DJØF-mysteriet

Politikere på tværs af partierne siger med én stemme, at vi skal have mindre bureaukrati og de "offentlige hænder" skal være "varme". Hvorfor ansætter man så rekordmange DJØF'ere? Er der nogen, der kan svare på dette spørgsmål? Er der nogen, der kan fortælle mig, hvorfor der bliver flere "kolde hænder" og relativt færre "varme hænder" i det offentlige i de her år? Hvad nu hvis sandheden er, at man har bygget et system, som er mere fokuseret på at overholde en stadig mere kompleks lovgivning fra både Folketinget og EU, end det er på at opfylde borgernes behov? Hvad nu hvis sandheden er, at man har skabt en kultur af mistillid, hvor man bruger tusindvis af højtuddannede til at overvåge og kontrollere ikke bare borgerne, men også de lavere rangerende - og lavere lønnede - offentligt ansatte? Der er selvfølgelig ikke noget i vejen med at være økonom eller jurist eller cand.scient.pol. Men der er noget i vejen med et system, som har en nærmest umættelig appetit på administrative og juridiske medarbejdere. De mange DJØF'ere - som efter hvad deres egen fagforening siger, er utroligt dygtige, og det tror jeg på - må ud i det private og skabe værdi. I stedet for at sidde i det offentlige og skabe bureakrati. Men det sker ikke sålænge det offentlige støvsuger markedet for denne faggruppe. Det er også en proces, der holder prisen for arbejde af denne type kunstig høj. Man skader herved den private sektor tredobbelt: Tager ellers gode, dygtige kandidater og gør dem til væksthæmmende kontrollanter af det private Fjerner kompetente mennesker fra det private arbejdsmarked så den private sektor mangler folk Holder lønnen for denne faggruppe kunstig høj til skade for virksomheder såvel som skatteydere Fagforeningen DJØF vil selvfølgelig fastholde, at hver og en af deres medlemmer er nødvendige i den offentlige sektor – for de sidder jo ikke bare og piller næse. Men spørgsmålet er ikke kun om de "laver noget" på arbejdet, men også om det, de laver, er produktivt for samfundet. Om det skaber værdi. I stedet for at ansætte stadigt flere DJØF'ere til at regulere, kontrollere og sikre at den stadigt voksende mængde lovgivning nu også overholdes, burde politikerne have modet til at tage fat i det grundlæggende problem, som er lovmængden. Alt andet er lappeløsning og en ond cirkel. DJØF vil sikkert også slå på, at det er under fem procent af det samlede antal ansatte i den offentlige sektor, som er DJØF'ere. Men også den indvending rammer ved siden af. For disse fem procent har uforholdsmæssig meget administrativ og politisk magt. Ofte sidder de i ledelseslag og pålægger andre grupper ekstra krav om indrapportering og skærmarbejde. Derfor giver en stigning i antallet af DJØF'ere i det offentlige unødvendige ekstraudgifter på flere planer og ikke bare på det umiddelbart synlige niveau i form af direkte udgifer til DJØF'ernes egne høje lønninger. I bund og grund nytter det ikke at give DJØF'erne skylden for dette problem. Og egentligt heller ikke fagforeningen DJØF. Det er jo netop en interesseorganisation, der er sat i verden for at fremme sine egne særinteresser og ikke samfundets interesser som helhed. Det, vi mangler, er politisk mod til at gøre op med lovgivningsjunglen. Vi mangler også god ledelse i det offentlige - simpelthen ledere der tør fyre DJØF'ere. Ellers vil bureaukratiet vokse og vokse, til det til sidst segner under sin egen vægt, når den private sektor er sultet ud af landet. Når der er to kontrollanter for hver arbejder. MEN. Selvom politikerne elsker fortællingen om "de varme hænder" og fortæller os, hvor god og vigtigt offentlige omsorg er, så vil de, når det kommer til stykket, ikke fyre de kolde hænder eller skære i det kontrollerende administrative lag. Måske fordi at arbejdstagere og arbejdsgiver i DJØF er samlet i uskøn forening og derfor mangler der den modvægt og balance, man ellers ser på andre af arbejdsmarkedets områder. Og så er hovedparten af politikerne jo selv DJØF'ere også! Man fyrer jo ikke sine venner. Dem man omgås med og kender privat. Konklusion: På trods af de her fremlagte overvejelser forbliver det lidt et mysterium, hvorfor væksten i DJØF'ere i det offentlige har været så voldsom, men i hvert fald er det endnu et eksempel på at politikere udadtil siger en ting overfor vælgerne og befolkningen og indadtil kører samfundet i en helt anden retning.