Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

294

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Jeg er stolt over at være dansk 👍👍👍

Debatindlæg
Åben

Gratis

Husk at dele

👍 Jeg er personligt stolt over, at være dansk og leve i et land, hvor alle børn og unge kan få en uddannelse. Hvor vi alle kan gå til lægen, hvis vi ønsker det.

-👍 Hospitaler står klar til at hjælpe os.

-👍 Hvis man ikke kan sig selv, hjælper samfundet. Hvis jeg har lyst til, at demonstrere, kan jeg gøre det.

-👍 Vi kan tage offentlige transportmidler (ja, de er ikke altid klar til at køre når man ønsker det, så lidt ventetid, men de er der).

-👍 Mine børn kan cykle til skolen og sportsaktiviteter sikkert og trygt.

-👍 Jeg kan gå gennem byen, også om natten, uden at føle mig usikker.

-👍 Jeg kan bruge min demokratiske stemmeret.

-👍 Jeg kan komme i tale med Borgmestre og Statsministeren hvis jeg ønsker, tit ved bare at se dem på gaden. Vores kronprins kan cykle sine børn i skole, uden at være i fare.

-👍 Der er mad nok i detail forretningerne.

-👍 Man kan tale sammen på tværs af køn og alder.

-👍 Man har fri adgang til velpassede parker, strande og skove.

-👍 Vi har en tradition for at hjælpe, når det gør ondt ude i den store verden samt for dem som har brug for et midlertidigt ”helle” (jøder – senest under 2. verdenskrig, folk fra det tidligere Jugoslavien, Ungarn 56, Irak og nu Syrien).

-👍 Vi er/var kendt for at hjælpe hinanden i de mange små som store byer. Vi kan mødes i foreninger og skabe venskaber.

-👍 Vi har traditioner omkring jul, påske, fastelavn og har tilført nye traditioner (ikke danske) som Valentins Dag, Halloween, Farsdag (ikke frikadeller), og hvor vi kan hygge os med hinanden, hvis vi vil.

-👍 Når vi tager rundt i det danske land, kan vi spise på restauranter der repræsenter det meste af verden. Vi har adgang til kommunikationsmidler.

-👍 Vi er ikke underlagt censur og jeg kunne blive ved.

Det der så undrer mig er, at man kan udtale, jeg er flov over at være dansk! Jeg er personligt overrasket over, at alle disse velmenende mennesker

-👍 ikke sætter større pris, på netop det danske samfund og de muligheder de har - offentligt støttede teatre, spillesteder etc., men fokuserer på besparelserne (og øv der ikke er ubegrænsede midler, men sådan er det) i stedet for mulighederne.

-👍 Jeg undres over, man bruger sin tid på at brokke sig i stedet for, at bruge mulighederne og styrke disse.

-👍 Jeg undres over mange tænker ”hvad kan jeg få ud af det danske samfund” i stedet for at tænke ”hvad kan jeg berige det danske samfund med”.

-👍 Jeg undres over, at mennesker, der er støttet af det offentlige system, fokusere på det de ikke får, i stedet for at være taknemlig for det de får.

Jeg undres over man bruger ytringsfriheden til, at svine andre til, i stedet for at bruge den konstruktivt til at komme med gode råd og ideer til et bedre samfund.

-👍 Jeg undres over, man ikke smiler mere til hinanden, når man mødes på gader og stræder.

-👍 Jeg undres over, man gider bruge tid på at brokke sig over vejret, trafikken, køer, og andre udfordringer man ikke kan lave om på.

Men jeg er dybt taknemlig over, at generationer har opbygget et samfund som det danske og vi skylder ikke mindst dem, at passe godt på det, for meget af det vi tager for givet i dag, var ikke givet for 1 til 2 generationer tilbage.

Kan det så ikke gøres bedre, jo, så absolut, men det kræver, at vi konstruktivt arbejder med det, at vi ikke udnytter samfundet, men bidrager og får hjælp når det er nødvendigt – ikke når det er en ret.

Jeg kender og er omgivet af så mange positive, konstruktive og fantastiske mennesker, som bidrager og ikke bruger tid på det de ikke har, men de muligheder de har. Og det og dem er jeg stolt af.

Og jeg brokker mig også over, at træde i en hundelort og få en sten i skoen, men det skal ikke ødelægge min dag, for det kan jeg og andre jo heldigvis gøre noget ved.

Så jo, jeg er stolt over at være dansk.👍👍👍

Seneste ændring: 
12/02/2020 - 11:21
Citer med linket her:
10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

Del eller citer med linket her

MediaCreeper

Jeg bruger meget tid på at udgive medierne på FOLKETS. Og de gør en forskel. Du kan bakke op om indsatsen ved at blive medlem eller sponsor. Mvh. Lennart Kiil