Tømrerclaus: "De store medier mister troværdighed for hver dag der går"

Primære faneblade

Holdninger udtrykt i indlægget er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den redaktionelle linje på Folkets Avis

Tømrerclaus skriver om de sociale medier.

De store medier mister troværdighed for hver dag der går. De sociale platforme kommer derimod til at betyde mere og mere og de får mange flere funktioner et blot "hej med dig".

Jesper Jakobsens anmeldelse af min dobb. LP JAGUAR er måske et kik ind i fremtiden.

Og et godt eksempel på at de nye mediers betydning. Den kom nemlig først på de sociale medier.

Super fed anmeldelse. Mange har gjort det samme.

Sådan er det ofte nu, at det er på de sociale medier man finder det nye og originale - og så halser de gamle medier efter.

De sociale medier får flere og flere funktioner.

Omvendt med de store etablerede medier. De mister troværdighed for hver dag der går.

Nyt i 2017 er bl.a. at DR skal beskæres med 25% over en 5 årig periode og bliver overvåget om de overholder public service forpligtelsen.

Dagbladene som får betydelige beløb i mediestøtte er samfundets vagthund, men der bliver længere og længere mellem at hunden gør af noget.

Hvis public service er at skrive om de samme 25 personer igen og igen, så laver dagbladene masser af public service og fortjener ros og penge.

Men det er ikke tilfældet. De er godt i gang med at overflødiggøre sig selv.

Det er op ad bakke med papiraviser, og nettet har mange andre muligheder som for det meste er gratis.

Lige nu er det en gråzone, hvor man stadig kan støde på gravearbejdende journalister der oven i købet kan stave, og man kan finde lange og dybe artikler om et eller andet.

Er det mon for at vise at der stadig er liv?

For det er små øer omgivet af sensations stof, og stof om meget rige menneskers liv og levned, kulturjournalisters ugentlige kæpheste som det er sjovere at læse om end at høre, og de sædvanlige advarsler om at alt er farligt.

Vi går en ny tid i møde. Det kan man sige anytime, men sjældent har det gået så stærkt som det går nu.

Det gælder alt, lige fra global opvarmning, grådige menneskers ragen til sig, persondyrkelse, politisk splittelse, terror, fattigdom og ikke mindst uvidenhed.

Der er store spændinger i næsten alle samfund og undergrunden vokser i takt med utilfredsheden og den påtvungne ensretning. Læg dertil en accelererende befolkningstilvækst, og vi har et scenarie hvor ingen kan forudse verden om 50 år.

Det er ikke glade toner sådan rent fremtidsmæssigt.

Jeg forstår bedre og bedre at både gamle og unge nostalgikere dyrker utopien og det forgange.

De hører en plade fra halvfjerdserne, de læser om samfundet og kunsten, menneskerne i naturen, om kunsten der steg ned fra piedestalen til folk. Folk der sagde 'vi' lige så tit som de sagde 'jeg'.

Musikken fra halvfjerdserne handlede overvejende om fællesskaber og fællesskabsrelaterede problematikker. Den nåede ud til folk i et omfang der ikke var set før.

I dag er folk delt op i vindere og tabere og dem er på vippen.

Dem der er på vippen er folk med et ganske almindeligt lavtlønsjob. De har endnu ikke forstået at rage til sig. Uret tikker, for de mister noget hver dag. Indflydelse, værdighed og penge. Det er ikke dem der skrives sange om, for de har jo ikke succes. Hvad er der så at skrive om?

Jesper K. Jakobsen synes at der noget at skrive om, hans anmeldelse og mange andre lignende skriverier på de sociale medier fylder mere og mere. En velkommen tendens i det offentlige rum.

Halvfjerdserne var så meget yesterday. Det var rundt og smukt og meget langt væk i dag.

Det lidt som et eventyr hvor de onde p.t. har vind i sejlene og snart har erobret hele jorden.

Når man snakker forandring til det bedre skal det naturligvis starte lokalt, men det batter kun hvis det bliver en global bevægelse.

Og man ved jo godt hvor hjælpen ikke kommer fra. Derfor er der en tydeligere og tydeligere skillelinje mellem de gode og de onde i dette jordbårne eventyr hvor vi kæmper med at se hvad der er op og ned, ret og rimeligt og hvad der er anstændigt.

Det "vi" der bliver præsenteret af TV og aviserne er sværere og sværere at identificere sig med.

Har vi brug for hinanden? Er spørgsmålet.

Hvis medierne er vores øjne og ører kan vi konstatere at de ikke ser og hører særlig godt. De ser et udvalg af mennesker som de synes de kan være bekendt at vise os. Nogle forbilleder der har succes og penge. Herudover ser de sig selv.

Klart og tydeligt.

Og det er efterhånden så klart og tydeligt at en politiker sagde til DR at nu er det nok.

Vi skal byde 2017 velkommen, og prøve at skabe de forandringer vi synes har den rigtige retning, og vi skal ikke vente på at andre gør det for os, for der det der er sket de sidste mange år.

Over and out.

TømrerClaus.

Tak fordi du læste et debatindlæg på Folkets Avis

Du kan støtte Folkets Avis som debat- og blogplatform og samtidig få adgang til vores originale journalistik ved at blive abonnent.

Vi tilbyder pakker fra blot 1 krone om dagen og op – alt efter formåen og behov: Se abonnementer her.