Gå til hovedindhold

Den totalitære stats anatomi

Den bløde totalstat er overtalende, omsorgsfuld og omklamrende og kan bedst sammenlignes med en mor, som bilder sine børn ind at virkeligheden derude er farlig - for på den måde at sikre sig, at de er afhængige af hende og ikke har lyst til at stå på egne ben. Den totalitære stat er ikke nødvendigvis en hård herre, som virker ved tyrannisk at undertrykke borgerne med magt og vold.

Den totalitære stat trives ved at bilde alle ind, at den ikke er totalitær, men god og omsorgsfuld og vil os det bedste.

Samtidig indfører staten begrænsninger og regler for adfærd og blander sig bekymret i alt hvad vi laver. Der er intet som er helligt og der er ingen respekt for privatlivet. Denne bløde totalitære stat gør det samme som forældre gør - når de leder i børnenes gemmer, kigger i deres sms’er og lurer på deres facebook. De udviser mistillid og bilder sig ind, at det er til børnenes bedste - at de gør det.

Den bløde totalstat er en paranoid grænseoverskridende psykopat-mor.

Totalitær:

som støtter eller hviler på det princip at magten i samfundet er koncentreret hos én person, ét parti el.lign., og at det enkelte menneskes personlige frihed er stærkt begrænset

Fra Den danske ordbog - ordnet.dk

Den særlige fare ved den bløde totalstat er - at vi ser det omsorgsfulde, bekymrede og omklamrende som noget der i grunden er godt og noget der ønsker os det bedste. Derfor er det svært at se, hvordan overdrivelsen af omsorgen i virkeligheden er udtryk for en stærk radikalisering af den offentlige forvaltning og af den politiske kultur. Det er en radikalisering, fordi magtudøvelsen ændrer fundamental karakter - fra at være opfattet som et nødvendigt onde, der skal udøves mindst muligt - og for at gøre plads til borgernes frie udfoldelse - til at være et redskab i hænderne på magthaverne, som skal bruges til at forme og påvirke en befolkning, som opfattes som en “masse”, der skal æltes sammen til en ensartet arbejdsstyrke - som understøtter staten og den offentlige sektors behov. Menneskene er dermed til for staten - og ikke omvendt.


Den bløde totalstat har ingen diktator, ingen junta, ingen onde konspiratorer, ingen personlige magthavere. Det er en måde at tænke på, en måde at handle på og en måde at adressere samfundets problemer på. Det er en måde - der minder mest af alt om den måde en børnehave drives på, af de omklamrende, regelelskende pædagoger - som ser det som deres opgave at minimere enhver risiko for ubehagelige ulykker for børnene, og som derfor forbyder det mad de ikke synes er sundt, forbyder vild leg, klatring i træer, løb på gangene og stående urinering.



Den totalitære stat - har fuld kontrol med borgerne. Alt er kontrolleret og underlagt regler. Intet er op til den enkelte. Der er et system, som har så meget kontrol med den enkelte, at det er næsten umuligt at "melde sig ud". Man er aktivt hindret i det. Enhver situation er der taget højde for, ethvert initiativ er der regler for - og er der ikke regler, så ved den bløde totalitaritets fangevogtere og kustoder lige hvad løsningen er: flere regler.
Er der et problem - har djøfferne blandt embedsmænd og politikere kun ét våben: flere regler. Og jeg skal love for at vi har fået flere regler med årene.

Som lønmodtager har de offentlige myndigheder adgang til at "lønindeholde" - ikke bare gennem kildeskatten, men også i de tilfælde hvor du ikke betaler det, de mener du skal. Du er også underlagt deres forgodtbefindende hvis du fx har et kørselsfradrag, som en medarbejder ved SKAT synes er for stort. 

Den totalitære stat giver dig lommepenge. Den omfordeler så mange penge som muligt, således at den har kontrol med al værdi der skabes - og kan belønne de mennesker, som følger de spilleregler for acceptabel adfærd, som den store moder mener er rigtige.

Den totalitære stat kan - uden videre - tiltvinge sig adgang til dit hjem, således som SKAT kan nu. Du kan ikke holde noget væk fra deres "prying eyes", uden at begå ulovligheder.

