Vi skal bruge 332 betalende brugere mere for at "breake even" - vil du være en af dem?


FOLKETS kan kun eksistere i kraft af direkte opbakning fra brugerne

Se hvordan DU hjælper

Primære faneblade

Det man siger er man selv

Antal

Debatindlæg af Lennart Kiil

Kan du huske udtrykket fra din barndom?

"Det man siger, er man selv"

Jeg tror, der ofte er en stor del sandhed i dette udtryk.

Og jeg kom til at tænke på det, da jeg læste, hvad Zenia Stampe og David Trads skrev som reaktion på, at Donald Trump blev president elect i USA for ganske nylig.

Nuvel. Jeg er ikke personligt fan af manden. Det var jeg heller ikke af Obama. Alternativet til Trump var i denne omgang Hillary Clinton, som jeg heller ikke just er beundrer af.

Men alligevel må jeg sige, at det er påfaldende, hvor ekstremt (for at bruge at Trads-udtryk) nedladende og hadefuldt (for at bruge et Stampe-udtryk) de to danske medie-mennesker udtrykker sig om en folkevalgt kommende præsident.

Nu skal man huske på, at i den ideologiske virkelighed - David Trads og Zenia Stampe befinder sig i - er 'sexist' og 'racist' absolut noget af det værste man kan være.

Og selvfølgelig er sexisme og racisme grimme ting. Men er Trump overhovedet så racistisk og sexistisk, som de to danskere åbenbart forestiller sig?

Lad os tage fat i en påstand, som David Trads kommer med i et nyligt blogindlæg:

[Trump] hævder, at ’alle mexicanere’ er ’voldtægtsforbrydere’

Det lyder usandsynligt, at Trump skulle have hævdet det. Og det har han naturligvis heller ikke.

Den amerikanske hjemmeside for faktatjekning inden for politik, PolitiFact, har afvist denne påstand om Trump som falsk. Og PolitiFact har ellers i den grad været efter Trump på andre områder.

David Trads har heller ikke anklagen imod Trump fra nogen fremmed. Det er blot en gentagelse af hvad Kaine-Clinton-kampagnen fremførte af beskyldninger under den nu overståede valgkamp.

PolitifiFact konkluderer:

"Now, let’s get back to Kaine. His campaign, as we’ve noted, cited 16 times  when Trump said "rapists" and other violent sorts are coming into the U.S. from Mexico. But Trump, in none of the quotes, made the charge that "all Mexicans are rapists," as Kaine said. There’s nothing that even approached such a contention."

Trump var altså ikke i nærheden af at påstå det, som Trads hævder, han påstod.

Om Trads blot er en papegøje, som ukritisk gentager Kaine-Clinton-kampagnens allerede tilbageviste løgnagtigheder, eller om Trads taler imod bedre vidende og dermed er en løgner - det skal jeg ikke kunne sige.

Men sikkert er det at hans udtrykte opfattelse af Trump ikke bygger på noget faktuelt eller oplyst grundlag.

Trads påstår også, at Trump "gør nar" af handicappede. Det gør han nu ikke. Han gjorde nar af et specifikt individ, som havde været ude efter Trump og som havde et handicap.

Det er der bestemt heller ikke meget klasse over. Men igen fordrejer og overdriver Trads for at skabe et dårligere indtryk af Trump. Trads dæmoniserer. Noget andre jo ellers skal passe på med, ifølge Trads selv.

Trads er i sidste ende ikke ude efter Trump, men forskellige debattører i Danmark som ikke deler hans holdninger. Han forsøger at binde dem sammen med et skræmmebillede af Trump for dermed at undergrave deres troværdighed.

Det er en klassisk guilt by association fremgangsmåde – og Trads holder ikke igen. Om danskere som ikke er Trump-modstandere, skriver han:

"For det første de helt tossede, de skrupskøre – det vil sige folkene omkring nynazisten Daniel Carlsens såkaldte Danskernes Parti; rablerne omkring Jeppe Juhl og Iben Tranholm og deres bizarre NewSpeek; og de rabiate omkring Karen Jespersens og Ralf Pittelkows Den Korte Avis."

Det er godt nok en bred skare, han der fik skåret over én kam. Mon "de helt tossede, de skrupskøre" svarer til, hvad Hillary Clinton kaldte "deplorables"?

Nogle er måske sværere at affeje:

"For det andet de lidt mindre fjollede, de knap så skøre – sådan nogle som erhvervsmanden Asger Aamund, som er til højre for Djengis Khan; den stenrige bankejer Lars Seier Christensen; den ekstreme lektor Søren Hviid Pedersen; og DF’s Kenneth Kristensen Berth."

