Gå til hovedindhold

Hvad er radikalisering?

Af Jon Loldrup
Hvis man tager en religion, og laver en radikal udgave af denne, hvad får man så? En radikal fortolkning af religionens indhold, eller, noget andet, som ikke har synderligt meget med religionen at gøre?
 
Hvis man tager en religion som har en relativt høj vandstand af homofobi, jødehad og ringeagt mod vantro, hvad får man så, når man radikaliserer den? Et helt nyt fænomen, urelateret til religionen, eller, et fænomen der tager udgangspunkt i religionen, og indeholder forstærkede udgaver af religionens dogmer?
 
Idéer opstår aldrig ud af det blå, de er altid inspireret af noget tidligere. Når islamisk stat m.f. opstår, og opfører sig vældigt stygt mod bøsser, vantro m.f., så er denne adfærd *ikke* komplet urelateret til de dogmer der findes i den religion ISIS udspringer fra. Ja, de erklærer endog at de ikke er 'udsprunget' fra, men at de *er* Islam. De mener ikke at have lavet en variant af Islam. De mener blot at de har taget Islams dogmer seriøst.