Mærkningsordning for skatter, afgifter og tilskud
Danskerne opfører sig tilsyneladende ikke ordentligt. De formynderiske politikere på Christiansborg har opdaget, at danskerne køber de forkerte varer. Danskerne køber forurenende biler, fedende fødevarer, kræftfremkaldende nydelsesprodukter og slik, som giver huller i tænderne. Danskerne mener det nok ikke ondt, når de er uartige, det skyldes nok uvidenhed, og de skal derfor nok bare uddannes lidt.
Hvis man indfører en tydelig mærkningsordning, som viser hvor meget tilskud, der er givet til produktionen af en vare eller hvor stor en andel af dens salgspris, som er skatter og afgifter, kan de formynderiske politikeres vejledning bedre nå ud til og gøre indvirkning på danskernes forbrugsvaner. Opdragelsen bliver altså mere direkte, og giver dermed borgeren bedre mulighed for at ændre sit forbrug i overensstemmelse med politikernes ønsker.
Erhvervslivets virksomheder ytrer, at grunden til at deres priser er højere end de udenlandske virksomheders priser, skyldes de danske skatter og afgifter, og de derfor har svært ved at konkurrere. En mærkningsordning vil hurtigt kunne synliggøre, om det er tilfældet.
Virksomhederne vil med mærkningsordningen kunne sætte fokus på uhensigtsmæssige skatter og afgifter, som rammer netop deres branche og skader deres levegrundlag. Man kan også forestille sig, at virksomheder, der modtager tilskud, vil bruge ordningen til at vise, hvor meget deres produkter og ydelser tilskyndes af staten via tilskudsordninger.
De danske forbrugere bør vel være interesseret i at få oplyst så meget som muligt vedrørende et køb af en vare, særligt inden de betaler for den. Her kan man forestille sig, at forbrugere vil bruge ordningen til at danne sig indtryk af i hvilken grad, købet tilskyndes af staten eller ej, altså om de er gode eller dårlige forbrugere eller eventuelt bruge ordningen til at undgå at betale unødvendigt meget i skat.
Måske burde de tre interessegrupper gå sammen om at udarbejde en mærkningsordning. Den kan let etableres uden brug af grafiske indikatorer og komplicerede tabeller og stadigvæk give forbrugerne et hurtigt overblik. Man kan forestille sig, at der på prisskiltene er oplyst to priser: Den salgspris, vi kender i dag, samt den uregulerede pris i parentes.
Fiktive eksempler:
Cigaretter, 20 stk.: 40 kr. (8 kr.)
Bil: 230.000 kr. (109.000 kr.)
Operabillet: 240 kr. (1.300 kr.)
Men hvad siger politikerne egentlig til ideen?
BT foretog i sin tid en rundspørge på Christiansborg, som de beskrev resultatet af d. 31. oktober 2012: [http://www.bt.dk/skjulte-skatter/det-mener-de-om-maerkningsordningen][1]
Følgende politikere gav positive tilbagemeldinger:
Torsten Schack Pedersen (V), Dennis Flydtkjær (DF), Ole Birk Olesen (LA), Thomas Jensen (S), Jesper Petersen (SF) og Brian Mikkelsen (K).
"Det skal oplyses, hvor meget vi egentlig betaler til staten, når man køber en vare. Med flere oplysninger vil der komme større pres for at sætte skatter og afgifter ned. Jeg vil i virkeligheden gerne have en slags folkebevægelse mod de mange skatter og afgifter.", sagde Brian Mikkelsen (K) til BT.
Men der var også få politikere, som afviste ideen:
Nadeem Farooq (RV) og Frank Aaen (Enh.):
"Nej, det er plat politik, fordi tanken bag dette er at underminere finansieringen af velfærdsstaten. Det er en skjult måde at lave en skattenægterbevægelse på. Og folk kan jo se på deres selvangivelse, hvor meget de betaler i skat.", sagde Frank Aaen til BT.
Okay Frank, men hvad siger erhvervslivet så til ideen? BT spurgte ligeledes de forskellige interessenter og beskrev deres reaktion d. 31. oktober, 2012: [http://www.bt.dk/skjulte-skatter/boevlet-papirarbejde-kan-bremse-ordning][2] "Det kunne komme relativt udramatisk, hvis butikken alligevel skal have opdateret eller forbedret deres kasseterminalsystem. I udlandet ser man eksempelvis også kasseboner med differentieret moms. Hvis man kan i udlandet, så er det på ingen måde usandsynligt at komme igennem med det i Danmark", udtalte vicedirektør Claus Bøgelund fra De Samvirkende Købmænd (DSK) til BT.
Forbrugerne må da også være med på den - eller hvad? I en e-mail d. 8. oktober 2012 skrev Forbrugerrådets direktør, Vagn Jelsøe som svar på min henvendelse vedr. en mærkningsordning for skatter og afgifter, blandt andet følgende: "Derudover er det vores principielle holdning, at forbrugerne har brug for en entydig prisoplysning om, hvad varerne koster herunder inkl. skatter og afgifter. Umiddelbart kunne en sådan mærkningsordning, som du efterspørger, have den modsatte effekt - nemlig at sløre opmærksomheden omkring den samlede pris man faktisk skal betale."
Afrunding Noget tyder på, at der kan findes velvilje til at indføre åbenhed om skatter, afgifter og tilskud på og til varer solgt i Danmark, men flere ser dog nogle administrative udfordringer. Umiddelbart fristes man til at sige, at den komplekse opbygning af det danske system for skatter og afgifter er den største forhindring, da den bidrager med størstedelen af den ekstra administrative byrde for de erhvervsdrivende.
Man kan i øvrigt også overraskes over, at Forbrugerrådet ikke ønsker en mærkningsordning, det ville da ellers være en oplagt mulighed for at vise, at de virkelig går ind for forbrugeroplysning.
Lad debatten om en mærkningsordning for skatter, afgifter og tilskud på og til varer solgt i Danmark starte her på Folket Avis: [http://www.facebook.com/folkets.dk][3] [http://www.folkets.dk][4]
Jakob Coff
[1]: http://www.bt.dk/skjulte-skatter/det-mener-de-om-maerkningsordningen [2]: http://www.bt.dk/skjulte-skatter/boevlet-papirarbejde-kan-bremse-ordning [3]: http://www.facebook.com/folkets.dk [4]: http://www.folkets.dk/
[scald=2:sdl_editor_representation]