Koncertanmeldelse: Jaguaren slap løs ved Amager Bio

Primære faneblade

Tømrerclaus var på scenen i Beta 2300 ved Amager Bio
Tømrerclaus og band gav koncert på Beta i forbindelse med udgivelsen af dobbelt-albummet Jaguar
0

Det er ikke hver dag, at Tømrerclaus spiller koncert, og fans var da også mødt op fra nær og fjern for at høre koncerten – og få muligheden for at købe en signeret udgave af Jaguar.

Efter lidt nervøs fumlen og skift af guitar i første nummer gav Tømrerclaus los – og derfra var koncerten en fornøjelse at overvære.

Den rutinerede trio bestående af Preben Madsen på bas, Thomas Vilhelm på trommer og naturligvis Tømrerclaus selv på guitar og vokal gav den simpelthen fuld gas og spillede bundsolidt. Desværre faldt bassen lidt ud et par gange, men det var først mod slutningen af koncerten.

Bassen lagde en solid ramme, trommer havde punch og attitude og guitaren skar virkelig igennem. Præcist som det skal være i en klassisk rock trio. Tømrerclaus' vokal og hans forunderlige tekster gjorde det særegent på den gode måde

Især når de længere numre gav plads, kunne bandet folde sig helt ud og overbeviste publikum gennem teknisk kunnen, perfekt samspil og intens tilstedeværelse.

Det intense blev forstærket af det veloplagte kor, som gjorde lydkulissen fuldkommen:

De skønne kvinder bragte noget kærkommen feminin balance op på scenen, hvor de tunge maskuline riffs og fremragende tungt trommespil dog indtog den dominerende rolle.

Flere af de længere nummer blev efterfulgt af lange, taktfaste klapsalver fra et mere end tilfreds publikum, som undervejs heller ikke modstod fristelsen til at synge med på nogle af Tømrerclaus' gamle klassikere.

Man glemte helt, at det var vel 35 grader i den forholdsvis lille og derfor meget intime koncertsal.

Måske var det varmen og den høje luftfugtighed, som drillede og gjorde enkelte koks i setlisten og ventetid mellem nogle af numrene til et - lille - irritationsmoment.

Samlet set rykker intet ved indtrykket af en god koncert med en fremragende band performance under de længere numre. En fed musikoplevelse.

 

MediaCreeper