Forureningen er stadigvæk et aktuelt emne. Sådan har det været siden 1968. Adskillige mennesker hævder endog, at urenligheden tager til.
Den opfattelse deler undertegnede ikke. Allerede før 1968 var forureningen som et problem afklaret. I det følgende bliver dette standpunkt understreget.
I fortiden udgjorde forureningen et stort problem. Meget stort. Men hvornår forvandlede tingene sig til det bedre i det danske samfund? Fremskridtene på miljøområdet indfandt sig med de omfattende landboreformer fra slutningen af 1700-tallet. Overgangen fra fæstebønder til selvejerbønder indebar en social omvæltning. Fribønder i landbruget satte skub i det store erhverv. Men opstarten krævede viljestyrke og udholdenhed.
Selvstændigheden og ejerglæden overvinder imidlertid de fleste besværligheder. Selvejet føder kreative ideer. Nu ydes der plads til personlige initiativer. Gårdene bliver vedligeholdt. Markerne og dyreholdet plejes. Arbejdsglæden motiverer familien til at rydde op og gøre rent. Den slags finder de selv ud af.
Demokratiet indføres som bekendt i 1849. Grundloven indeholder centrale frihedsrettigheder. Dog bliver Loven om næringsfriheden først vedtaget i 1857. Straks den træder i kraft, puster iværksættere liv i købstæderne. Håndværkere, ansatte i butikker og ufaglærte starter for sig selv. Det kræver omtanke. Men selvejerskabet gør mand og kone opfindsomme og klogere.
Næringsfriheden bidrog til industriens gennembrud. I et selvejersamfund med en statslig garanteret selvstændighed bobler kreativiteten. Fabrikanterne går til biddet. Der er ild i ovnen og røg i skorstenen. Bevares, forureningen i fabrikkernes pionertid er både til at se og lugte. Urenligheden i industriens første fase lader sig ikke bortforklare. Men den overgang skal en fremadrettet nation igennem. Det slider på iværksætternes og arbejdernes helbred. I industriens barndom var det ydermere almindeligt, at folk boede tæt ved en rygende og støjende arbejdsplads.
Ikke desto mindre er der grund til at hylde industrialismen. Den er sammen med omlægningen af landbruget hovedkilden til en stigende velstand og et renere samfund. Fjernelse af menneskenes og dyrenes efterladenskaber har gennem århundreder udgjort et voldsomt problem. Byboerne måtte leve med stanken fra gadernes åbne render, nedgravede latrinkasser og ophobede møddinger på et lille jordstykke. I mange tilfælde ignorerer beboerne myndighedernes påbud og forbud.
Ind imellem bliver det dog for meget. Ejeren af matriklen kommer til at rydde det værste skidt væk foran huset. Møddingen og latrinkasserne på det lille jordlod skal også på et tidspunkt fjernes. Manden hyrer en nabo, eller kører selv nogle vognlæs menneskefækalier og dyregødning uden for bygrænsen.
Sygdomsepidemierne i 1800-tallet gav anledning til mere organiserede handlinger. Over det meste af Europa begyndte man at bygge kloakker. Industrialiseringen og befolkningstilvæksten øgede behovet for hurtige og virkningsfulde løsninger. Kloakkerne fjernede lugtgenerne fra byen, ligesom de forbedrede sundheden.
Installering af vandklosetter i huse og etagelejligheder var af skelsættende betydning. Det samme kan man sige om de mekaniske renseanlæg, hvor den første etableres i Danmark i 1948. Den type udstyr var i stand til at fjerne ganske meget af spildevandets affaldsstoffer. Den tekniske udvikling begynder at løbe hurtigt.
Den kemiske industri bidrog afgørende til fremgang og renlighed. Biokemien udrettede noget nær mirakler i bekæmpelsen af bakterier. Pasteuriseringen forbedrede fødevarernes kvalitet og holdbarhed. Mejerier og slagterier tog ved lære. Også private husholdninger lærte efterhånden at holde bakterierne nede.
Bakteriologen Alexander Fleming fandt i 1928 ved et tilfælde frem til en effektiv behandling af bakterielle infektioner. Det drejer sig om medikamentet penicillin, en af lægevidenskabens vigtigste opdagelser i historien. I sit laboratorium havde Alexander Fleming en skål stående med stafylokokker. En skimmelsvamp groede i skålen. Den slog imidlertid stafylokokkerne ihjel. Just denne opdagelse udviklede et banebrydende modtræk over for bakterier.
Til at begynde med blev penicillin anvendt på syge og sårede amerikanske soldater i anden verdenskrig. Det var nemlig lykkedes for USA at fremstille en større mængde af lægemidlet. Penicillin formår at dræbe betændelser på en for patienten smertefri måde. Et vidundermiddel med andre ord. I 1944 bliver antibiotika frigivet til den civile befolkning.
Producenternes kreative opfindsomhed er imponerende. Masseproducerede produkter udjævner mange sociale uretfærdigheder. Tekstilbranchens fremstilling af billig og smart tøj ophæver de mest synlige forskelle mellem mennesker. Den lighedstendens er værd at understrege.
