skulle fravige en liberal politik og afgive suverænitet i et ikke nærmere bestemt omfang ved at stemme ja til Patentdomstolen.
Forsvarsforbeholdet udgør et værn om vores frihed
Endnu værre er det, at Liberal Alliance går ind for at afskaffe forsvarsforbeholdet, for konsekvenserne vil på sigt vise sig at blive langt mere vidtrækkende.
Et nationalt forsvar hører sammen med retsvæsen til en af to kerneopgaver for enhver nok så minimal stat. Forsvarsforbeholdet betyder ikke alverden i dag. Det militære samarbejde er på lavt niveau, men en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil indebære, at vi ikke kan hindre, at det store flertal af EU-begejstrede partier i Folketinget på et senere tidspunkt stemmer for dansk deltagelse i en fælles EU-forsvarspolitik, fælles militær, fælles militær overkommando og fælles militært efterretningsvæsen. Der er allerede i dag stærke kræfter i EU, der arbejder for at etablere et militært hovedkvarter med en militær overkommando for en kommende EU-hær, hvilket er helt er i tråd med målet om en føderal stat, hvor det er unionens og ikke enkeltstaternes opgave at forsvare imperiets grænser udadtil. Den største gruppe i Europaparlamentet, EPP, som de Konservative sidder i, har foreslået, at regeringerne “start building stand-by forces under Union command". Det er kun et spørgsmål om tid, før der kommer skub i disse planer.
Igen må man spørge, om der så er nogle helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, en afvigelse fra en liberal politik?
Det argument, vi hører igen og igen fra Liberal Alliance, og fra andre partier, er, at det er et problem, at Danmark kun kan deltage i fredsbevarende missioner i FN, NATO og ad hoc regi, men ikke i EU-regi.
Helt bortset fra det grundlæggende uærlige i at ville ”sælge” en afskaffelse af forsvarsforbeholdet med, at det handler om fredsbevarende missioner og ikke om at afgive suverænitet i forhold til vores nationale forsvar, så må man som liberal spørge sig selv, om dansk deltagelse i EU- (i modsætning til FN- eller NATO-) –fredsbevarende missioner skulle udgøre en så vægtig interesse for Danmark, at det kan begrunde overgivelse af nationalstatens helt grundlæggende opgaver til en ikke særlig demokratisk overnational myndighed, der har som eksplicit mål at afskaffe nationalstaterne?
Liberalisme eller kulturradikalisme?
Der kan næppe eksistere mere end ét liberalt svar på det spørgsmål, så man må undre sig over, hvad det er for idealer eller hvilken ideologi, der ligger bag, når Liberal Alliance anbefaler et ja?
Det ligner til forveksling den kulturradikale internationalisme, der ligger bag hele EU-projektet, og som er en føderalistisk og kosmopolitisk vision om, at vi alle er en del af den samme menneskehed. Det er en form for venstreorienteret ”humanisme”, der har sine rødder i kollektivistiske ideologier i mellemkrigstiden, men det er bestemt ikke en ideologi, der har sine rødder i nogen som helst liberal tradition.
Liberal Alliance ønskes et godt landsmøde, og jeg håber, at de liberale kræfter i partiet presser på for, at Liberal Alliance får en mere konsekvent liberal EU-politik.
Klummeredaktøren, der ligesom skribenten er ekskluderet af Liberal Alliance for såkaldt ”partiskadelig virksomhed”, ønsker også sine tidligere partifæller en god landsmødefest.