Vores tids mand har mistet sine rødder
Mænd er ikke så svære. Hverken at forstå eller at få til at trives. Den autentiske mand har gennem årtusinde skulle sørge for sin floks overlevelse. Han skaffede føde og livets basale fornødenheder, til gengæld havde han en flok han tilhørte. Jo mere han kunne bidrage med, jo større flok havde han og jo flere tygge glade kinder smilede til ham. En god og ærbar forsørger fik ære og kærlighed tilbage for sine anstrengelser og bedrifter.
Så den autentiske mand havde/har brug for at blive anerkendt for sine bedrifter og var afhængig af at blive elsket og spejlet: På hvad han var, hvad han stod for og ikke mindst hvilken rolle han havde i sit samfund. Man kunne sige at den autentiske mand er uselvisk. Han vurderer ikke sig selv, men styrer efter flokkens overlevelse og helst trivsel. Han gør det han skal, og det er at sørge for sin flok. Hans bedrifter og handlinger er betinget af flokkens kommunikation til ham og på hans handlinger.
Modtager han ikke disse signaler, eksisterer han ikke i sammenspillet. Han er, så at sige, ikke eksisterende, og et hvert menneske uden sin flok, syner langsomt bort. Langsomt sniger passivitet og depression ind på manden. Han er ikke værdig og har ingen værdi for sin flok.
Så det betyder i dag, at hvis en kvinde stiller store krav og ikke giver anerkendelse samt positivt feedback, men hele tiden er på projekter og der ikke er balance mellem overlevelse (praktiske gøremål) og trivsel (lyst og hvile), så visner manden bort. Han dør simpelthen. Hans sjæl forlader ham og han bliver en træl i sit eget trælskab.
Så kan mænd ikke få deres kvinde til at trives, så ønsker de kun fred, i virkeligheden siger de; lad mig dø i fred.
Nutidens mand
Nutidens mand har mistet meget af sine rødder og sin autencitet gennem de sidste 40 år. Tidens mand holder ikke længe. Husk bare manden i 70erne, 80erne, 90erne, nullerne, og ikke mindst i 10erne. Der er et skifte hvert årti, som mere handler om mode og udtryk, der er ude på tøjet end om værdier og grundfæste. Nutidens mand har lært at tilpasse sig omgivelserne og ikke mindst gennem lydighedstræning gennem mors opdragelse og institutionernes kvindelige pædagoger.
Overskudsmødrene har opdraget deres sønner ud fra deres ønske om et ideal af en mand, som naturligvis ikke holder i virkeligheden, da vilje, aggression og krigermentalitet jo er skræmmende. Og overskudsmor kan jo ikke have overskud, hvis hun skal være bekymret og have konflikter med sin søn.
Så nutidens mand er på mange måder et produkt af kvinders behov for tryghed. Og da det ligger i kvinders natur at have en tendens til bekymring, så er der meget af drengenes og mændenes følelser og adfærd, som er skrået væk i bekymringens navn. Dette giver en magtforskydning til kvinderne. Og når de først har fået magten, så har de ikke manden til at være beskytter, stå op for familien som værn og være klar til kamp.
Det hele bliver til en negativ spiral, hvor bekymring bliver den faktor som ønsker adfærdsregulering konstant. Det dræber mandens instinkter, hvis de ikke allerede er røget under opdragelse. Eneste friplads tilbage står mandens legeplads med børnene. Han bliver til Peter Pan, som ikke ønsker at blive voksen. Alt bliver arbejde og pligter og han forsøger at holde sig under bekymringsradaren, som hans kone har overtaget. Et mor-barn spil, hvor han bliver til den frihedssøgende, eller et kontroldrama hvor hun har kontrollen og han forsøger at rette ind og tilfredsstille hendes behov. Det er en umulig affære, da der i dette spil er ingen, som får eller modtager noget.
Han har ikke lært at han også har ret til at blive tilfredsstillet på et dybere plan end blot frihed og leg, eller en smule fred, hvilket er umuligt for ham, da han har kronisk dårlig samvittighed over at prinsessen ikke kan tilfredsstilles, ej heller ham selv. Han har ikke lært, hvad det vil sige at være en mand med en mission som rækker ud over børneværelset, da det hele stopper ved etableringsfasen. Han opnår ikke den accept og den status som er gensidigt nødvendigt i parforholdet. Nemlig dét, at der både er en konge og en dronning og to tjenere.
