En optagelse fra Amin Skovs mobiltelefon afslører, at fronterne mellem Amin Skov og 3F blev trukket skarpt op, allerede inden konflikten brød ud. Dele af optagelsen, der er dukket op i forbindelse med et igangværende bogprojekt om konflikten, gengives her.
Henning Laigaard Troelsen (HLT) fra 3F. Amin Skov (AS) fra Vejlegården.
HLT: Det starter med, at vi sætter os ned og snakker om, at det også er fornuftigt, at der er en overenskomst. Er der noget i den overenskomst, vi måske skal drøfte og lave en lokaloverenskomst ud fra. Der har vi selvfølgelig nogle begrænsninger i forhold til hvor langt, vi kan gå på nogle punkter. Vi kan diskutere sådan noget som arbejdstiden, turnus, eller hvad pokker vi vil. Vi vil have en positiv indstilling til, om der er noget i den overenskomst, der kan genere.
AS: Lige præcis, ja – nu skal det siges, at jeg har en overenskomst. Det har jeg med den kristelige.
HLT: Det trækker vi nok på skulderen af.
AS: Ja ja, men det er det, jeg har valgt at gøre.
HLT: Hvis du fastholder det og ikke vil indgå overenskomst med 3F – hvis det er dit firkantede udgangspunkt – for at sige det sådan, så må du være klar over, at det bliver vi nødt til at gøre et eller andet ved.
AS Jeg troede, at vi levede i et demokrati, hvor det overordnede er at have en overenskomst og ikke hvilken overenskomst.
HLT: Så siger vi, at den kristelige overenskomst ikke er en overenskomst.
AS: Det siger du jo. Du kan godt se, at lige nu fortæller du mig, at jeg skal vælge dig. Ellers….
HLT: Det er jo sådan, det fungerer med brancheoverenskomster. Det er den generelle ramme, vi siger, der eksisterer. Så vil vi godt prøve at tilpasse den i et vist omfang, der kan passe dig.
AS: Du må undskylde, men det eneste jeg hører er: ”Lav en overenskomst med mig, ellers…”
HLT: Jamen, det ligger der selvfølgelig også i det.
AS: Der må jeg ærligt indrømme, at lige så meget, du trækker på skuldrene af den kristelige, lige så meget må jeg trække på skuldrene overfor din metode.
[...]
HLT: Er du medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening?
AS: ja, det er jeg. Jeg tænkte ikke et sekund på det samarbejde, heller ikke fordi I er naboer.
HLT: Hvis det virkelig er din vinkel? Og der er ikke nogen måde, vi kan snakke om det på?
AS: Det synes jeg ikke, nej. Det er det valg, jeg har truffet, og før jeg træffer et valg, tjekker jeg selvfølgelig forskellige tilbud – jeg har kigget på jeres, jeg har kigget på andres. Jeg synes ikke, at der var de hovedsagelige forskelle. Du kender dem mere ind og ud, end jeg gør, og at der er nogle ting og fif, man ikke lige kan. Men ud af det, som vi har siddet og kigget på – at de fik en bedre sundhedsforsikring i den kristelige osv. – tænkte vi nå ja, så fortsætter vi med den, og det er det.
HLT: Så er det også en temperamentssag på den måde: ”Jeg mener, at 3F overenskomsterne er dyrere.”
AS: Hvis jeg skulle gå helt i petitesser med kroner og ører og så sige, at vi kigger absolut på mindstelønnen, fordi det er, hvad vi har tænkt os at betale, så jo, der kunne det være en ide at kigge på det. Men kokken får 27.000 om måneden. De arbejder alligevel ikke til den mindsteløn, og så kan det være lige meget, hvad mindstelønnen er. (…)
HLT: Og du vil ikke engang tænke over tingene?
AS: Jeg har jo lavet en overenskomst, og det var en naturlig ting for mig at gøre, da jeg overtog det, og en af de første ting, jeg gjorde, så det var klart og lige til at gå til. Jeg har ikke rigtig noget at tænke over.
HLT: Jeg håber, du er klar over, at I vores hoveder kan vi ikke rigtig leve med det. Jeg sidder ikke og opgiver vores overenskomster – det er vi selvfølgelig nødt til at gøre noget ved.
AS: Må jeg have lov til at sige noget på det personlige plan? (…) Du kommer ikke ind til mig for at skabe en dialog. Du siger: ”Tag min overenskomst, ellers…” Jeg fortæller dig, at jeg har en overenskomst, og den siger du, at du ikke kan acceptere.
HLT: Det er jo ikke en overenskomst på den måde, og det er sådan set også blevet slået fast ved dom, kan man også sige.
AS: Hvis du har lyst til at prøve det på den måde, skal du være velkommen. Vi lever stadig i et demokrati….
[...]
HLT: Nej, det er ikke slået fast i forhold til overenskomsten på den måde. Selvfølgelig har du ret til at vælge – man skal ikke blande det sammen med medlemstvang – det er ikke det, vi taler om.
AS: Nu sagde du jo de magiske ord: ”Ret til at vælge.” Men den ret vil du jo ikke give mig. Vil du det?
HLT: Sådan fungerer det danske arbejdsmarked jo ikke. Hvis du er landmand, er du nødt til at være medlem af en landbrugforening. Hvis du er tandlæge, bliver du nødt til at være medlem af tandlægeforeningen. Er du advokat, bliver du nødt til at være medlem af advokatforeningen. Ellers kan du ikke drive din forretning. Sådan er det. Derfor er vores tilbud blot at sige, at vi gerne vil strække os så langt, som vi kan i forhold til din virksomhed. Det kunne også være, at du havde brug for mere fokus på at få sparket denne forretning i gang i stedet for at skulle slås med det andet der. Men det er jo dit valg.
AS: Det glæder mig at høre, at det er mit valg, men jeg glæder mig også til at finde ud af, om det er stadfæstet.
HLT: Jeg siger også bare, at et valg har konsekvenser, og det ved du jo også godt.
AS: Jeg forstår udmærket godt, hvad det betyder.
HLT: Tak for kaffe.
Et større uddrag af optagelsen kan findes her.