Jeg læste en artikel i Politiken om Anja, en kvinde på 39 år som brændende ønsker sig et barn og som i de sidst 4 år har valgt at finde muligheder igennem fertilitetsbehandling.
For som det fremgik af artiklen, så var det hendes store ønske at føle sig som mor og opleve glæden ved børn. Hun fortæller hvor hårde tingene er og det har hun jo sikkert ret i.
Artikel er her, for dem der skulle have lyst til at læse den:
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE3357218/min-alder-tikker-som-en-bombe-under-mig/
Det er en stor glæde at skabe og sætte liv i verden. Jeg forstår fuldt ud Anjas ønske om at få denne oplevelse og glæde ved et barn eller børn. For der er noget helt speciel ved børn. Det ønske kan man ikke tage fra hverken mænd eller kvinder.
Jeg undrer mig dog over en del ting i artiklen:
Det er som om vi i samfundet har fået en opfattelse af, at det er en menneskeret at få børn. Hvis kvinder ikke har fundet den rigtig mand at dele livet med og få børn med, så skal kvinder havde denne mulighed at skabe børn på egen hånd via fertilitetsbehandling. Men i min optik er det ikke en menneskeret at få børn, det er en mulighed, lige så vel som at være heldig at finde kærligheden med et andet menneske.
Jeg opfatter faktisk Anjas problem som et luksusproblem. Hun er i sidste time kommet i tanke om at hun gerne vil have børn, og nu skal hun havde denne ret, så har samfundet har bare at betale for hendes drømme. Det er netop dette som ofte er problemet i vort samfund, at man ikke behøver at være realistisk. Hvis man som kvinde ikke kan finde den rigtige fyr, så skal samfundet betale for at kvinden kan få børn.
Problemstilling ligger nok mere i at Anja, og den type kvinde som hun faktisk repræsenterer, er for urealistiske og for kræsne i forhold til de mænd som de løber ind i.
Hendes opfattelse skal gøres til et samfundsmæssigt problem, fordi hun ikke kan finde en kæreste som hun kan få børn med.
Faktisk er det at gøre kvinder en bjørnetjeneste ved at lade det være en menneskeret at få børn og ikke en mulighed. Det er som om at man lærer kvinder at de ikke behøver at være logiske eller realistiske i forhold til livet, eller hvad det kan indholde af oplevelser, samt hvilke følger det kan havde i forhold til de forskellige valg man tager, både som mand og kvinde
For ved alle valg man tager her i livet, vil der altid være konsekvenser.