Gå til hovedindhold

PSO-afgift kvæler virksomheder

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Danske virksomheder har i mere end fem år råbt vagt i gevær overfor den hastigt stigende PSO-afgift, der siden 2011 er steget fra knap 8 til godt 26 øre pr kWh.

For f.eks. store gartnerier som Rosa Danica i Marslev på Fyn, betyder PSO afgiften en årlig merudgift i størrelsesordenen 7 millioner kroner årligt, og da virksomheden i 2015 kom ud med et underskud på netop den størrelse, kan man konkludere, at PSO-afgiften er tungen på vægtskålen.

Konsekvensen for virksomheden var at skære mere end 50 stillinger og nedlægge en stor del af produktionen.

De voksende grønne afgifter, som konkurrenterne i Tyskland og Holland ikke betaler, er ved at tage livet af gartneri-erhvervet – der i øvrigt beskæftiger knap 10.000 personer i Danmark.

Det har ellers ikke skortet på politisk velvilje, når pressen eller erhvervets interesseorganisationer har klaget deres nød. I starten var meldingen klar: man ville afskaffe PSO-afgiften, men EU skulle lige godkende det – og det kunne jo godt trække ud.

Sådan gik årene, en rød regering med Thorning i spidsen kom og gik – men PSO-afgiften bestod. Endelig kom meldingen tilbage fra EU: Den danske PSO-afgift kan afskaffes – ja faktisk SKAL den afskaffes, for måden den er udformet på er i modstrid med EU's regler, så den er i realiteten ulovlig.

Men stadig lige meget har det hjulpet. Gartnerierne og de øvrige virksomheder i Danmark betaler stadig PSO-afgift. Der er intet sket i sagen, og de mange milliarder virksomhedernes konkurrenceevne malkes for koster årligt masser af vækst og job.

Så en onsdag i oktober skete der endelig noget.

Fakta om PSO-afgift

Vises kun til abonnenter

PSO-afgiften kaldes også PSO-tariffen. PSO står for Public Service Obligation. Den blev første gang indført i 1998

Virksomheden Facebook afslørede interesse for at placere et stort datacenter ved Odense – et center der kræver strøm. Rigtig meget strøm. Faktisk lige så meget strøm som hele Fyn bruger i dag, hvis man skal tro de første udmeldinger i pressen.

1 milliard kilowatt-timer om året!

Men Facebook havde et klart politisk krav:

PSO-afgiften ville man ikke betale. De 250 millioner kroner denne afgift potentielt ville koste virksomheden om året var en torn i øjet og den skal væk.

Og vupti. Straks er udmeldingen fra regeringen klar: PSO-afgiften afskaffes!

For en så attraktiv virksomhed vil man ikke skræmme væk.

At danske virksomheder i årevis har tryglet og bedt om netop det samme, havde man ikke meget til overs for, og trak blot tiden ud. Men allerede samme dag som en milliard-virksomhed fra USA meldte deres ankomst, var der ingen tøven. Så må afgiften væk.

Det er skammeligt, at man som dansker og som skattebetaler i årevis er blevet foregøglet, at politikerne ville hjælpe, blot for at kunne konstatere, at det hele tiden har været planlagt tovtrækkeri, med det formål at malke så mange penge ud af virksomhederne som muligt.

Skammeligt at multinationale virksomheder, der udelukkende er interesserede i dansk strøm når andre vil betale omkostningen, skal have særvilkår, uden at de i øvrigt vil bidrage til samfundet igennem mange arbejdspladser eller skatteindtægter.

Lægger man dertil, at Apple er i gang med præcis samme manøvre, og at de to virksomheder dermed til sammen vil dræne de danske skatteborgere for en halv milliard årligt i grøn strøm, uden at de i øvrigt bidrager til samfundet, er det klart, at der må gøres noget, for at sådanne strøm-nassere betaler den reelle pris deres dyre og energislugende foretagender påfører samfundet.

Ellers vil det koste endnu flere danske job på sigt end de skaber.

Læs om regeringens planer for PSO-afgiften her.