Hele landet skriger på en menneskelig politiker og hele landet klappede i hænderne, da historien om Lotte med Thyra Frank i spidsen kom frem. Men så meldte Thyra sig under fanerne hos Liberal Alliance – og så var fanden løs.
Her var kvinden som kunne give vores gamle en ordentlig tilværelse og så blev hun liberal – og med ét udstødt som spedalsk.
Det var ikke pænt at se på, Astrid. Og tro mig jeg har set det live – lige op i mit eget ansigt.
Den dag troede jeg seriøst, at jeg havde tabt og dommerstemmerne faldt da også ud til din fordel, men en senere gennemgang af mål-fotos viste, at du var så langt ude, at det grænsede til det pinlige.
Astrid Kragh, du er selv ude om det. Ja, nu farer jeg i blækhuset og gør mit til at du får sådan en over snuden, at du ikke glemmer det. En næse, Astrid, en næse!
Det er aldrig klædeligt for en politiker at gå direkte efter en anden politiker. Jeg havde da også helst undslået mig. Faktisk har jeg ladet være rigtig mange gange, men nu – ja, nu kan jeg ikke holde mig selv tilbage længere.
Da du kaldte Thyra Frank i samråd om plejehjemmet Lotte, fik du - på godt dansk - i den grad pisset mig af.
For det første havde du i forvejen adgang til alle oplysningerne, du kendte (eller burde kende) alle fakta og omkostninger i forbindelse med driften.
Du skulle alligevel slæbe den måske mest empatiske danske politiker i samråd og gøre alt hvad du kunne for at jorde hende.
Så var det, at jeg så de føromtalte mål-fotos fra vores paneldebat, som var min første.
I vores diskussion foran 50 læger og sygeplejersker, der fejede du mine helt klare kendsgerninger af bordet som det rene nonsens, som pure opspind. Informationer som jeg havde søgt hos fagpersonale og som jeg ufiltreret serverede i debatten.
Ved du hvad, Astrid Kragh, Thyra gjorde det, fordi hun længe havde kunnet se lige igennem den socialdemokratiske formynder-mentalitet.
Vi er alle sammen kammerater, hvis vi altså gør, som du siger – det er jeres parole.
Thyra var ikke forkert på den ved at vælge LA, hun var og er stadigvæk på rette vej. Astrid, du ved jeg har ret, og du ved, Thyra har ret - og det er det, du er bange for. Du er bange for at komme til kort når folk, med hjertet på det rette sted, siger dig imod. På den korte bane kan din politiske erfaring tæve os, men mål-fotoet afslører, at du tager fejl.
Mål-fotoet viser en taburetklæber uden empati, en egoist når ordet bliver brugt i sin mest negative bøjning. En sjuft, sutteklud, hængerøv, socialdemokrat som Egon Olsen ville have betegnet det. Hvad viste det målfoto så egentlig, ja det fra læge-debatten i Køge.
Du tordnede mod overforbrug af medicin, priserne på samme, vi var og er i lommen på medicinalfirmaerne, de snyder os og gør intet godt. Jeg er ikke enig, jeg ser det fra en anden side.
Jeg ser ventelister i vores ”fantastiske sundhedssystem”, som holder gode borgere fast i årevis.
Den medicin de indtager mens de hænger og lufter på bureaukratiets tørresnor, det er overforbrug af medicin.
De slæber i den periode indkøbsposer hjem af håndkøbsmedicin, receptmedicin. De fordrer terapeuter, naturmedicinere, kloge koner (nej det er ikke dig) og lignende med uanede mængder af indtægtsmuligheder. Samtidig ryger de ud af arbejdsmarkedet, senere kommer de på bistand og i sidste ende koster de samfundet enorme mængder af penge.
Til sidst er de så svækkede at de efter at have fået hjælp, skal på længere varende genoptræning med seriøst forringede chancer for at komme ud i livet igen. Se Astrid Kragh – det er overforbrug af medicin.
Hvad er det så for dig? Jo – det sagde du jo selv den dag nede i Køge. ”Vi skal overveje om medicin til 200.000 kr. pr. behandling skal være en del af vores behandlingssystem”
WHAT?
Sagde du det – ja det gjorde du! Igen en stunt på den korte bane. Hvis en behandling til 200.000 kan sende en person tilbage i livet på en måned eller på 2, hvad er det så i forhold til at samme person modtager sygepenge, dagpenge, bistandshjælp, tilskud til midlertidig medicin og lignende?
Astrid Kragh, det er ingenting.
Du mente også, at det kun var i kritiske tilfælde, at man skulle bruge så dyr medicin! – Tror du det er bolsjer der er i de pilleglas, tror du lægerne skriver en recept på den slags medicin, fordi de synes det er sjovt?
Det kan være patienter med Hepatitis C, der koster en behandling, med den helt nye medicin, som aldrig har fandtes før, 200.000.
Men næh næh, den skal kun bruges i kritiske situationer og ved du hvordan dit sundhedsministerium foretog den vurdering?
– Nej, vel! Det er forbeholdt personer som er i arbejde!
Okay, hvad så med dem der har været syge af den i så lang tid at de er røget ud af arbejdsmarkedet, nej de må heller ikke få den. Eller hvad med tidligere narkomaner, de må heller ikke få den behandling hvis de er på metadon, fordi så er de ikke rigtigt egnede!
Til trods for at mange af dem skal være på metadon resten af livet og sagtens kan bestride et job alligevel. Nej – de må ikke få.
HVAD?
– Hov skete der lige noget med det socialistiske menneskesyn – eller hvad var lige det. Er der nu lige pludselig forskel på folk, fordi de har fået for meget fra den ene kasse?
Eller er det socialdemokratisk tankegang, at jo flere vi kan holde ude af systemet, jo mere kan vi vise at der er behov for soc og dermed opnå mere sympati, flere stemmer og holde din taburet varm – er det det?
Astrid Kragh – ved du hvad? Det er ikke så svært, der en kun en ting at sige ”Du skulle fandme skamme dig”