Den selvejende institution KVINFO har gennem årtier haft en særposition i forhold til andre foreninger og interesseorganisationer i Danmark.
Af uransagelige årsager har KVINFO kunnet modtage hundredevis af millioner af skatteborgenes penge - uden at det har givet anledning til protest, på trods af at KVINFO dokumenterbart har en tydelig politisk slagside.
Nu er KVINFO's usædvanlige og uretfærdige tilskud så endelig kommet på den politiske dagsorden.
Her er et par ting, vi lige skal have på plads inden vi går videre:
Danmark har et af verdens højeste skattetryk. Vi har blandt andet titusindvis af selvstændige som tjener under en kontanthjælp og stadig tvinges til at betale skat til KVINFO.
Vi har oplevet nedskæringer på syge, svage, ældre og andre udsatte. Vi bliver hele tiden fortalt, at der ikke er råd til så meget til grupper i samfundet, som har det svært.
Disse to ting har mig bekendt ikke på det seneste givet anledning til den helt store protest i prakis fra den angiveligt stadigt liberale Rasmus Brygger.
Men da regeringen så foreslår, at man skærer ned på tilskuddet til KVINFO, så er Rasmus Brygger som skudt ud af en kanon.
Straks er han på landsdækkende TV for at forsvare KVINFO's særstilling og privilegier. Og han taler for at fortsætte den massive statsstøtte til organisationen.
Han tager endda på sig at mægle og arrangere et møde, så de urimelige tilskud - som betales af helt almindelige borgere med en løn som ikke kommer i nærheden af den som de ansatte på KVINFO får ind på kontoen - kan fortsætte i ubeskåret form.
Her har vi altså en såkaldt liberal som forsvarer særlige historisk baserede privilegier til en bestemt gruppe!
Han går i brechen for den kulturelle og politiske elite. Og han skider rent ud sagt skatteyderne - især de lavtlønnede og små selvstændige - et langt stykke.
Det var dog den værste form for liberalisme, jeg overhovedet kunne forestille mig. Hvis man da overhovedet kan kalde det liberalt eller liberalisme.
En liberalisme som åbenbart kun gælder, når det kommer til nedskæringer og besparelser på gamle, syge, svage og arbejdsløse.
En liberalisme som fuldstændig vender sig selv på hovedet og argumenterer til fordel for høje tilskud og støtteordninger, så snart talen falder på de etablerede mennesker i den kreative og herskende klasse.
Hykleri og dobbeltmoral af absolut værste skuffe.
Rasmus Brygger er i mine øjne ikke liberal.
Han er en forsvarer af den herskende klasse og eliten her i landet, som har vænnet sig til at arbejde på nogle helt andre vilkår end dem, der gælder for os andre ude i "den virkelige verden".
Og når status quo trues og man taler om at pille ved de etableredes privilegier - som alene eksisterer på bekostning af den almindelige borger - så viser Rasmus Brygger sit sande jeg som fortaler for statsstøtte til særinteresser.
Vældig principfast og liberal er han ellers. Taler om rettigheder og principper.
Men når hans feministvenner skal leve op til samme krav, som gælder andre her i landet, så kaster han principperne overbord og går pludselig ind for favorisering og statsstøtte.
Så er idealerne om frihed og lighed pludselig ikke så vigtige mere, for det er jo nu "hans egne", der skæres lidt ned på.
Han kæmper reelt for at de velstillede kan beholde deres statssanktionerede privilegier, mens de mindrebemidlede i landet presses for hver en øre i skat og afgift.
Havde Rasmus Brygger været liberal havde han glædet sig over at der endelig var planer om at spare på tilskuddet til den priviligerede kreative klasse.
Men nej. Det er han ikke.
Hvad hans motiv så er, skal jeg ikke kunne sige. Men det virker til at han angler efter en eller anden form for position i og anerkendelse fra eliten.
Måske kan lobbyisterne bruge ham.