Den retning, politikerne udstikker for landets udvikling, går ofte stik imod det folkelige ønske.
Folkets Avis har en ret bred læserskare, som strækker sig fra venstrefløj til højrefløj. På trods af denne ideologiske mangfoldighed er der en del ting, de stort set alle er enige om.
Og mon ikke det samme gælder den danske befolkning i en bredere forstand også?
Der findes faktisk områder, hvor der er noget nær konsensus i befolkningen. Og man skulle tro, at politikerne i det mindste på disse områder var på bølgelængde med borgerne.
Men det er de desværre ikke.
Stort set alle borgere i Danmark er enige om, at det er vigtigere at politiet efterforsker tyveri, røveri, personfarlig kriminalitet og lignende, end at de udskriver fartbøder kl. 04 om morgenen mellem Nørre Nowhere og Visse Vasselund.
Men ikke desto mindre er det blevet sådan, at politiet bruger en mindre del af ressourcerne på førstnævnte og en større del på sidstnævnte. Faktisk i en grad så politiet nu slet ikke efterforsker tyverier på under 100.000.
Et andet eksempel er offentlighedsloven. På tværs af politiske skel er der i befolkningen en enighed om, at offentlig forvaltning som udgangspunkt bør være gennemskuelig for almindelige borgere. Også her er politikerne gået stik imod et overvældende befolkningsflertal.
Også ude i kommunerne ses dette mønster. På trods af den folkelige samstemmighed om at svage, syge og ældre skal prioriteres højere end tant, fjas og projektmageri, ser vi gang på gang politkerne svigte første område, mens sidstnævnte laver skandale efter skandale uden konsekvenser.
Det interessante er, hvordan de politiske prioriteringer og retninger fuldstændigt er ude af trit med borgernes ønsker på en række helt fundamentale områder. Det virker som om politikerne kører deres eget game. Folkets røst høres kun indtil den sidste stemme er lagt i boksen.
Og på den anden side har vælgerne stille og roligt vænnet sig til bare at stemme hvert 4. år og så ellers trygt lægge udviklingen af landet og prioriteringer af forskellige områder i politikernes hænder.
Men demokrati er en løbende proces, hvor folk selv skal søge indflydelsen på eget liv og simpelthen råbe op, hvis politikerne misbruger deres mandat til at trække landet en anden vej end befolkningen ønsker.
Et demokrati, der i virkeligheden langsomt afvikler det folkelige selvstyre, er slet ikke noget demokrati. Uanset om det gemmer sig bag denne betegnelse eller ej.
Demokratiet demonteres i disse år - hvis det da ikke allerede er demonteret. Flere og flere beslutninger tages hen over hovedet på den almindelige borger. Og det går den forkerte vej på alt for mange områder.
Vågn nu op og kræv demokratiet tilbage i folkets hænder. Demokrati betyder jo som bekendt _folke_styre.