Dette spørg medie og ekspert vældet sig om, her i dagene efter Trumps chok-sejr ved præsidentvalget i USA. Det enkelte svar er, at eliten lever i sin egen boble og rapporterer ud fra denne, hvor de samtidig skriver deres egne politiske og ideologiske overbevisninger ind i deres dækning af tingene. De kan ganske enkelt ikke rumme samfundet længere, men sidder i egne ekkokamre og ser verden ud fra dette.
Jeg husker især USA-korrespondent og redaktør for POV-international Annegrethe Felter Rasmussens og hendes analyse, hvor hun postulerede at valget ville blive afgjort af de hvide veluddannede kvinder. Hun skrev at danske medier havde overset den stærke feministiske strømning som var tilstede i vælgerkorpset, og at valget var en kønnenes kamp.
Selv mente jeg, at den udlægning mildest taget var noget vrøvl. Det var vist mest udtryk for AGFR egne ambitioner på vegne af kvindekønnet, såvel som den virkelighed der udspillede sig indenfor hendes eget snævre segment. Den virkelighed var bare ikke dækkende for hele vælgerskaren.
For det første så var Clinton temmelig upopulær hos mange kvinder, herunder hos de unge og veluddannede.
De foretrak Sanders og havde ikke noget hjerteligt forhold til hverken Clinton eller den feministiske drøm om en kvindelig præsident. At de derfor pludselig skulle kaste sig i armene på Clinton var mest af alt ønsketænkning. Det har så efterfølgende også vist sig, at et stort antal veluddannede hvide kvinder faktisk stemte på Trump – ikke Clinton, mens andre blev hjemme. Ingen af kandidaterne repræsenterede dem og deres visioner for USA. Den påståede feministiske strømning var simpelthen ikke tilstede.
For det andet så overså medierne og ekspert-vældet det helt åbenlyse, nemlig den stærke anti-establishment-strømning, som længe har været i vælgerkorpset. Folk er dødtrætte af den politiske elite. De ser denne som korrupt, bedrevidende og indspist, hvor Clinton om nogen er symbolet på denne elite.
Advarselslamperne i hele den vestlige verden har længe lyst op. Brexit var en af disse, men er ikke den eneste. Forinden havde hollænderne forkastet en associeringsaftale mellem EU og Ukraine, hvilket igen var en fuck-finger til den politiske elite. Og dem har der været mange af igennem de seneste år. Afstanden mellem folket og eliten er afgrundsdyb.
Medierne, som selv i stigende grad ses som en del af eliten, som utroværdige og i seng med den politiske elite, har måske endda hjulpet Trump til sejren. Nu mere de har kastet sig i armene på Clinton og den politiske korrekte dagsorden, nu mere har det hidset folk op og måske endda motiveret og aktiveret div. vælgergrupper til at møde op og stemme.
Fra div. feminister og andre fra den politiske korrekte elite lyder det nu, at Trumps valgsejr er beviset på USA, som et racistisk og kvindehadsk land. Det er udtryk for en gennemgående sexisme og kvindehadsk kultur, som gennemsyrer samfundet i USA. Dette siger man på trods af – når man kigger mere nøgtern på tallene – at mange kvinder faktisk stemte på Trump, men også at der selv blandt de venstreorienterede kvinder var en modvilje mod Clinton.
Clinton var simpelthen uspiselig for mange – ikke fordi hun er kvinde – men fordi hun er Hillary Clinton. Et politisk dyr fra den bedrevidende elite i Washington DC.
Valget i USA blev et protest valg med baggrund i flere forskellige ting, men oprøret mod eliten er en hovedårsag. At reducere valgresultatet til en udpræget grad af sexisme og racisme blandt vælgerne, er blot endnu et bevis på det virkelighedsfjerne og højrøvet ekkokammer, som en del af eliten lever i. Den er fastlåst i sin egen megalomane virkelighed, hvor folk er onde og uvidende, hvis ikke de gør som eliten finder bedst.
Og medierne har i samme ombæring reduceret sig selv til politiske propagandister og bedrevidende mikrofonholdere, som vil forsætte med at tage fejl, hvis ikke de tager folket og egne læsere/seere mere seriøse.