Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

316

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Gudløse hjerner - et opgør med de nye ateister

Antal

0

Gudløse hjerner afdækker effektivt den mangel på viden om religion, der kendetegner den nye ateistiske bevægelse anført af Richard Dawkins, Sam Harris og Christopher Hitchens. I et præcist og tilgængeligt sprog forklarer bogen, hvordan nyateisternes overfladiske karakteristik af kristendom er ude af trit med den dybde, der ligger i den teologiske tradition, og videre hvordan den karikerede opfattelse leder til unødvendig antagonisme mellem videnskab og tro.

Folkekirken og erstatningsritualer
Forfatterne tager først fat om nogle forfejlede angreb på folkekirken her i landet. Disse angreb ligger i forlængelse af den internationale kampagne ført af de tre mænd nævnt ovenfor. De nye ateister definerer simpelthen religionsfrihed på en måde, der kun kan lede tankerne hen på Orwellsk nysprog. Religionsfrihed er for dem ikke retten til frit at vælge og praktisere en religion, men i stedet retten til at være fri for overhovedet at skulle konfronteres med religion i det meget omtalte offentlige rum.

Bogen illustrerer også i hvor høj grad nyateisternes kritik mangler historisk indsigt i den - ja, undskyld mig - co-evolution, den danske folkekirke har med det omgivende samfund. Hvordan kan en mand som Dawkins, som interesserer sig så meget for evolution, overse, at også kulturelle institutioner udvikler sig, tilpasser sig og har en bærende plads i den kulturelle økologi?

Et eksempel på en bærende funktion er de ritualer, som binder sig til de forskellige traditioner. Det være sig dåb, konfirmation og bryllup. Nyateisterne kan godt se, at disse spiller en rolle for menneskets mentale sundhed (noget vi endelig ikke må kalde et sjæleliv), men de formår ikke at gennemskue, at de ritualer, der er udviklede gennem århundreder, har en hel anden tyngde, en deres egne ad hoc surrogatritualer. Heri ses en arrogance jeg ikke ville forvente af en gruppe, der også kalder sig naturalister. For hvordan mener disse mennesker sig - i fuld alvor - i stand til at konstruere noget ex nihili, der skal kunne konkurrere med de ritualer, der har overlevet mange århundreders prøvelser?

Forfatterne indrømmer i øvrigt nyateisterne mere end nødvendigt, når de fejlagtigt skriver, at naturalisme indebærer materialisme. Der er ingen grund til at give nyateisterne ret i denne fejlslutning.

Nyateisternes religionskritik rammer forbi
I det næste kapitel revser forfatterne nyateisterne grundigt for deres mangel på forståelse for dybderne i den teologiske tradition. Mange af ateisternes "indvendinger" har for længst været vendt internt i traditionen. Noget nyt er der ikke at komme efter. Derfor gør forfatterne en del ud af den kritik, tidligere ateister præsterede. Her virker det som om, forfatterne deler flere roser ud til de gamle, end godt er. Måske simpelthen for at stille de nye i et endnu dårligere lys. Det virker lidt overdrevent at forsvare filosoffer som Marx og Nietzsche, specielt når man tager bogens to sidste kapitler i betragtning.

Også den fundamentalisme, der præger nyateisterne, kritiseres. Ligesom de religiøse fundamentalister, insisterer nyateisterne i deres religionskritik på en bogstavtro læsning af bibelen. Der fører reelt til, at det meste af kritikken rettes mod en stråmand. Også den reduktionisme, der præger nyateisterne, kritiseres. Denne kritik har begrænset relevans. For reduktionismen er god nok, så længe den holder sig inden for sit domæne.

Så vidt, så godt.

Forfatterne på dybt vand
De sidste to kapitler i bogen fejler totalt, desværre. Simpelthen fordi forfatterne ved lige så lidt om evolutionspsykologi som nyateisterne ved om religion.

Hvorfor skal alle evolutionspykologer, og andre forskere og formidlere, der beskæftiger sig med emnet, mistænkeliggøres? Ærgrede forfatterne sig ikke netop i de tidligere kapitler over, at de nye ateister ikke kun kun angriber fundamentalister, men religion langt mere bredt? I kapitlet om evolutionær psykologi gør forfatterne sig skyld i præcist det samme, og de siger rent ud, at evolutionspsykolger kun driver forskning, fordi de i virkeligheden har en interesse i at retfærdiggøre deres hang til skørtejagt. Snak lige om reduktionisme!

Forfatterne skriver også helt fejlagtigt, at mennesket har en plastisk natur. Plastisk natur? Næppe. De skriver dette efter at have kritiseret nyatesisterne for at muliggøre et totalitært samfund.

Hvis der er noget, der giver - og altid har givet - totalitære kræfter blod på tanden, er det netop ideen om, at mennesket har en plastisk natur, der kan formes efter systemets forgodtbefindende. Denne opfattelse af mennesket som en klump ler giver mere end noget andet plads for totalitære kræfter.

Menneskets natur er ikke plastisk. Den er ret fixeret. Ovenpå ligger et skrøbeligt lag af kultur, som fordrer det gode (i mange tilfælde), men det er netop erkendelsen af, at kulturens lag er tyndt i forhold til den menneskelige natur, der gør, at vi skal passe godt på den kultur, vi gennem generationer har skabt, for den kan tabes i løbet af én.

Den kendsgerning, at vi mennesker har en ret fast natur, er det bedste værn mod den slags utopiske tanker, som forfatterne kritiserer de nye ateister for. Se bare på de mange utopister, vi i dag har her i Vesten. Alle som én snakker de om, at den menneskelige natur er en social konstruktion. At vi gennem opdragelse kan skabe et menneske uden fordomme. At der igen forskelle er på mænd og kvinder og så videre.

Nej mine herrer, den totalitære trussel komme ligeså meget fra jeres egen ende af universitet, som den kommer fra den naturvidenskablige.

Den gode kultur kanaliserer de menneskelige instinkter - som ingenlunde er så svage som forfatterne vi give indtryk af. I øvrigt let at tale om svage instinkter, når man lever isoleret fra de betingelser, der foreligger i naturen, men læs dog lige fluernes herre!

Endelig kunne man sige at begrebet plastisk natur er aldeles meningsløst. En simpel selvmodsigelse. At de to forfattere efter de to første så overbevisende kapitler i den grad kommer på dybt vand er måske overraskende, men også deres viden er åbenbart noget provinsiel.

Godwins lov
Forfatterne overspiller også nazikortet. Socialdarwinisme har intet med nazismen at gøre. Nazisterne tog nogle af de mest produktive borgere og udryddede dem. Næppe noget en Herbert Spencer ville have bifaldet. I det hele taget er ideen om, at pseudovidenskab i nogen væsentlig grad hjalp Hitler overdreven. For den slags mennesker behøver magten ikke nogen legitimering (det undrer mig at forfatterne ikke er klar over dette når de nu er så store fans af Nietzsche).

På trods af at disse sidste kapitler fejler som formidling af sandhed, kan de vel fungere udmærket som oplæg til debat, og fordi dette er en debatbog, lader jeg det ikke trække så meget fra i bedømmelsen.

Alt i alt en god debatbog med en fortrinlig kritik af nyateisternes "religionskritik".

Seneste ændring: 
13/02/2019 - 14:21
Typer: 
Emner: 

Del eller citer med linket her

MediaCreeper