I Danmark har vi foreningerne og de frivillige fællesskaber. Vi har vores demokratiske engagement sammen med andre mennesker. Det styrker ligeværdighed og demokrati.
Institutioner som KVINFO er noget helt andet.
De er selvejende, men lever hovedsageligt af skattepenge.
De har været og er dygtige til at leve rigtig godt.
De har råd til at bo på en af Danmarks dyreste adresser, mange ansatte og uden tvivl gode lønninger.
KVINFO forsvarer sin eksistensberettigelse og den omfattende statsstøtte ved at pege på blandt andet sin mentorordning.
Men det at være mentor er at engagere sig i et andet menneske og mødes ligeværdigt, for at udveksle viden og give støtte.
Det er vi faktisk mange, der gør til dagligt - og vi bruger ikke en eneste skattekrone på det!
KVINFO's mentorafdeling er for kvinder, der lige er kommet til landet og skal have et arbejde. Med andre ord en ordning der kunne klares netop i de frivillige fællesskaber.
Kvinder i MENA-landende har fået det værre på grund af interne konflikter, krige og islamiske diktatorer.
Det er godt, vi herhjemme og i Norden har så meget viden at dele ud af, men kvinderne skal vel selv søge den viden. Da jeg var i Tunis og besøgte en kvindekonference, så jeg, de godt kunne selv.
Endnu mere underligt er det da så, at Kvinfo siger, vi ikke må blande os i muslimske kvinders forhold, men det gælder åbenbart kun her i landet, eller hvad?
Faktisk mener jeg, at Kvinfo havde gjort mere gavn, hvis de havde sikret sevbestemmelse og ligestilling for vores egne socialt udsatte minoritetskvinder.
Men det er ifølge Kvinfo grænseoverskridende, hvis der peges på kvindeundertrykkende kulturelle og religiøse normer og adfærd her i landet.
Kvinfo's bibliotek om køn, viden og forskning er selvfølgelig værdifuld og skal plejes og dyrkes. Det er jeg sikker på, Det Kongelige Bibliotek nok skal klare.
Kvinfo har fået lov at leve i en tidslomme meget længe. Midlerne har flydt fra skatteborgerne i en lind strøm. Først nu stopper nogen op og spørger om det rimelige heri.
Projekter og organisationer som koster skatteyderne dyrt, bør løbende vurderes. Hvis ikke investeringen lønner sig, skal den stoppes.
Alt andet er spild af penge, og det er kun den projektansatte eller som her, en ansat i Kvinfo, der drager fordel af projektet i form af løn.
Når så mange penge er på spil, er det pengene og ikke lidenskaben, der driver værket.
KVINFO er således blevet en organisation for sin egen skyld. Med formålet at holde sig selv kørende - på bekostning af skatteborgerne og andre områder i det offentlige, hvor midlerne er mere sparsomme.
Ligestillingsarbejde bør være partipolitisk neutralt og for rig, som for fattig, for den u-uddannede som for den uddannede, for mænd som kvinder og på tværs af alle kulturer og etniciteter.
Det lever Kvinfo ikke op til!
Alle de muslimske og ikke-muslimske kvinder, der arbejdede i netværket - både Q Freedom og det tværkulturelle ligestillingsarbejde - er ikke nævnt i Kvinfo's database. I bedste fald måske en enkelt.
Kvinder, der er skuespillere eller fotografer, er derimod nævnt.
Man kan tydeligt se, at Kvinfo's vægtning og deres prioriteringer slet ikke er objektive. Det er højstatus og politisk venstredrejning, der tæller.
Kvinfo har altid troet, de var komplet usårlige og har også opført sig derefter. Fået millioner af skattekroner til at please et udvalgt segment af danske, fortrinsvis venstreorienterede, kvinder - og nogle få mænd.
Mit daværende netværk, Q Freedom med muslimske kvinder, blev aldrig inviteret derind. Jeg blev endda kaldt:
"Hende, der havde travlt ved indvandrerautomaten"
At være med til at gøre opmærksom på begrebet 'social kontrol' faldt godt nok ikke i god jord hos Kvinfo.
Som den nuværende konstituerede direktør sagde i en P1 debat for nylig om muslimske kvinders frihedskamp: "Man kan jo ikke blande sig".
Jeg oplever nu ikke, at Kvinfo har noget problem med at blande sig!
Forklaringen kom den 8. marts, da Kvinfo havde to praktiserende muslimske kvinder på scenen og for eksempel ikke en repræsentant for iranske kvinders frihedskamp eller en anden kvinde, der havde taget kampen imod religiøs undertrykkelse.
For diskuteres den, den kultur-islamiske undertrykkelse, udelukkes man for evigt af Kvinfo – og man får et 'buuuh'-råb med på vejen.
Martin Krasnik turde skrive om den religiøse udfordring i Weekendavisen til Kvinfo-feministernes store forargelse. Kvinfo er tydeligvis en del af den danske akademikerverden, hvor kritikere af politisk islam også udskammes.
Nogle har meget svært ved at klare at blive udskammet af den akademiske elite og lukker så kæften i. Dem, der ikke tier, kæmper en brav kamp for den åbne konstruktive religionskritiske debat.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan hele venstrefløjen kan forsvare, at Kvinfo fortsat skal modtage statstøtte.
Den venstrefløj, jeg engang var medlem af, inkluderede alle kvinder i kampen for ligestilling.
Kvinfo arbejder ikke for de kvinder i Danmark, der ikke tilhører den akademiske elite og ikke har de rigtige meninger - ifølge dem.
Det er da ikke den borgerlige fløj, der er elitær.
Det er da den venstreorienterede fløj, der pleaser en organisation, der udelukkende lukker elitære feminister ind.
Ingen af de græsrodsbevægelser, der arbejder med socialt udsatte, eller dem, der arbejder med de etniske minoritetskvinder, er med i klubben.
Det er nærmest tragikomisk, at "arbejderbevægelsen" nu forsvarer eliten, mens de borgerlige forsvarer "arbejderne".