Da systemet slog LiseHdesign ihjel

Det er en varm og solrig sommerdag. Biernes summen høres overalt omkring de mange blomster i det grønne kvarter ved Vangede station. På verandaen i Lise Hjorths rosenhave er bordet dækket af en nydelig blomsterspækket dug. Under den store parasol frister en farverig frugtsalat.

Dugdråberne, der langsomt løber ned langs ydersiden af en flaske rosé, fortæller os, at vinen har den helt rigtige temperatur. Alt ånder fred og idyl. Kontrasten mellem Lises eget lille paradis her i en fredfyldt baghave lidt uden for København og det mareridt, hun for nyligt oplevede i mødet med det bureaukratiske system, kunne næppe være meget større.

"Det hele startede med en idé," fortæller Lise, mens hun peger ind midt på havebordet. "Det var ikke til at få dug på, for parasolen er jo i vejen der i midten." Lise Hjorth opfandt derfor ganske enkelt en dug, der kunne knappes rundt om parasolen, så de mange danske sommerborde kunne blive lidt dækket lidt pænere op. Lise havde løst et problem.

Alt i orden

Hos patent- og varemærkestyrelsen kunne de fortælle, at ideen var original. "Jeg gik glad hjem med mit diplom på, at jeg nu havde eneret til at fremstille de nye duge," fortæller Lise. Hjemme igen var der meget, der skulle ordnes, og mange skemaer der skulle udfyldes.

Nu blev pensionsopsparingen investeret i projektet. Revisorer og konsulenter stod i kø for at hjælpe den tidligere pensionist og nybagte iværksætter. Mod rigelig betaling forstås. Og naturligvis blev alt det formelle bragt i orden og Lises lille nye anpartsselskab blev døbt LiseHdesign.

Kunderne tog godt mod de nye duge. "Jeg fik endda et brev fra Bendt Bendtsen," fortæller Lise. Bendsten var på det tidspunkt erhvervsminister, og han gav hende nogle opmuntrende ord med på vejen. Det var jo den slags initiativer, man håbede at se flere af fra borgere der ellers havde forladt arbejdsmarkedet for at gå på pension.

Alt er tilsyneladende i orden, og forretningen går så godt, at Lise beslutter at tage til Indien for at uddele noget af overskuddet til forældreløse børn. "Jeg havde sørget for det hele inden afrejsen," Lise holder en pause, mens en af Forsvarets redningshelikoptere larmende brummer henover hovederne på os. "Alle papirer og regnskaber var sendt ind til myndighederne, og jeg tog af sted i den overbevisning, at alt var i den smukkeste orden," forklarer Lise videre.

Hjem til et mareridt

Syv uger senere kommer Lise tilbage fra sin rejse i Indien. Hun åbner sin post, "og der var så et brev, hvor der stod 'LiseHdesign under tvangsopløsning'…" Lise rømmer sig og fortsætter, "jeg tænke, hvad er nu det for noget … det må være en fejl".

Lise ringer herefter til Erhvervs- og selskabsstyrelsen og forsikrer dem om, at hun har tilsendt alle oplysninger per post - og til tiden. "'Per post', svarede medarbejderen mig spørgende, 'det skulle have været sendt digitalt!'"

"'Hvis du har postet det, har vi ikke modtaget det.'" Lise kunne svare medarbejderen, "jo, det har I, for jeg har her et brev fra jer, hvor I bekræfter at have modtaget oplysningerne - og derfor rejste jeg." Lise samler hænderne, "'den går ikke,' sagde medarbjederen, 'for du har ikke overholdt loven. Den er blevet ændret, og det stod i Statstidende. Med et ApS skal man indlevere digitalt.'"

Stævnet og stillet for retten

Medarbejderen i Erhvervs- og selskabsstyrelsen forklarer videre, at Lise Hjorth nu vil blive stævnet, og at hun skal møde i Sø- og handelsretten. Endvidere bliver Lise påbudt ikke at bruge sin virksomheds navn, hverken skriftligt eller mundligt uden at tilføje under tvangsopløsning.

"Jeg var jo mildt sagt chokeret. Totalt chokeret, for det slog bunden fuldstændig væk under mig," siger Lise. Stadig med et forbløffet udtryk i ansigtet. "Der var jo slet ikke nogen form for handlemulighed - jeg fik bare at vide, at bordet fangede og sådan var det."

Lise modtager kort efter en stævning og skal møde i retten for at afgive 'vidneforklaring'. Hun bliver opfordret til at møde med advokat og revisor, men vælger at tage alene i retten.

