Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Det livsfarlige aktiveringsmaskineri

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Det livsfarlige aktiveringsmaskineri

Skrevet af Thomas Vilhelm

En mand har forsøgt selvmord i et jobcenter.

Så skete det igen, det der bare ikke må ske i en offentlig instans ejet af vores velfærdsstat, der bl.a. lægger mursten til et fuldstændigt grassat løbende aktiveringsmaskineri helt ude af kontrol, der skønnes allerede at have kostet adskillige liv, når dets brutale konsekvenser for de allermest svage træder i nådesløs karakter.

I en artikel i Nordjyske.dk kunne man forleden læse om en mand, der på dramatisk vis forsøgte at tage sit eget liv i et Jobcenter i Hjørring.

Når et helt ind til kernen inhumant og inkompetent system vedbliver med at presse de mest fysisk og psykisk syge borgere med ringe eller slet ingen arbejdsevne i behold helt ud i tovene, vil vi fremover se flere af den slags dybt tragiske hændelser udspille sig i jobcentre og lignende bygninger.

Og det alt imens et stort kor af totalt tonedøve politikere gentager de samme idiotiske fraser om 'de dovne hunde', der blot skal prygles yderligere i incitamentets hellige navn - koste hvad det vil.

Vi kan ikke vide, om et sådant pres er årsagen til selvmordsforsøget i det konkrete tilfælde beskrevet i vedhæftede artikel, men det ligner unægteligt et råb om hjælp at ville tage sig selv af dage i et Jobcenter.

Samfundet vil generelt være langt bedre tjent med at koncentrere indsatsen over for dem, der kan og vil, frem for at plage syge, handicappede og generelt socialt udsatte mennesker til døde i bogstavelig forstand.

Den slags inhumant plageri har vi slet ikke råd til hverken etisk, moralsk eller økonomisk, da regningen for en sådan blind kamikazekurs kan blive enorm på flere niveauer og i værste fald føre til destabiliserende oprørstilstande.

Hvor mange lig skal vi mon have på bordet, og hvor ofte skal vi bevidne ulykkelige skæbner gå til bunds som sociale affaldsprodukter i vores dysfunktionelle velfærdssystem, før omtanken og viljen til forandring indfinder sig?

For mange og alt for tit, lyder mine dystre svar, så længe bureaukratisk kassetænkning, ufleksibelt paragrafrytteri og visionsløse beslutningstagere råder i den såkaldt beskæftigelsesfremmende socialpolitik.

Vi skulle nødigt ende der, hvor man kan gribe sig selv i at håbe, at den nordjyske mand fik held med sit forehavende.

Men faren er til stede….

Del Det livsfarlige aktiveringsmaskineri