Men så går Trads blot i følelsernes vold:

"Har de ingen børn? Har de ingen familie? Har de ingen, de vil beskytte mod al den had, som den kommende præsident spyer ud?"

I øvrigt gør Trads selv samme fejltagelse som store dele af højrefløjen i Danmark, når han i den overordnede analyse gør Trumps sejr til et nederlag for eliten.

Det er en enormt naiv opfattelse af tingene. Men det har vi ikke tid til at komme nærmere ind på her.

Trads forsøger uden større held at male et overdrevent skræmmende og negativt billede af Trump for ad den vej at få ram på folk i Danmark, som ikke deler Tradses holdninger.

Hvis man ikke hader Trump, er man åbenbart sexist, racist, hadefuld, etc. etc. De værste gloser i bogen

Resten af David Trads' indlæg er noget selvforherligende pseudoreligiøst sludder, som jeg ikke vil komme nærmere ind på. Døm selv.

Trads taler hadet og polariseringen op. Og er tingene ikke ekstreme nok, så digter han bare på det, så det ser mere grumt ud, end det er.

Zenia Stampes fordomsfulde udfald mod Donald Trump bliver ikke på samme måde som Tradses brugt til at udskamme bestemte debatørrer eller medier i Danmark, men mere til at promovere hende selv som indbegrebet af oplyst tolerance.

Men det er en ret tom tolerance, når den netop bygger på fordomsfuldhed og foragt – og uvidenhed. Normalt dødssynder i det radikale vokabularium.

Og naturligvis benytter Stampe anledningen til at gøre reklame for mere EU og mere internationalt bureaukrati. Mere af alt det vi ved ikke gør gavn i virkeligheden.

'Os versus dem' er en anklage de selvudnævnte tolerante ynder at slynge i hovedet på modparten. Men på luftig og abstrakt vis er det netop den øvelse, Zenia Stampe selv mestrer, når hun skriver:

"Så lad os dog vise Trump og hans vælgere, at vi tror på andre veje end hans meningsløse blindgyder. Løsningen er SAMARBEJDE, ikke isolation. Løsningen er DIALOG, ikke flere mure og grænser. Løsningen er HANDEL, ikke protektionisme. Løsningen FÆLLESSKAB, ikke syndebukke. Løsningen er INTERNATIONALE AFTALER, ikke hvert land for sig selv."

I både tilfældet Tradses beskrivelse og Stampes beskrivelse bliver billedet af Trump fladt og urealistisk, fordi Trads og Stampe ingen ambition har om at lære manden at kende på godt og ondt, men bruger ham som middel i deres egne dagsordener.

I Trump finder Stampe og Trads et fælles fjendebillede og de taler samme abstrakte sprog om sexisme og racisme – og kan i kampen mod den nye onde præsident finde mening og styrke det opstyltede selvbillede.

Men de er stadig begge lige blinde over for de konkrete problemer i Danmark. 

Og så taler de simpelthen grimt om andre mennesker, som er uenige med dem.

Ukvemsordene flyder i en lind strøm fra disse to menneskers mund.

Ganske vist fyrer de eder og forbandelser af på en måde som kunne opfattes som mere raffineret end almindelige bande- og skældsord.

Men i bund og grund har de to en beskidt mund.

At kalde andre for sexister eller racister er at forsøge at sætte disse andre uden for indflydelse. 

Det er væsentligt at forstå, at den mere raffinerede form for verbal krig som disse to fører mod anderledes tænkende er lige så effektiv og skadende for modstanderen som havde der været tale om uhøvisk sprogbrug af den mere velkendte form.

Bag de mange flotte, men også stærkt stigmatiserende ord og prædikater og selvinscenesættelsen som de gode, ligger noget andet og ulmer.

Det er måske ikke had.

Snarere foragt.

Man dæmoniserer Trump og gør ham foragtelig. Et mål for had. Og de danskere som ikke tager afstand bliver sat uden for døren.

Det handler om magten og kontrollen med den offentlige mening.

Men det største problem er de mange løgne og falske anklager som både Trads og Stampe fyrer af og slipper afsted med.

"Jødehader" kalder Stampe for eksempel Trump. Og løgner kalder Trads ham – alt imens hans egne løgne flyder frit.

Det man siger, er man selv.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS.DK og redaktør på Folkets Avis
Meta
Seneste ændring: 
21/03/2019 - 11:11