Lad os tage fat i ordet "empatikrise".
Empatikrise er sådan et dejligt ord. Man kan kaste det i hovedet på andre - og komme til at føle sig bedre på den måde.
Empatikrise signalerer, at der er nogle særlige problemer med at sætte sig ind i andre menneskers situation - og at der derfor føres uheldig politik, som går ud over de mennesker, som har brug for samfundets hjælp.
Der er utvivlsomt noget man an kalde en "empatikrise" her i landet. Men det er IKKE den gratis medfølelse på andres regning, som Alternativet og andre står for - som er løsningen.
Det er IKKE empati, at ville "løse" sociale problemer med penge man ikke har, men som man tvangsinddriver fra andre end ens egen sociale gruppe. Det er IKKE empati, at ville "løse" sociale problemer og økonomiske problemer - ved at låne de penge, som ens børn engang skal tjene og leve af.
Det er umodent, barnagtigt, uansvarligt og egoistisk. Og det er det de fleste alternative, socialister og andre tilhængere af en enorm offentlig sektor gør. De tørrer regningen af på andre. De har den ene hånd i lommen på hårdtarbejdende mennesker uden egentlig repræsentation i folketinget, mens de pudser deres skinnende glorie med den anden.
Vi lever i en tid med "newspeak". Etnocentrisme er et skældsord - som "man" bruger imod de eneste mennesker, som reelt forstår hvad etniske forskelle er. Og empati er et ord - som de mest selvcentrerede mennesker bruger om sig selv, selvom de er de mest egoistiske og uempatiske af hele flokken.
Når det ikke bare er vidunderligt at se de søde, omfavnende kærlighedspropaganderende Alternativer danse rundt til "Love is in the air", så hænger det sammen med den kvalme de fremkalder, når man godt ved, at regningen for hovedparten af deres "godhed" bliver sendt videre til den lavere middelklasse og dem der er under i det økonomiske og sociale hierarki.
Den forkælede, højtuddannede og selvfede højere middelklasse har endnu ikke opdaget, at når man er færdig med at gøre disse mennesker til en decideret økonomisk underklasse - inklusive de dele af de højtuddannede, som ikke får plads i "konkurrencesamfundets" hamsterhjul af bevidstløse statsslaver - så vil de selv blive ædt af denne udvikling og ende sammen med de andre 80% af samfundets borgere - på en ufri bund af samfundet, hvor man kun lige har de almisser, som bliver én tilstået af en stat, hvis egentlige grund til at opretholde sig selv - er at der er nogle fede lunser til den lille klasse af overklasse-samfundsnassere med fingrene i kagedåsen og snablen i puljemidlerne - til at gennemføre de sjove klovne-projekter og cirkus-lysbænke og cykel-lapnings-boder og den slags halløj, der gør det så sjovt.
Så sjovt at danse rundt til "Love is in the air" - og føle sig god fordi man lukker så mange mennesker ind i landet, som også gerne vil have snablen nede i kassen med andre menneskers penge, mens gamle hjælpeløse mennesker må æde pulverkartoffelmos og hvid medisterpølse opvarmet i mikrobølgeovn, mens de venter spændt på om der mon kommer nogen og skifter ble på dem i morgen eller i overmorgen - og de husker at være taknemmelige for, at kartoffelmosen er til at få ned fordi de jo har fået ryddet alle deres tænder da der ikke var penge til at hjælpe dem med mundhygiejnen og de også husker at være taknemmelige for, at de overhovedet har tag over hovedet - fordi alle lejlighederne er gået til flygtninge og de ved at deres børn, som har stået på venteliste i 20 år og var nummer 5 i køen, nu er nummer 150 - og der er ingen som tør fortælle dem, hvorfor det nu er sådan.
Og dem der virkelig vil være med til at løse de voksende sociale problemer - og som vil sætte tæring efter næring, vil give økonomisk frihed i bunden af samfundet med lavere beskatning af de først tjente kroner, vil begrænse statens og det offentlige uhæmmede jubeloptimistiske "runaway"-train af selvfedende, gloriepudsende, halvuddannede legebørn og projektleder-coaching-innovations-fabelagtigheds-cirkusprinsesse-eventmager-festabe-konsulentbløddyr, bliver beskyldt for at være uempatiske, fordi de søger seriøse og alvorlige løsninger på de konkrete problemer vi står i.
Empatikrise? JO vi HAR en empatikrise. Og Alternativet er en del af den.
Det er ikke empati, når man kun tænker på sig selv og dem der kan være med til at tegne ens forlorne selvbillede af, at være "de gode mennesker".
Det er selvbedrag.
Og vælgerbedrag.
Men de er da meget søde.