Her forbliver de i frustration og forsøget på at slukke bekymringerne gennem tilfredsstillelse, fremfor at overgive sig til nogle dybereliggende behov og anerkendelse af forskelligheder. Her sidder han fast og må lade venner og sit sociale liv med mulige konspirationer om skabelse af verdensfirmaer fare, da han i dramaet bliver til en desertør og det er forbundet med skyld og svigt af forpligtelser. Han er derfor fremmed for sin plads i forholdet, familien, og når han ikke har fat i sine dybere behov og ansvaret til at opnå disse, så ryger det sociale ansvar også, og derved bliver han ensom og uden visioner om eventyr, magt og rigdom.
Overfor kvinden, hvis hun ikke afviser ham seksuelt, er han mere end nogensinde historisk mindre i kontakt til sin seksualitet, og kan selv sige nej tak til sex, dog ikke uden at føle skyld eller utilstrækkelighed. Det skyldes naturligvis, at alt i hans liv handler om præstation og når alt i livet bliver til præstation, så er det som om at naturens kraft står af sig selv og mister sin glans og storhed. Sekundært så er mandens seksualitet betinget af en kende af aggression og uden den, så bliver det mere til kæleri og forspil uden drifter og dynamik.
Fremtidens mand
Fremtidens mand er heldigvis ved at finde sine rødder og sine værdier. Det skyldes først og fremmest, at verden ikke længere er tryg. Der er, så der skal rettes op miljømæssigt, globalt og ikke mindst, det at der ikke er så meget at give videre til sine børn, hvis det kun er på de feminine præmisser og måske fordi alle andre veje har vist sig at ende blindt. Man siger at det, som ikke starter i hjertet ender blindt, og det er lige her fremtidens mand finder sig selv og sin plads. Masser af mænd har valgt at arbejde med sig selv gennem terapi og gennem mandecirkler, hvor de finder ud af, at det ikke kræver meget mere end mod at få parforholdet til at klikke ind.
Det sker når han begynder at kommunikere fra sine nyopdagede rettigheder til at have behov, der i første omgang er fred som en modpol på en evig kamp om at forsøge at tilfredsstille alle andre end ham selv. Derefter er det retten til at trække sig tilbage for at kunne nå en kende dybere i hans system, for at finde svar og de værdier han nødvendigvis både skal skabe og kæmpe for.
En af de grundlæggende maskuline værdier er at beskytte med styrke og kraftfuldhed, og en udholdenhed for at skabe værdier og sikkerhed/overlevelse omkring familien. Dernæst kommer ære. Både at ære andre, som måske i dag mere kan betegnes som respekt og lokalitet overfor den leder eller chef han tjener, men mere vigtigt at sætte en ære i det han står for og det han laver. En anden værdi som flyder ind og ud af den maskuline styrke er lederskab, som både er at være leder og tage lederskab. Det rummer nemlig både det at være og det at gøre, og det er her, at det bliver helt. Langt hen af vejen er det mandens værdi og styrke at tage lederskab for rammerne, altså det der har værdi og rammerne/beskyttelse omkring det. Det gælder i alle livets forhold; i børneopdragelse, i parforholdet, i sociale og familiære relationer, og ikke mindst at kunne skære det bort, som er uvæsentligt og uden gavn for ham og hans familie. I et samarbejde med det kvindelige lederskab, så er det hende, der sætter tid og nævner på det som skal ske her og nu.
Endeligt er det vigtigt for ham at finde mening med hans liv og færden og måske først og fremmest, hvad der er hans mission i livet. Altså skal han finde passion og mening med sit arbejdsliv. Her kræver det hans mod og en styrkeprøve at stå op for det, trods kæresten mener at han skal passe ind i familie-planneren, som truer med at optage al hans tid. Kan han stå denne manddomsprøve at kunne stå på mål for hans mission, og få defineret værdierne og muligheder, som er forbundet med missionen og at det også tjener forholdet og børnene på sigt, så er det forbundet med en respekt og en mere forstående kone med mindre bekymring.