Den totalitære stat kræver, at din firmabil har et synligt CVR nummer på siden - og at du går med et id-kort i arbejdstiden, således at “fusk” kan bekæmpes effektivt. Det er ALLE der er mistænkeliggjort - for at det skal være bekvemt for myndighederne når de fanger “forbryderne”.


Den totalitære stat kan forlange at al kommunikation med myndighederne foregår elektronisk via NemID og at alle transaktioner går via en NemKonto - så det bliver nemmere for myndighederne. Hensynet til borgernes behov er ikke-eksisterende og kun få mennesker kan blive undtaget fra dette system. Myndighederne behøver til gengæld ikke at opfylde samme krav.

Den totalitære stat kan overvåge alt hvad du foretager dig - således som FE kan nu, uden retskendelse. Man kan overvåge al din elektroniske kommunikation. Man kan overvåge alle dine elektroniske transaktioner - såsom dankortbetalinger. Man kan oven i købet skride ind og forhindre handelen og konfiskere dine penge - hvis du ønsker at købe noget, som nogen ikke bryder sig om.

Dette skete for en dansk handlende, som ville købe cubanske cigarer af en tysker. De amerikanske myndigheder konfiskerede pengene. USA var slet ikke indblandet. Men de kunne - uden videre - afbryde transaktionen, og føre pengene over til sig selv. Idag har danske myndigheder formodentlig overdraget sådanne - og andre - rettigheder og muligheder til de amerikanske myndigheder. Men det kan vi ikke få bekræftet eller afkræftet.

Den totalitære stat kan følge med i alle dine indkøb både på nettet og i butikkerne, så længe de foregår med elektroniske betalingsmidler. På den måde kan man holde øje med, at borgerne ikke køber for mange “farlige” varer. Det kan være alt fra bomber og våben - til øl og kage. Det giver gode muligheder for at sikre folkesundheden.

Den totalitære stat kan tjekke din nummerplade fra kameraer i politibiler og andre steder - og kontrollere om du har betalt hvad du skal - og om du har udeståender med offentlige myndigheder. Snart kan den også stoppe din bil digitalt, og overtage styringen af den - hvis staten ønsker at tale med dig.

Den totalitære stat kan - uden videre - gennemføre razziaer af store grupper af borgere, uden den mindste mistanke, men blot som en rutinemæssig kontrol af om der skulle foregå noget, som de ikke har styr på. Det sker med jævne mellemrum - som fx på Helsingørmotorvejen natten mellem d.20. og 21. juni 2014, hvor en totalkontrol stoppede og ransagede 1300 bilister.

Den totalitære stat kan anholde og varetægtsfængsle mennesker i lang tid. Den kan lukke retssalene og gennemføre retssager for lukkede døre. Den kan isolationsfængsle mennesker. Det har den danske stat kunnet i mange år.


Den totalitære stat kan lade et hemmeligt udvalg bestemme hvilke af andre landes statsborgere - og også hvilke af deres eget lands statsborgere, der - uden at vide det, uden rettergang og uden appelmulighed - skal “termineres” ved droneangreb fra luften, således som statelskernes favoritpræsident Barack Obama har valgt at gøre det i en række lande i den arabiske verden. Og snart kommer det også til et land nær dig.

Den totalitære stat kan gøre alt dette - uden at en fri presse protesterer. Det kan den danske stat. Ikke fordi vi pr. lov har en ufri presse, men fordi vi har en presse som er klemt af et kapitalbehov til højtlønnede journalister, som den kun kan indfri ved at presse journalisterne meget hårdt på produktiviteten - hvilket betyder at der stort set ingen systemkritik er - men kun populistisk enkeltsagsjournalistik, sensationsmageri og reportage fra politiske begivenheder.

Den totalitære stat kan fungere - så længe det politiske system kan opretholde et skuespil der ligner demokrati. Så længe man har et parlament der diskuterer ligegyldigheder og administrerer systemet og reglerne - og ikke stiller spørgsmålstegn ved "spillereglerne" - som udelukker egentlig systemkritik, og som i praksis udelukker opstillingen af kandidater til de lovgivende forsamlinger - uden at disse er udvalgt ud fra "spiselighedskriterier" - således at alle kandidaterne anerkender de parlamentariske pragmatiske regler, der sikrer kontinuiteten, og at man ikke stiller spørgsmålstegn ved de daglige rutiner i "parlamentet", hvor medlemmerne “gummistempler” sig til tennisarm - for at vedtage de over 1400 love og lovkomplekser som embedsmænd og bureaukrater i EU og Danmark har drømt op og som ingen af parlamentsmedlemmerne har en jordisk chance for at kende.

