Gå til hovedindhold

Panama Papers – skattesnyd versus skatteplanlægning

Af Kim Voigt Juhlin

En ordentlig stak lækkede dokumenter, som ingen ved, hvor egentlig kommer fra, medfører straks en masse fordømmende udtalelser.

Udtalelser der baserer sig på gætterier, automatreaktioner og meget lidt fakta.

Lad mig lige for det første slå fast, at der er stor forskel på skatteplanlægning/optimering og så skattesnyd. Det første tror jeg størstedelen af den skattepligtige befolkning gør!

En optimering af skat og afgifter betyder ganske enkelt, at man planlægger sit liv, således at man ikke betaler skatter og afgifter, som man kan slippe for på lovlig vis. Dybest set synes rigtig mange af os jo nok, at vi afleverer vores del til den fælles kasse.

Alle, der eksempelvis handler hos Fleggaard eller andre syd for grænsen, optimerer deres betaling af afgifter, således at de slipper billigere med hensyn til moms, afgift på sukker, alkohol mv. Det er jo en optimering (besparelse) i forhold til at handle i Danmark – men det gør vel ikke disse menneske til skattesnydere?

Eller hvad med den toldfri handel i fly mv. Hvem har ikke købt den tilladte mængde alkohol og cigaretter på rejsen og taget med hjem – måske endda givet cigaretterne til andre.

Er alle disse menneske skattesnydere?

Nej vel. Det bliver først i strid med reglerne, såfremt man tager større mængder med ind end det tilladte, så ændrer situationen sig fra optimering til snyd.

Tilbage til Panama Papers – der er ingen der p.t. ved, om der overhovedet er foregået noget ulovligt ej heller fra bankernes side:

Jeg forstår ganske enkelt ikke, at man som bank ikke tør vedstå at give den bedste rådgivning til skatteoptimering, så længe det foregår inden for lovens rammer.

Der er jo ingen, der frivilligt betaler mere i skat, end de er tvunget til – det bekræftede saldoen på den nu lukkede konti for frivillige ekstra skattebetaligner vist udmærket – så vidt jeg huskerk kom der ca. t. kr. 17 ind på mere end et år.

Læs også Lennart Kiils udmærkede artikel: ”Fire ting de etablerede medier IKKE fortæller dig om Panama Papers