Gå til hovedindhold

Pylrekonernes Paradis – er DRÆBENDE kedeligt

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Året er 2050. Pylrekonerne har sejret endeligt. Alt er forbudt. Den mest udbredte dødsårsag er kedsomhed.

Tilbage til nutiden:

Ifølge en undersøgelse omtalt i flere medier vil 25 procent af danskerne have fyrværkeri forbudt.

Og det er et klokkeklart udtryk for at vi her i landet ikke bare har et problem med inkompetente politikere.

Vi har også en i stadigt stigende grad frygtsom og feminiseret befolkning som via lovgivning og statsmagt ønsker at trække sine egne tvangsneuroser ned over den resterende stadigt raske del af befolkningen.

Hvis du ikke bryder dig om fyrværkeri, kan du så ikke holde dig indenfor Nytårsaften?

Hvorfor vil du forhindre andre, som har glæde af krudtet, i at have det sjovt bare fordi du ikke selv kan lide det?

Har du nogensinde overvejet, hvor navlebeskuende og dybt selvoptaget din tilgang til spørgsmålet er?

"Jamen, det er for børnenes skyld."

Stop dig selv!

Hvis dit sindsyge ønske om et forbud skulle blive en realitet ville mængden af ulovligt og farligt fyrværkeri mangedobles.

Banderne ville overtage handlen med krudt fra byggemarkederne og kriminaliteten ville tiltage ganske betragteligt.

Du kan ikke forbyde dig til et sikrere samfund. Du kan kun forbyde dig til et ufrit samfund.

Og til et dræbende kedeligt samfund.

En af de triste konsekvenser af den aldrende befolkning i de vestlige samfund er de hændervridende og ængstelige pylrekoners politiske overtag.

De er bange for så mange ting.

Og det de er bange for vil de forbyde.

Til sidste gider de unge slet ikke være her længere.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.