Frygten for en fremtidig mangel på mad forekommer mere og mere usandsynlig. Befolkningstilvæksten syntes ikke længere at udgøre en trussel. Mængden af fødevarer vokser. Og maden er notorisk sundere end før i tiden. Lad os for Danmarks vedkommende se på væksten i antal indbyggere. I 1880 har folketallet rundet 1,9 millioner. I 1968 er summen af individer i nærheden af 4.9 millioner. Jævnligt kommer følgende visdom til orde: Jo flere mennesker, des mere affald. Korrekt. Jo højere velstand, des højere forbrug. Absolut rigtigt. Større forbrug skaber mere affald. Ubestrideligt sandt. Forbrugerismen er uden grænser. Ja. Derfor må man regne med, at forureningen tager til.
Nej, sådan forholder det sig ikke!
Forureningen i 1880 er særdeles voldsom, især i byerne. Samfundet i 1968 er uendelig meget renere. I mellemtiden har de tekniske hjælpemidler udviklet sig eksplosivt. Altså må man for den angivne periodes vedkommende sige: Jo flere mennesker, des renere samfund. Evnen til at rydde op løber hurtigere end folketallet og forbruget.
I 1950‘erne talte man nærmest slet ikke om forurening. Ordet miljø eksisterede nok, men det blev ikke udsat for slid. Som et problem var forureningen et afsluttet kapitel.
Den virkelighed skulle snart blive slukket. I 1968 genopstod forureningen i politiske gevandter. Universiteterne blev for alvor synlige. Oprørske studenter og yngre lærere pegede straks på kapitalisterne som de skyldige. Der skal øjeblikkelig gribes ind mod landets forurenere. Tiden er kort!
Journalisterne var nogle af de første, der sprang på vognen. Information og Danmarks Radio førte an. Dagligt blev der agiteret for en aktiv politisk indsats mod de katastrofale tilstande. I kølvandet på spektaklet opstod en stribe miljøorganisationer. Pjecer og opråb flød i strømme fra skrivebordene. En hær af læsekyndige bekæmpede effektiv producenterne og den nyopdagede tresserforurening.
Råbene om forurening og dommens dag kom som et chok for danskerne. Hvad skal det sige? Danmark som et forurenet land! Den pludselighed får befolkningen til at måbe. Just de bratte meldinger om naturens og samfundets slette tilstand medførte stor forvirring. De folkevalgte politikere måbede tillige. Ikke ét parti havde forureningsbekæmpelse på programmet før 1968. Skal en ødelæggende samfundsmæssig urenlighed være tilfældet? Nej, forurening som et problem hører fortiden til. Det var lovgivernes første reaktion.
Ved nærmere overvejelser ændrede politikerne standpunkt. Mediernes ensidige strategi gav anledning til panderynker. For de folkevalgte på Christiansborg syntes det risikabelt at sidde den akademiske stands interesser overhørig. Politikerne var naturligvis ikke ukendt med læreanstalternes voldsomme fremdrift.
Den borgerlige VKR-regering gav efter for presset. Således gik de ind for et miljøministerium. Kun tre år efter 1968 var Ministeriet for Forureningsbekæmpelse stablet på benene. Det forandrede alt. Love, regler og bøder begyndte med det samme at hagle ned over de næringsdrivende.
Angriberne lagde ikke fingrene imellem. Ofrene fik det glatte lag. Husmændene var likvideret som klasse i slutfirserne. Derefter stod gårdejerne for tur. Skældsordene bragede fra Miljøministeriet og Miljøstyrelsen. Det drejer sig om miljøet! Efter et årti eller så var der kun store gårde tilbage. Fiskeriet tildeles en lignende omgang. Mange fiskere giver op. Nerverne tåler ikke mere. Andre produktive erhverv kommer ned med nakken. En ondskab uden fortilfælde løber over landet.
En hær af kontrollanter bryder ind på producenternes enemærker. Miljøkommissærerne gennemroder tillige fødevarebutikker og restauranter. Nej Grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænkelighed udgør ikke nogen hindring for kontrollørernes adfærd. Den bestemmelse ophævede Folketinget ret hurtigt. Ellers havde det ikke været muligt at antaste de næringsdrivende.
Man skulle tro, at miljøkommissærer, miljøorganisationer, redaktører og journalister plages af dårlig samvittighed. Men nej, det er ikke tilfældet. Propagandaen beskytter dem mod sår i sjælen. Miljøets aktivister fremstilles som gode mennesker, ofrene er de onde. Glem ikke, at de udnævnte forurenere jævnligt afsløres af skjult kamera! Gode billeder på skærmen. Her er de onde! Omvendte udsendelser forekommer aldrig. Kontrollørernes uforsonlige adfærd skal ikke afsløres. De hører til de gode.
Hvad skal man mene om braget fra 1968? Undertegnede er ikke i tvivl. Den genopstandne tresserforurening er uvirkelig. Danmark var på den tid - så vel som nu - renere, grønnere og sundere end på noget andet tidspunkt i historien. Miljøkampen er politisk. Den har karakter af klassekamp. Selvejersamfundet undertrykkes. Et klasseskifte er på vej. De boglærdes tid er inde.