Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse SF tæver med den ene hånd og trøster med den anden

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

SF tæver med den ene hånd og trøster med den anden

Skrevet af Lennart Kiil

SF foreslog for nylig, at danske børnefamilier skulle kunne optage et statslån, så de kunne arbejde mindre og holde mere fri.

SF udlægger selvfølgelig forslaget som en udstrakt hånd til hårdt pressede familier.

Men i virkeligheden er det en knyttet næve, der skal knuse de sidste rester af frihed og selvstændighed i den danske folkesjæl.

Tænk lige over, hvad der egentligt ligger i forslaget.

Det er så dumt, at det næsten gør ondt at tænke på.

Du tvinges til at betale skat ved kasse 1, og så får du lov til at ansøge om et lån med renter ved kasse 2.

Man må jo knuselske det offentlige system!

Det er en fin lille forretningsmodel SF, der har udtænkt. Mafiaen ligner jo de rene amatører i sammenligning.

Og det er jo ikke bare dumt det her.

Det er sygt, nedværdigende og umyndiggørende.

Man ved, at den mest ødelæggende form for mishandling af børn er skåret efter samme princip, hvor forældre skiftevis tæver og trøster børnene.

At voksne danskere ikke siger klart og tydeligt fra over for denne nedbrydende behandling fra politikernes side er stærkt bekymrende.

På Island kunne en demonstration for nylig samle en stor del af befolkningen, fordi en politiker muligvis havde gjort sig skyldig i en mindre fodfejl.

I Danmark finder borgerne sig år ud og år ind i det ene umyndiggørende og ydmygende politiske tiltag efter det andet.

For det er jo ikke kun SF, der forsøger sig med den her form for politik, hvor man først tæver og så trøster.

Landbrugsstøtte, erhvervsstøtte, mediestøtte.

Alle disse støtteordninger, og hundredevis af andre, fungerer på samme måde:

Først brandbeskatter man og så sender man almisser retur.

På den måde har man gjort tidligere stolte og selvstændige erhverv fuldstændigt afhængige af det politiske system.

Denne 'tæv-og-trøst'-model omfatter naturligvis allerede danske børnefamilier direkte og inddirekte på en lang række områder.

Men SF tager skridtet videre. Nu er der ikke længere blot tale om betingede almisser.

Man gør bogstaveligt talt folk til gældsslaver. Evige skyldnere i systemets øjne.

SF's politik er end ikke en psykopat værdig.

Organisationer: 
Del SF tæver med den ene hånd og trøster med den anden