Der er gået en prås op for Enhedslistens snart tidligere formand Johanne Schmidt-Nielsen.
På Facebook skriver hun:
Jeg er ikke medlem af folkekirken. Alligevel går mine skattekroner til at aflønne præster. Det synes jeg helt generelt er ret irriterende.
Vi andre kender det godt, når vi for eksempel er tvunget til at betale licens, selvom vi aldrig ser DR.
Johanne skriver videre:
Irritationen forstærkes naturligvis, når vi hører en bornholmsk folkekirkepræst udtale, at han mener, at homoseksualitet, kvindelige præster og skilsmisse er forkert.
Ja, jeg er også godt træt af at være tvunget til at betale partistøtte til et parti som Enhedslisten, der vil statsliggøre al ejendom undtagen tandbørster og dermed umyndiggøre mig og andre borgere og udslette al privat virksomhed i landet.
Politik medfører tvang og socialistisk politik medfører noget nær total tvang, Johanne.
Allerede her må man undre sig over, at Johanne Schmidt-Nielsen ikke opdager sit eget hykleri.
For hvis hun kommer igennem med sin foretrukne politik, så bliver alt jo fælles. Så bliver alt politisk. Og så bliver flere tvunget til at betale til mere – til alt muligt de ikke er interesseret i at betale til.
Men hun indser tilsyneladende ikke modstriden mellem Enhedslistens politik og hendes ønske om at blive fri for at betale til noget, hun ikke vil være en del af eller går ind for. Hun slutter nemlig:
Men som sagt: Endnu en gang irriteres jeg over at være med til at betale til en forening, jeg ikke er medlem af.
Betal nu din skat med glæde, når du er socialist, ikke Johanne.
Selv er jeg ikke hverken socialist eller feminist, men jeg tvinges alligevel til at betale for både KVINFO's ideologiske "far from reality" direktørfeminisme og for Enhedslistens og SF's socialisme gennem partistøtten. Ligesom du tvinges til at betale en del af præsters lønninger.
Løsningen på disse problemer er naturligvis ikke mere politik og højere skatter, som Enhedlisten vil. Det giver bare endnu flere områder, som er tvangsfinansierede.
Løsningen er at gå den anden vej og gøre flere ting mere frivillige.
Jeg håber, ti-øren falder helt for dig en dag, Johanne. At du vil blive i stand til at tænke længere end egen næsetip. Og at du vil indse, at du er blandt dem, der tvinger mennesker her i landet.
Hvis det sker, så er der håb for Danmark.