Gå til hovedindhold

Der er så meget journalister ikke forstår

Når danske landmænd ikke må gødske deres marker, skal foder og mad importeres fra udlandet. Det sker på skibe der sejler på den mest forurenende olie, man kan tænke sig.

Alene import af soja fra Sydamerika til Danmark resulterer i en forurening, som svarer til udledning fra omkring 80 procent af den samlede danske bilpark.

Og det er så kun sojaskrå!

Ser vi på det samlede regnskab, står det langt være til.

For når landmænd i Danmark ikke må gødske markerne, bliver kornprodukterne for ringe med et lavt proteinindhold i sammenligning med udbyttet fra vores nabolande.

Så skal vi også importere mad til mennesker, som vi ellers selv kunne have skabt.

Og så ser vi al den tunge skibstrafik og de mange, mange tusinde lastbiler på motorveje og overfyldte rastepladser rundt om i landet.

Det er åndsvagt.

Men alt det får de danske medier ikke med. De vælger at gøre alting til personsager. Og de vælger at fokusere snævert på tal, som de alligevel ikke forstår.

Medierne fatter ganske enkelt ikke de større sammenhænge, eller også vil de ikke fatte dem.

Mediernes fokus er alt for snævert. Meget få danske medier formår at få sat tingene i perspektiv.

Det gælder både historisk, hvor man ikke får fortalt, at dansk landbrug forurener langt mindre i dag end tidligere.

Og det gælder i forhold til en større geografisk sammenhæng, hvor man ikke får fortalt, hvordan forhold for danske landmænd påvirker behovet for tung og intens trafik og transport af den mest forurenende slags.

Ser vi på den seneste "miljø-skandale", så fik medierne skrevet tusindvis af historier om den nu afgåede miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Og tal for kvælstofudledning blev kastet rundt.

En mindre detalje blev fremstillet som en helt afgørende faktor for Danmarks miljøtilstand.

Læserne blev ikke klogere. Tværtimod. Hele sagen har gjort læserne dummere, end de var før. For nu tror mange, at landbruget storforurener.

Nogle læsere er selvfølgeligt blevet lidt klogere. Dem som har læst Folkets Avis og enkelte kommentatorer rundt om i medielandskabet.

Og så naturligvis de læsere, som har taget sagen i egen hånd og brugt mange timer på at sætte sig ind i ikke bare de nyeste tal, men også udvikling over tid og sammenhængen mellem gødskning og behovet for import af foder og fødevarer.

Altså de læsere som selv har gjort det arbejde, journalister burde have gjort.

Landbruget er ikke perfekt. Men det er godt nok præget af en betydelig højere grad af faglig dygtighed end journalistikken.


Tallet 80 procent stammer fra en rapport fra tænketanken Concito.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.