Gå til hovedindhold

LEDER: Når Folketinget bevilger sig selv 52 mio ekstra stiger politikerleden tilsvarende

Men grunden til politikerlede skal langt hen ad vejen findes blandt politikerne selv. Og den måde de agerer på.

Nu føler politikerne for eksempel, at arbejdspresset stiger omkring medlemmerne af Folketinget. Der er flere henvendelser, siger de. Den følelse af, at arbejdspresset stiger, er vi jo nok mange, der kender til.

Ikke mindst når vi skal udfylde alt det bureaukratiske lort, som kommer netop fra politikerne på Christiansborgs og deres overherrer i EU.

På Christiansborg kan den slags problemer "løses" med et snuptag: Man bevilger bare lige for 52 millioner kroner ekstra kontorhold til sig selv og kollegaerne.

Se, så forstår vi jo bedre, at politkerne ofte er af den overbevisning, at problemer "bare lige" kan løses.

Ude i virkeligheden langt væk fra Borgens blankochecks er realiteterne dog nogle helt andre. Herude kender vi til knaphedens lov.

Her kan vi ikke bare sende en ekstraregning ud til skatteyderne, som poltikerne har for vane, når et problem skal "løses".

Vi må enten spænde livremmen ind, eller også må vi tænke på at gøre tingene på en smartere måde.

Politkerne derimod tvinges ikke til at gøre tingene på en smartere måde eller sætte tæring efter næring.

Til gengæld løser de aldrig rigtigt nogen problemer. De fjerner bare problemet fra eget bord, og så er det ellers befolkningen som må bære de økonomiske konsekvenser.

Det er dybt råddent at politkerne kan bevilge sig selv penge.

Tænk hvis vi andre bare begyndte at sende fakturaer ud til folk og tvang dem til at betale, når vi havde svært ved at få tingene til at løbe rundt.

Politikerleden er i selv skyld i politikere.

I siger, vi ikke har korruption i Danmark. Men I tager efter forgodtbefindende af folkets penge.

I kalder det en bevilling – i vedtager det formelt. Og tror dermed alt er i orden.

Men det er det ikke.

For det er stadig svineri uden videre at hæve en egen-støtte med 40 procent. En gruppe støtte til politikere og deres sekretariat. En støtte som kun kommer folk på Christiansborg til gavn - men som vi andre betaler til under tvang.

I lever i en anden verden end os.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.