Jeg rejste til Ungarn i weekenden for at tage migrantsituationen i øjesyn. Jeg var skeptisk over for det billede, der formidles af medierne, og ville gerne danne mig mit eget indtryk af situationen og videreformidle, hvad jeg så.
Jeg fløj til Wien og kørte til grænsen mellem Østrig og Ungarn ad landevej 10, som er den vej, der er mest benyttet af migranter. Da jeg nåede frem, var grænsen ind til Ungarn lukket.
Læs også: "Serberne fragter os fra Beograd og de sydlige grænser herop, så vi kan komme til Kroatien"
Ud af Ungarn kørte bus efter bus fyldt med migranter. <span class="pullquote">I busserne så jeg kun unge mænd, der var afrikanere eller arabere</span>. Længere nede ad vejen på den ungarske side holdt ca. 20 busser. Jeg så fire busser køre ud fyldte og en komme tom tilbage i løbet af de 20 minutter, jeg var der. Politiet stod ved grænsen og så på busserne, der kørte ud.
Jeg blev henvist til en anden grænseovergang. Jeg kørte ind i Ungarn og spiste frokost i en restaurant ved grænsen. Det var en sælsom oplevelse. Servitricen var venlig og smilende. Folk var afslappede.
Alt var helt normalt, bortset fra at der foregik en invasion for øjnene af os.
Jeg kørte derefter ned mod den vestlige ende af den ungarsk-serbiske grænse. Da jeg var 2 km fra grænsen, blev jeg mødt af fem store militærkøretøjer med soldater, der kom fra grænsen, og jeg valgte at vende om.
Jeg overnattede i Baja, en by, der ligger 30 km fra den serbiske grænse. Har var alt også helt normalt. Festglade unge mennesker i gaderne. Barerne var fyldte, som ethvert andet sted i Europa enhver anden lørdag.
Næste dag bevægede jeg mig parallelt med grænsen mod øst og kørte ned til et antal grænseovergange. De første to var mennesketomme. <span class="pullquote pullquote-left">Jeg kunne gå helt ned til hegnet. Det er et dobbelthegn</span>. På siden mod Ungarn er der et ca. 4 meter højt hegn, på siden mod Serbien består hegnet af oprullet pigtråd.
Jeg kørte så til Röszke.
Röszke er byen ved den overgang, hvor der onsdag sås forsøg på indtrængen og angreb på det ungarske politi, efter at grænsen blev lukket tirsdag.
Her lå affald i vejkanten, og der var flere store teltlejre. Der var en stor opsamlingslejr umiddelbart bag grænsen.
Der var fri passage over grænsen, da jeg var der søndag. Jeg gik fra lejren hen mod grænsen. Det var en tur på 20 minutter, og jeg blev passeret af gruppe efter gruppe af migranter:
Jeg vil vurdere at jeg blev passeret af 200-300 mennesker i løbet af de 20 minutter. Jeg var målløs over at se den endeløse strøm af mennesker, som frit blev lukket ind i EU for efterfølgende at blive transporteret videre op i Europa.
<span class="pullquote">Menneskestrømmen bestod både af familier med kvinder og børn og grupper af kun unge mænd</span>. Ved grænsen så jeg dem gå ind ad et togspor, som går over grænsen. De blev modtaget med vandflasker. Jeg hørte en nødhjælpsarbejder modtage dem med ordene:
”You have to be patient. Many people here. Maybe one day in Hungary, then you can go. Hungary is only transit. Nobody will keep you in Hungary.”
Selve lejren oplevede jeg som velorganiseret. Der var en rolig stemning.
Jeg oplevede ingen aggressivitet, hverken fra migranternes eller myndighedernes side.
Der var telte, og der blev udleveret fornødenheder i form af mad, vand og tæpper, og der var bl.a. en bod med bleer. Det ungarske politi var talstærkt til stede. Røde Kors var der også.
Jeg er imponeret over, at Ungarn var i stand til at håndtere den ekstraordinære situation:
Der ankom 5.000 migranter søndag. Mandag, den sidste dag inden grænsen blev lukket, ankom der over 9.000 migranter.
Der var en lang kø af migranter, som ventede på at blive transporteret videre. De blev lukket ind i bus efter bus. Der stod en lang række busser. Jeg formoder, at de blev kørt over grænsen til Østrig. Jeg passerede en del af dem på min køretur tilbage til Østrig. Jeg holdt ind på en tankstation på vejen. Der var opstillet et større antal mobile toiletter for at klare presset.
På tankstationen var der også en del migranter. Hvad deres endelige destination var, ved jeg ikke. Tyskland lukkede grænsen til Østrig sent på søndagen, så de er formentlig endt i Østrig. Der blev transporteret 14.000 fra Ungarn til Østrig søndag.
Jeg oplevede ikke migranterne som forhutlede. De var ikke sultne, og de så ikke særlig trætte ud, da de kom over grænsen. Selv de små børn gik selv. De virkede ikke desperate, men glade for, at de var nået frem.
Der var ikke mange journalister i lejren.
Jeg så dog en kameramand, da jeg gik hen mod grænsen. Han udvalgte sig et lille barn, som kom gående ind fra Serbien. Han smilede og vinkede til drengen, <span class="pullquote pullquote-left">og da drengen kom hen mod ham, stak han sit kamera op i hovedet på ham og gik baglæns, mens barnet gik frem mod ham, så han fik en god sekvens</span>.
Derefter slukkede han sit kamera og gik.
Jeg så ham ikke filme andet.
##Styr på grænserne
Efter min rejse til Ungarn var jeg til en pressebriefing hos ambassadøren, hvor han fortale om de nye tiltag, der blev sat i værk tirsdag:
Migrantstrømmen er nu blevet standset. Det er kun muligt at komme ind i Ungarn, hvis man vil søge asyl, og det er kun muligt at søge asyl, hvis man har søgt asyl i Serbien og fået afslag.
Det begrundes med, at Serbien er et sikkert land, og eftersom migranterne har passeret adskillige sikre lande, inden de når frem til Ungarn, anser de dem ikke for at være i fare. Under asylbehandlingen opholder de sig i et transitområde og kan ikke bevæge sig videre ind i Ungarn.
Asylbehandlingen vil maksimalt tage 8 dage.
Ungarn modtog 200.000 migranter frem til 15. September 2015, heraf 50.000 migranter alene i august. 99,5 % kom ind via Serbien.
Af de 200.000 migranter er 64.000 fra Syrien eller påstår, at de fra Syrien.
Denne beretning fra Peter Seier Christensens rejse til Ungarn den 12.-13. september 2015 bringes sandsynligvis i flere internetmedier
Læs også: "Serberne fragter os fra Beograd og de sydlige grænser herop, så vi kan komme til Kroatien"