I mange hundrede år er mænd ikke blevet valgt til bestyrelser, fordi de er kvalificerede. De er blevet valgt, fordi de er mænd. Det er der først for meget nyligt blevet gjort op med. Så ville der ikke være en smule poetisk retfærdighed i, at den bøtte blev vendt en smule om?
Nu her 5-6 år senere har Pernille Skipper så endelig fået "bøtten vendt".
Nu er feminismen nemlig en indbygget del af Enhedslistens program - eller rettere delprogram:
Feminisme
Et andet hovedpunkt var delprogrammet om feminisme, hvor hovedbestyrelsen skulle diskutere det første udkast fra skrivegruppen. I overskrifter kom udkastet omkring emnerne arbejdsmarked og velfærdsstat, familie og boligforhold, kønsroller, selvbestemmelse over egen krop, internationalisme og bevægelsesarbejde. Et flertal i hovedbestyrelsen besluttede at udvide skrivegruppens størrelse til 12 personer.
Og hvad betyder denne feminisme så i praksis - ud over mere bureaukrati. Ja, det får vi at vide på næste linje:
Alle ligefrem.
Alle talere, indledere og dirigenter på årsmødet i 2017 skal være kvinder.
Jamen, så meget for dem som insisterer på, at feminisme betyder ligestilling. Det gør feminisme tydeligvis ikke, når det kommer til stykket. Som jeg i al beskedenhed har understreget i årevis.
Mændene i Enhedslisten må godt nok være nogle skvat, hvis de finder sig i den form for diskrimination.
Bare fordi man er født med en tissemand, skal man åbenbart forvises fra talerstolen.
Enhedslisten er jo dybt reaktionær her. Men så længe man bare kalder det feminisme, så går det nok alt sammen.
Se, jeg har ikke den store fidus til hverken Pernille Skipper eller Enhedslisten – eller til kommunismen eller feminismen.
Men jeg må nok alligevel indrømme, at jeg er en smule imponeret.
Pernille Skipper har fået sin hævn over mænd - præcist som hun ønskede sig for fem og et halvt år siden.