Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Dansk presse mangler et øje

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Dansk presse mangler et øje

Skrevet af Lennart Kiil

I disse uger er vi vidner til et medieskabt hysteri uden lige.

Nogle få hundrede bureaukrater har fået at vide, at deres arbejdsplads flytter op til et par hundrede kilometer mod vest - lidt ud i provinsen.

Bureaukraterne er ikke blevet fyret. De er heller ikke blevet flyttet ved "tvang", selvom det ord er blevet brugt nogle gange i medierne. De har fået et tilbud om at flytte med. Eller blive og finde et andet arbejde.

Der er ikke tale om nogen katastrofesituation eller nogen national tragedie. Selvom man godt kunne få det indtryk, når man læser avis eller åbner for TV i disse dage.

Den politiske korrektheds hoforgan Politiken havde sågar en leder om, hvor forfærdeligt det var, at disse få hundrede arbejdspladser skulle flyttes ud af København.

Også de andre medier har båret ved til bålet med en masse historier om, hvor altødelæggende flytningen er for familier og enkeltindivider.

Men hvor er proportionerne henne i alt dette?

I løbet af det seneste årti har Danmark mistet 100.000 arbejdspladser i den private sektor.

Helt mistet. Helt tabt!

Her er ikke tale om, at arbejdspladserne er flyttet fra den ene ende af landet til den anden. Nej, her er tale om at arbejdspladserne er væk.

For altid.

Alligevel hører vi ikke historierne om en tårevædet fisker, som har mistet sit livsgrundlag, eller landmanden som må forlade gården, som har været familiens i generationer.

Vi hører ikke industri- eller lagerarbejderens historie, når denne for tredje gang på ti år mister arbejdet, fordi den lokale virksomhed lukker.

Disse mennesker kan ikke bare flytte til et andet sted i Danmark og få arbejde. For her taler vi om typer af arbejdspladser, som ikke kommer igen.

Politikerne har indrettet Danmark på en måde, så industriel produktion, fødevareproduktion etc har meget meget ringe vilkår. Virksomheder lukker eller flytter til udlandet. Folk mister arbejdet. Det sker dagligt.

Men folk i disse brancher har ikke den samme adgang til redaktionslokalerne, som politikere og bureaukrater i København.

Læser man Politiken, for eksempel, så får man et fuldstændigt urealistisk billede af situationen i Danmark.

For avisen er blind på det ene øje. Det øje som skulle holde øje med udviklingen i den private sektor.

Naturligvis skal man ikke håne mennesker, som nu måske skal rive teltpløkkerne op og flytte til den anden ende af landet. Det er faktisk et reelt problem - en stor udfordring - for mange familier.

Men mere overordnet har både presse og vi borgere et ansvar for at sætte tingene lidt i perspektiv.

Ellers ender det med, at vi brokker os over dårlig servering i restauranterne på 1. klasses luksus-dækket, mens vandet fosser ind længere nede og Titanic som helhed er ved at gå under.

Del Dansk presse mangler et øje