Nu er den tilsyneladende helt gal igen – danske kvinder rammes af vold, stalking og sexchikane samt topper disse dystre statistikker på europæisk plan, står der at læse i dagens nyhedshøst. I Jyllands-Posten (JP) refereres der til en stor EU undersøgelse under overskriften ´Danske kvinder oftest udsat for vold´. EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, FRA, har adspurgt 42.000 kvinder fra de 28 EU-lande om problemerne, og det er nogle kedelige kategorier, Danmark fører an i – enkelte endda med afstand ifølge det statistiske datamateriale fra agenturet.
I JP’s artikel står der bl.a.: ´Mere end hver anden danske kvinde (52 pct.) har i deres voksenliv været udsat for enten fysisk vold som f.eks. at blive skubbet og slået, eller for seksuel vold som voldtægt eller at føle sig truet eller tvunget til seksuelle aktiviteter´. Næppe overraskende giver ligestillingsminister Manu Sareen (R) udtryk for sin dybe rystelse over udviklingen. Aner vi mon flere ansatser til forbudslignende lovforslag fra politisk hold? I så fald er mit gæt, at de er rettet mod mænd. De slår og gramser jo åbenlyst løs på kvinderne – eller gør de i det omfang som opgjort i undersøgelsen?
Det er værd at bide mærke i følgende udsagn fra ministeren refereret i JP: ´En af forklaringerne på Danmarks kedelige placering er, at danske kvinder i høj grad er ude på arbejdsmarkedet i forskellige former for omsorgsjob og derfor mere udsat for vold og chikane´. Problemer med vold er således markant inden og udenfor hjemmets vægge. Dog fremgår det ikke nøjere af tallene, hvor risikoen reelt er størst. Er det for kvinder farligst at være hjemme med sin partner eller at opholde sig på sin arbejdsplads?
Denne skribent hæftede sig yderligere ved, at danske kvinder ifølge flere refererede kilder går for at være yderst åbne omkring at diskutere omfanget af vold og chikane og derfor udviser en lav tolerancetærskel i forhold til episoder, de måtte vurdere tenderer i retning af vold og seksuel grænseoverskridende adfærd. Mon talmaterialet i tilstrækkelig grad afspejler disse aspekter sammenlignet med andre europæiske lande, hvor kvinder muligvis finder sig i den slags yderst ubehagelige udskejelser og ikke i samme omfang anmelder dem?
Spørgsmålet er alene stillet for at få klarhed i relation til emnet – ikke for en bloc at frikende danske mænd for en chauvinistisk væremåde der indeholder slag, cyberstalking og seksuelle overgreb. En sådan opførsel hører ganske enkelt ikke hjemme i noget civiliseret land. Ikke tilstrækkeligt belyste faktorer i en undersøgelse som den konkrete kan i værste fald føre til forkerte konklusioner, unødig stigmatisering af et køn og/eller befolkningsgrupper samt føre til uhensigtsmæssige politiske beslutninger – alt dette kan piske en stemning op i den offentlige debat, der tenderer mental lynchstemning.
Mere specifikt må det være af relevans at se nærmere på, hvad der rent faktisk anmeldes som vold og chikane, i hvilke miljøer og sociale lag problemerne er størst, og hvilke årsager der kunne ligge bag mændenes handlinger der, hvor kvinder åbenbart er mest udsatte for psykisk og fysisk vold. Heller ikke her gør EU´s undersøgelse som beskrevet i medierne os synderligt klogere. De fleste anerkender givetvis, at der er tale om et samfundsmæssigt anliggende, som kræver handling ud fra bedst mulig og tilgængelig information. Ellers gør vi måske mere skade end gavn. Lad os eventuelt starte med en dyb indånding.
Den massive polemik om mænds udfordringer med vold, druk, selvmord, depressive tendenser, pornokiggeri hele natten og manglende evne til at holde sig oprejst, når livsledsageren forsvinder eller dør, har fyldt meget i mediebilledet de senere år, og det tegner en tydelig tendens i retning af, at der nærmest pr. definition altid er noget i vejen med dette køn. Bekymringsindustriens vidtforgrenede net har kronede dage. Hvad ved vi egentlig om, hvordan disse engang så patriarkalsk potente handyr går og har det til daglig? Hvorfor lever for mange af mine artsfæller mon et så destruktivt liv?
Flere spørgsmål til debat i lyset af EU undersøgelsen trænger sig på: Foretages der tilstrækkeligt med kvalificerede studier i mænds trivsel ikke mindst i forhold til deres samliv med kvinder og opfattelse af eget køns rolle i en moderne og kompleks verden? Hvorfor slår, drikker og rager Jeppe? Desværre hælder nærværende klummenist i retning af et nej til første spørgsmål og derfor et ´ved ikke´ til det sidste. Det er ikke godt nok. Igen: Jeg benægter ikke, at en gruppe af mænd ter sig fuldstændigt ude i hegnet især overfor kvinder, men jeg vil gerne blive klogere på hvorfor.
Sagt med andre ord findes der sikkert rigeligt med eksempler på, at mænd vitterligt burde holde både næverne i lommen og kønsdelene bag lynlås, bukseknapper og gylp, men omvendt kan kvinder også være med til at fremprovokere konflikter ved at ringeagte manden ikke sjældent i fuld offentlighed, så socialt pressede og udskammede af slagsen på sigt ender med at lade deres dæmoner få frit løb. Dette er slagsiden i en udvikling, hvor kønnene ikke respekterer og i stedet bekriger hinanden frem for at værdsætte de forskelle, der nu engang rent biologisk og intellektuelt er på mand og kvinde.
Det synes som om, at vi ofte mangler både viden, venlighed og vilje i samfundet til at nå videre i disse problematikker for på længere sigt at undgå, at nogle mænd tamper kvinder, og at kvinder i andre tilfælde bruger deres markant højere uddannelsesniveau og ikke sjældent bedre sociale færdigheder til at dæmonisere mænd – især dem der af forskellige årsager i forvejen føler sig stigmatiseret.
Hvis ikke samfundet bredt defineret flytter sig her, vil alt for mange psykisk og fysisk molesterede mænd og kvinder lande i de forkerte statistikker præget af kriminalitet, sygdom og allehånde former for mistrivsel. Der er nok af dem i forvejen i disse triste talkolonner. Det kan ingen af kønnene være tjent med. Det må være muligt at rokke ved en indgroet fast fortælling om, at det meste, der går galt i dag, stort set skyldes manden ene og alene. Ligestilling er meget andet end kvoter og hævdelse af eget køn – dybest set handler det om respekt og medmenneskelighed.
Kære mænd: Ned med næverne og væk med nallerne hvis hun ikke har inviteret dig. Kære kvinder: Væk med udskamning og fordømmelse når han nu prøver at få tingene til at fungere. Ellers kommer sådanne EU undersøgelser, der startede denne klumme, til at fylde for meget, og der er andre lige så vigtige ting at tage fat på. Dette medie vil nemlig gerne udbrede fortællingen om den kreative og konstruktive kvinde og mand, der agter at bruge deres tid på noget bedre end psykisk og fysisk underkuelse af deres medmennesker.