"Pludselig var jeg sat i bås med moms- og skattesvindlere, følte jeg. På grund af en lille fodfejl." Lise mente også allerede, at der var gået rigeligt med penge til revisorer og så videre, uden der var kommet alt for meget godt ud af dét.

"Vidneforklaringen var hurtigt overstået, og dommeren udtrykte undren over sagen, da hun kunne se, jeg hverken skyldte i moms eller skat eller havde gælde andre steder. 'Men loven skulle jo overholdes'".

Ingen pardon

"Jeg fortalte, jeg havde fået et brev, hvor der stod, de havde modtaget mine indberetninger, men dommeren svarede mig, at det kunne jeg ikke bruge til ret meget, fordi, det at Erhvervsstyrelsen har sendt et 'fejlagtigt' eller 'tvetydigt brev', ikke fratager mig min pligt som erhvervsdrivende til selv at kende loven."

Lise holder en kort tænkepause, "der er ingen plads til selv de mindste fodfejl. Det er ikke nogen pardon eller advarsel - et 'så husker du det næste år' - det er der ikke plads til. Med det samme hedder det: 'Vi lukker dig!'" Det sidste siger Lise med eftertryk, mens hun opgivende løfter hænderne mod himlem.

Lises virksomhed er hermed endegyldigt lukket. Men Lise fortsætter med at fortælle. Hun har nemlig lært en del af forløbet. Hun mener, at måden sagen er håndteret på fra myndighedernes side, fortæller noget om nogle problemer med systemet.

"Jeg synes det er meget fattigt, når man samtidigt ønsker, at Danmark skal have flere iværksættere. Jeg har ikke mødt megen imødekommenhed," siger Lise, inden hun igen skænker op af Rose-vinen til de to reportere fra Folkets Avis.

Bureaukrati uden forståelse

"Der er behov for mindre kompleksitet og kontrol. Det virker som om, systemet forventer, at iværksættere starter op og straks efter har 248 ansatte. Men sådan ser virkelighedne ikke ude ud," fortæller Lise inden hun afbrydes. Denne gang af et jefly der passerer henover.

"Jeg blev anbefalet at lave et ApS og et holdingselskab, men det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg skulle bare have beholdt min lille enkeltmandsvirksomhed," erkender Lise.

"Alene revisoromkostninger er skyhøje ved et ApS, og det kommer hurtigt til at handle om alt muligt andet end det produkt, du har skabt og gerne vil sælge til dine kunder."

Det værste er dog den mangel på forståelse og hensyn, man som selvstændig møder fra systemets side. "De lønmodtagere, der sidder i bureaukratiet, aner ikke, hvad det vil sige at være selvstændig. For dem er virksomhederne blot cvr-numre, der skal passe ind i et system," fortæller Lise.

Den bureaukratiske opfattelse af virksomheder ligger milevidt fra hendes egen. Efter hun er blevet iværksætter, ser hun snarere virksomheder som ejernes hjertebørn. En opfattelse manges små selvstændige og iværksættere deler med hende.

"Glæden ved at skabe sit eget går fløjten, når systemet ligger hindringer i vejen i stedet for at stå bi med støtte eller i det mindste bare forholde sig passivt," mener Lise Hjorth.

Blod, sved og tårer

"Det, der har været mest ødelæggende for min lyst til igen at sætte noget igang, er den vilkårlighed og hensynsløshed, der ligger i, at et system opløser en ellers velfungerende virksomhed - med alt på det rene! - på grund af en lille fodfejl."

Lise peger op og trækker på smilebåndet. Denne gang er det et propelfly, der afbryder talestrømmen. Man skulle næsten tro, nogen ikke ville have Lises historie ud.

"Det, der for iværksætteren er årsværk af blod, sved og tårer og et helt livs opsparing, kan af bureaukraten fejes af bordet med ét museklik, alene fordi én af det utal af regler, som bureaukraterne og politikerne i øvrigt konstant laver om på, ikke er overholdt til punkt og prikke."

Iværksættere og selvstændige har nok andet at bestille end at følge med i regelændringer. Men hvad alle bureaukraterne skal regulere og politikerne lovgive om den skønne dag, hvor de fleste andre iværksættere som Lise Hjorth kaster håndklædet i ringen over for et hensynsløst system, er en anden historie.

Lise har nu fortalt sin historie og insisterer på at slutte af med et par råd: "Man skal tænke sig meget godt om, inden man går i gang som selvstændig. Og så skal man huske, at selv den flinkeste rådgiver er der for selv at tjene penge - dine penge."

Tekst: Lennart Kiil, Interview: Thomas Vilhelm