Demokratiet har krænket folkestyret

Mange kender til fortalen til Jyske Lov fra 1241, for den første sætning står over indgangen til Københavns Domhus på Nytorv:
”Med lov skal man land bygge.”

Når man ser sig om i dagens Danmark er det helt sikkert: Resten af fortalen er glemt. Fuldstændig. Den går nemlig sådan her:
”Men ville enhver nøjes med sit eget, og lade andre nyde samme ret, da var ingen lov nødig.”

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Titlen til trods antager man, at loven har været gældende for hele Danmark. Den udgøres af anvisninger på, hvordan der skal dømmes i forskellige retslige tvister som kunne opstå i samfundet, bestemmelser udsprunget af den opfattelse af ret, som var gældende rundt omkring på tingene. Der var tale om en nedskrivning af det, der var den folkelige opfattelse af ret.

Senere i fortalen hedder det *Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet.”

Jyske Lov erstattedes 1683 af Chr.5.s sammenskrivning af de ældre landskabslove i hans Danske Lov, om hvilken den engelske rejsende Robert Molesworth i 1692 skrev:
”De danske love (..) overgår i retfærdighed og klarhed alt, hvad jeg kender. De er rimelige, samlet i ét bind i kvartformat og skrevet på landets eget sprog så klart, at ingen der kan læse og skrive ikke straks forstår sin egen sag og selv kan føre den uden advokat, hvis han ønsker det.”

Vi skal op til demokratiets indførelse før dette forhold afgørende ændrer sig. Fra 1840 til 1980 indførtes ca. 9.000 love og forordninger, og i den meget kortere periode fra 1980 til i dag er der så indført ca. 67.000 mere. Det er jo egentlig ikke nødvendigt at udpensle dette nærmere: ingen kan hævde at vore love i dag er klare, og næppe nogen vil være i stand til at føre sin egen sag, det er tværtimod i høj grad blevet et område for (højt betalte) specialister. Det er faktisk kommet så vidt, at ingen uden juridisk uddannelse vil kunne vide, hvad der er gældende lov på noget som helst område.

Der er lovgivning for alt: udformning af døre og vinduer i bygninger, mængden af luft der må piskes i softice og alt muligt andet. Dette har naturligvis afgørende betydning for alle borgere, skulle de komme i en situation hvor de anklages for at have overtrådt en eller flere bestemmelser de ikke har haft en chance for at have kendskab til - det kunne fx tænkes at ske ved en af de så moderne 'totalkontroller', hvor flere myndigheder udnytter hinandens beføjelser til at kontrollere tilfældigt udvalgte borgere uden mistankegrundlag.

Men det har en særlig betydning for folk som kunne få den tanke at starte en eller anden form for selvstændig virksomhed, for i den situation er man særligt udsat: man løber en høj økonomisk risiko – noget resten af samfundet netop ved hjælp af kompliceret lovgivning i høj grad er beskyttet imod; der er meget man skal tænke på - først og fremmest selvfølgelig hvordan man griber det an, og de økonomiske aspekter - det er ikke sikkert man lige er klar over at man, ifald man ansætter fx et cykelbud, har pligt til at have en nedskrevet rygepolitik. Og så kan hammeren falde.

Der er tusind andre eksempler på situationer, hvor borgerne kan komme i klemme, og miste deres frihed eller deres forsørgelsesgrundlag med baggrund i et lovkompleks, som ingen har mulighed for på egen hånd at skaffe sig overblik over, og udover at dette naturligvis lægger en kraftig dæmper på lysten til at tage nogen form for risiko, så betyder det også, at praktisk taget alle på et tidspunkt kan blive kriminelle uden at vide eller ville det. Alene bevidstheden herom præger naturligvis borgernes forhold til myndighederne. Man udvikler en angst for at gøre noget forkert, og en underdanighed overfor praktisk taget enhver repræsentant for det system som man godt ved har magt - og altså ret - til at knuse en på et grundlag, man selv kun kan opfatte som vilkårligt.

Såvidt lovens klarhed, som fortalens forfatter lagde så stor vægt på, og som den engelske rejsende 450 år senere priste så højt: Den har vi godt og grundigt afskaffet. Men hvad siger fortalens første del egentlig: At lovens funktion er at træde ind der, hvor samfundet ikke kan regulere sig selv. ”Men ville enhver nøjes med sit eget, og lade andre nyde samme ret, da var ingen lov nødig.”

Vi nedstammer fra generationer af frie borgere. Retten blev sat ved tingene, og senere i kongens/statens regi, for at ”.. gøre ret og frelse dem, der tvinges med vold, såsom enker og værgeløse, børn, pilgrimme og udlændinge og fattige - dem overgår der tiest vold - og ikke lade slette mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i landet”.

Ikke ét ord om at udbrede en samfundsgruppes normer eller værdier til alle. Under parolen 'lighed i sundhed' begrundes fx i dag en mængde adfærdsregulerende lovgivning, som ud fra den statistiske konstatering at fattige mennesker ryger mere, eller spiser mere fedt tager sigte på at gøre disse ting så dyre for de pågældende at de ikke har råd. Det ville stride mod Jyske Lovs ord om, at loven skal være ”tålelig efter landets sædvane” og ikke ”skrives til nogen mands fordel, men efter alle deres tarv, som lever i landet”.

Ikke ét ord om at lovgive med det sigte at ændre på arbejdsgange i firmaer eller institutioner for at fremme bestemte ideologiske opfattelser af kønnenes indbyrdes forhold eller at ændre familiers liv i samme hensigt.

Ikke ét ord der kan retfærdiggøre at bruge økonomisk eller juridisk forskelsbehandling for at fremme bestemte valg indenfor bo- eller transportformer, erhvervsvalg eller børneopdragelse.

Der kunne gives masser af eksempler på lovgivning som ikke tager sigte på at beskytte alles frihed fra vold eller tvang, men som går ufatteligt langt videre end dette med det udtrykkelige formål at forme samfundet - og borgernes liv – efter bestemte opfattelser af, hvad der er godt eller ønskeligt - opfattelser der ikke i nogen grad kan siges at deles af alle, men som af Den Politiske Stand simpelthen er udpeget som 'rigtige'. Man kan roligt konstatere, at vi som samfund har bevæget os meget langt fra de idealer, som besjælede den lovgivning, der engang voksede frem af folket selv; som de selv havde udformet igennem deres daglige praksis og som tog sigte på at beskytte alles frihed.

Denne samfundsform forekommer mig i langt højere grad at have virkeliggjort betydningsindholdet i ordet "folkestyre", end det system, vi har underlagt os selv og hinanden i dag.