Den sociale ulighed starter på arbejdspladsen. Også i kommunerne.
Når talen falder på ulighed, tænkes typisk på afstanden mellem toppen og bunden af det danske samfund. Forskellen slår dog ikke kun igennem i forhold til, om folk er i arbejde eller ej.
-Vi taler ikke om en stigning fra det ene år til det andet, men tendensen er, at uligheden stiger, og det tog rigtig fart i starten af nullerne.
Sådan lød det fra Lars Andersen, direktør i Arbejdernes Erhvervsråd, da han overfor Politiken i 2015 kunne berette, at de rige ville blive rigere – og de fattige fattigere. Ifølge direktøren for den socialdemokratiske tænketank, var der tale om en alvorlig tendens :
- Vi er ikke USA, når vi taler ulighed. Vi er meget lige, men det går den gale vej. Vi maler ikke fanden på væggen, for vi kommer fra et godt udgangspunkt, men hvis vi ønsker at bevare det, som kendetegner den danske samfundsmodel, skal vi være på vagt.
Er vi på vej mod amerikanske tilstande, behøver det langt fra at være på den klassiske måde, hvor modsætningsforholdet står mellem dem med og uden jobs. Selv på politisk styrede arbejdspladser som de kommunale, kan der være afgørende forskelle på de faste lønninger og til hvem, de store bonusser udbetales.
Toppen får kæmpe bonusser – bunden en julekurv
Det fremgår af en undersøgelse om lønningerne indenfor det offentlige, som Folkets.dk løbende vil offentliggøre dele af den kommende tid i samarbejde med Journalista.dk.
Via omfattende indsamling af aktindsigter fra kommuner, regioner, statsforvaltningen og offentligt ejede selskaber, har det været muligt at skabe et hidtil uset overblik over, hvilke lønninger, der udbetales indenfor den offentlige sektor.
Den landsdækkende undersøgelser giver samtidig et indblik i en aflønningsform, som kun de færreste kender til udenfor den offentlige sektor: Bonusser.
De ekstra udbetalinger omtales også ofte som resultatløn og engangsvederlag, hvilket bruges i stor stil blandt kommunerne. Helt op til 250.000 kroner årligt per medarbejder, hvilket er med til at skabe et lønniveau hos topfolkene indenfor det offentlige, som uden tvivl vil overraske de fleste.
Eller hvad der næsten svarer til den årsløn, som en social- og sundhedshjælper modtager før skat. En medarbejdergruppe hvis ekstraordinære indsatser normalt kun belønnes med en mindre julegave, som af skattemæssige årsager holdes indenfor nogle få hundrede kroner.
Fik 551.332,80 kr. for at fortsætte i sit eget job
Samtidig er en anden ofte overset problemstilling, at mange ledende embedsmænd ansættes på lukrative åremålskontrakter. Det i højere lønrammer end de traditionelle funktionærkontrakter, ligesom de tidsbestemte aftaler også kan udløse store bonusser, hvis de bliver forlænget.
Det har eksempelvis været tilfældet for Direktøren for Børn og Unge i Varde Kommune, som i 2015 tjente lige under 2.000.000 kroner. Her af kom de 551.332,80 kroner fra et fratrædelsesbeløb, som hun modtog i forbindelse med en åremålskontrakts udløb. Det selv om aftalen blev forlænget, hvilket skete på uændrede lønvilkår!
Ved udløbet af den seneste kontrakt, vil direktøren i den vestjyske kommune have haft en mangeårig ansættelse til en særdeles fornuftig løn.
Vilkår der aldrig tilbydes SOSU-assistenten, selv om hun på en helt anden måde end direktøren fra Varde, kunne have haft behov for en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 551.332,80 kroner.