Satire og magtkritik siden 2013

Folkets Avis har brug for meget mere opbakning!

Politiken forsøgte at kvase Folkets Avis

Men den magtkritik, den bidende satire og ikke mindst den vedholdende kritik af de gamle medier som kun findes på Folkets Avis, er 100 procent afgørende for Danmarks fremtid og den oplyste og alsidige debat.

Støt her - lige nu

PAS NU PÅ, PEDAL-PIGER

Af Jon Rex Laugen, 25. september, 2016

Kære piger på cykel, pas på jer selv.

Vi, der kommer i cykelstiens yderspor med 40 km/t, overlever nok at bremse ned til 7 km/t de første 20 gange på vej til arbejde. Det er jo god motion at træde jernhesten op i fart igen.

Men det er ikke sikkert, at I overlever.

I styrer det gode skib M/S Kildemoes på et mentalt hav af ugebladssladder, kærestebøvl, shoppingtanker og Instragram-likes.

Og når I trækker ud i ydersporets oprørte vande af lycra-klædte cyklopater, latte-i-hånd, med meningitis-stiv nakke og ringeklokke-overdøvende Christopher i ørerne, eller når I tøvende ruller over for bleg-rødt i fuldemandslignende slinger, mens højresvingende, polske lastbilschauffører ser porno på konsol-tv’et, så lever I sgu livet på kanten.

Forleden så jeg en pige på omkring 20 år, som helt uden at se sig for foretog venstresving hen over Tagensvejs samlede 4 spor.

Hun var en hårsbredde fra at blive klappet ned af en Mercedes GL, som kørte over for grønt.

Og hendes reaktion var at råbe og skrige efter bilisten, uagtet at skylden var 100 % hendes.

Nogle gange har I rent faktisk retten på jeres side. Men det hjælper ikke så meget at have ret, når modparten vejer 5,0 tons, og man selv vejer 0,05 ton.

Så dejlige cyklende piger:

Tag lige øjnene fra Facebook, sæt latten i cykelkurven og kig jer over skulderen. Og i alle andre retninger.

Så får vi cyklopater godt nok ikke den ekstra motion, det giver at bremse op og starte igen hele tiden, men til gengæld lever I lidt længere.

Og I gør jo byen dejligere.

Vidste du...

...at Folkets Avis ikke har betalingsmur

...men lever af faste bidrag fra læserne

Bak op om en åben avis for alle

Støt Folkets Avis her