Det er der nok ikke så mange andre, der tror.
For hvorfor skulle netop Zenia Stampe kunne løse problemer, som ingen anden politiker har formået at løse de sidste tre til fire årtier?
Zenia Stampe bringer jo ikke noget nyt på banen. Det er tomme ord og luftige løfter, der kommer ud af hendes mund.
Mangel på selvindsigt er en udbredt karakterbrist på Christiansborg. Alt for mange politikere mener, at de selv er Guds gave til menneskeheden.
Hvis bare man vil det gode og det rigtige og man vil det nok, så kan man løse problemerne, synes tankegangen at være.
Men det passer jo ikke.
Al god vilje i verden løser ikke et problem, der ikke har nogen løsning.
I hvert fald ikke en politisk løsning.
Danmarks integrationspolitik har slået fejl, hvad enten regeringerne gennem tiderne har været røde eller blå.
Politiker efter politiker har ment sig i stand til at løse problemerne, men i det store hele er situationen forværret. Ikke forbedret.
Zenia Stampe er ikke alene om at overvurdere sig selv. Jeg vil påstå, at hovedparten af politikere mangler en forståelse af deres egne begrænsninger.
Danmark skal naturligvis ikke basere sin udlændingepolitik på politikeres mavefornemmelser omkring egne evner og fortræffeligheder.
I stedet skal vi gøre status. Se på den nyere historie og erkende nederlaget på integrationsområdet.
Der er ikke brug for drømmere i dansk politik. Der er ikke brug for overblæste ego'er.
Det, vi har behov for, er realisme og rationalitet - og rent ud sagt en smule kynisme. For Danmark er, på godt og ondt, blevet del af en kynisk verden.
Zenia Stampe virker i den sammenhæng som en stemme fra fortiden. Et menneske som har ligget i koma og ikke har den fjerneste forståelse for tingenes tilstand.
Sandsynligheden for, at Zenia Stampe ville være en katastrofe som integrationsminister, er temmelig stor.