Den totalitære stat fungerer allerbedst når den kan fungere under dække af repræsentativt demokrati - og til paroler om frihed, der kan forføre befolkningen til at tro, at de lever i et godt og frit land. Når protester kan affærdiges som vrøvl - med henvisning til "frie valg" og at man "har de folketingsmedlemmer man fortjener" og at man "bare kan stille op selv" - selvom enhver der kradser det mindste i overfladen kan se, at de opstillede simpelthen er dem der er bedst "pottetrænet" til at opføre skuespillet og bevare illusionen om demokrati og folkestyre, og at det er de personer som bedst kan - og gerne vil - fylde os med “flydende bullshit” og udenomssnak fra tillærte retoriske småtricks, trænet med medietræneren og kommunikationskonsulenten og spindoktoren mellem de talrige tv-fremtrædender der skal sikre medlemmet det vigtigste politiske resultat tænkeligt; nemlig genvalg.

Den totalitære stat fungerer bedst når det er lykkedes at bilde borgerne ind, at de er mest "frie" i det øjeblik de er allermest afhængige af de almisser, som staten deler ud - efter at have konfiskeret alt af værdi hos borgerne. Når frihed betyder at man har tryghed i den store statslige moders beroligende favn, hvor almisserne gives på betingelse af underkastelse. Hvor sygdom, arbejdsløshed og lignende er det mest frygtede - fordi man kastes ind i et silkeforet fængsel, med pligt til at lade sit privatliv granske og sin tid kontrollere.

Den totalitære stat fungerer bedst når befolkningen ikke frygter staten - men derimod de ukendte farer, som staten tilbyder at beskytte befolkningen imod, på betingelse af betingelsesløs underkastelse. Det være sig sygdom og arbejdsløshed - som terrorister, forbrydere og farlige stoffer, fødevarer, urter med meget mere.

I den totalitære stat kan man uden blusel tage kagen fra plejehjemsbeboeren for at vedkommende ikke skal blive for stor en belastning for plejerne. Man kan uden tøven give skolelæreren advarsler for “dårlige tanker”, når han protesterer imod den “gode” skolereform. Man kan til hver en tid lade individet komme sidst - og systemets behov først. Det er normen. Du er ejet af staten og du skal indrette dig på det. For staten ved bedst. 

Du har en særlig afart det det man kalder positiv frihed. Staten sørger for at du har frihed til at gøre det som staten synes du skal gøre: få motion, leve fedtfattigt, være ikke-ryger, drikke mådeholdent, gå på arbejde, se bedøvende ligegyldigt tv - osv. 
Du har friheden til at vedligeholde den krop og bedøve det sind - som staten skal bruge til at arbejde, så staten kan opretholde sig selv, og styrke sin magt. 
Dette er dine nye frihedsrettigheder. Væn dig til dem.

Staten elsker dig ikke. Statens funktion ligner således den psykopatmor, som sikrer sig børnenes afhængighed - ved at indgyde dem frygt for omverdenen. Staten skræmmer borgerne - for at få dem til at makke ret. Bøh-mænd som “terrorister” og “ultravoldsmænd” såsom urtekræmmere med cannabis i sortimentet fremdrages som de store farlige fjender, der kan få hele verden til at bryde sammen - og som årsagen til, at “det er for din egen skyld” når vi undersøger dine kropshuller med gummihandsker på - for at se om du har gemt våben eller narko i fordybningerne.

Den totalitære stat trives ved at bilde alle ind, at den ikke er totalitær, men god og omsorgsfuld.

Den totalitære stat frygter ikke hverken presse eller befolkning - så længe protesterne er få. Så længe den totalitære stat kan "vaccinere" sig med det socialisterne i gamle dage kaldte "repressiv tolerance" - kan den bestå og udvide sin magt. Så længe der findes småparanoide løjsere som mig, der giver folk afløb for deres frustrationer - og giver stemme til bekymringerne - vil der ikke ske noget, fordi man kan give sig selv og hinanden ret, og drikke endnu en tår af morgenkaffen bagefter.

Gunnar Langemark er en flittig skribent og forfatter med mange udgivelser bag sig.