Gå til hovedindhold

Er halvdelen af landets unge kvinder "psykisk syge"?

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Men der er god grund til at være skeptisk over for sådanne påstande.

Hvis noget lyder meget, meget usandsynligt, så er det som oftest heller ikke sandt.

Så der er god grund til at finde den kritiske sans frem, når Information og andre medier i dag fremfører påstanden:

Halvdelen af unge kvinder har psykiske problemer

Det er jo en alarmerende nyhed.

Og ikke overraskende står en række særinteresser på spring for at "løse" problemet.

Formand for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiasen, siger:

"Det sker alt for tit, at man venter på, at den mistrivsel, man identificerer hos børn og unge, udvikler sig til alvorlige psykiske sygdomme, fordi der ikke er nogen tilbud til dem ude i kommunerne"

Her skal man læse mellem linjerne: Hun ønsker flere penge til sine medlemmer.

Ikke kun. Hun har sikkert også nogle gode hensigter og en del faglighed i behold. Men egeninteressen er unægteligt tilstede.

Bag de alarmerende nye tal står i øvrigt Psykiatrifonden. Googler man Psykiatrifonden kommer følgende frem:

"Psykiatrifonden arbejder for et samfund, hvor færre får en psykisk sygdom."

Den målsætning kan man jo kun erklære sig enig i.

Men så nytter det altså ikke meget at lave en så bred definition på psykisk sygdom, at halvdelen af unge kvinder havner i den.

Psykisk sygdom og optræk til psykisk sygdom skal altid tages alvorligt.

Men samtidig skal vi bevare skepsis, når forskellige organisationer forsøger at male fanden på væggen.

Vi lever i et aldrende samfund, hvor de menneskelige ressourcer bliver sparsomme.

Så nytter det ikke noget at sygeliggøre halvdelen af ungdommen også. Hvem skal så løfte byrden?

Det er rigtigt, at kravene i dag på mange områder er høje.

Men ungdommen har altid været en tid præget af tvivl og usikkerhed. Dette grundvilkår skal man ikke gøre til psykisk sygdom.

Livet uden modstand og ængstelse findes ikke - og har aldrig eksisteret.

Og pressen har et umætteligt behov for nye problemer, der kan skrives om.

Og så glemmer man sommetider den kritiske sans overfor tal, som særinteresser beredvilligt lægger på bordet.

Kan det virkelig passe, at halvdelen af unge kvinder i Danmark grænser til psykisk sygdom, som det påstås i dag?

Man skal ikke tro på alt, man hører.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.