Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse "Du må gerne være i landet – du må bare ikke forsørge dig selv"

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

"Du må gerne være i landet – du må bare ikke forsørge dig selv"

Skrevet af Lennart Kiil

Wang Zhao klarede sig fint med god årsløn som restaurant-bestyrer, men så fratog systemet ham arbejdstilladelsen – fordi hans indtægt ikke var jævnt nok fordelt over året!

Det kan betyde, at han må vinke farvel til opholdstilladelsen, men i første omgang fratager man ham "blot" muligheden for at forsørge sig selv og sin familie.

 

Systemet i Danmark er ikke rationelt. Det er ikke godt. Det er ikke retfærdigt. Og det er bestemt ikke til for borgerne.

Systemet har fået sit eget liv for systemets egen skyld. Og det er et dybt åndsvagt system, der er udviklet gennem de seneste årtier.

Sådan et system opstår dog ikke ud af den blå luft. Systemet er skabt af nogen til fordel for nogen.

I en anden sag har vi en ung kvinde, som ikke kan få lov at blive dansk statsborger, fordi hun har en erhvervsuddannelse og ikke en universitetsuddannelse.

Se, her får vi et hint om, hvem systemet er skabt af og hvem det er skabt til.

I Danmark skal man helst enten være helt i top og med på en højtlønnet forsker-ordning, eller også skal man opgive totalt og lade sig forsørge af systemet.

Dem ind imellem som kæmper for at klare sig selv, har systemet ikke den ringeste forståelse for.

Systemet er skabt af en klasse, der gerne vil magten - og helst ser andre som magtesløse. Så har de også nogen de kan "hjælpe".

Det er naturligvis på alle måder et nedbrydende system. Først nedbrydes arbejdsmoralen og sidenhen resten af borgerdyderne.

Hvem tør sige fra over for det system? Hvem forstår overhovedet hvad der er galt?

Folkets Avis.

Husk at abonnere!

Del "Du må gerne være i landet – du må bare ikke forsørge dig selv"