Vi er hver eneste dag vidne til at de folkevalgte overtræder grundloven.
Grundlovens § 56:
Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere
Det skaber et demokratisk problem for landet, at denne paragraf ikke bliver overholdt. Det er endnu mere skammeligt, når man ved, at alle folketingsmedlemmer har skrevet under på at overholde grundloven. Dette problem er skabt af partier. Det er skabt via clearingaftaler og via det demokratur, der er internt i partierne, hvor flertallet af gruppen bestemmer, hvilken holdning medlemmerne har. Hvis medlemmerne tillader sig at overholde grundloven, og ytrer sig om det offentligt, bliver de indkaldt til samtaler, der oftest får folk til at ændre holdning. Lisbeth Bech Poulsen og Özlem Cekic fra SF er de mest åbenlyse eksempler på dette, men vi ser det også jævnligt hos de andre partier. Som for eksempel Marie Krarup (DF), der blev sat på plads efter et blogindlæg om et besøg i New Zealand.
Når man sådan gang på gang ser, hvordan en politiker bliver “banket” på plads og skifter holdning, så stiger politikerleden i befolkningen.
Frustrationen er også steget på det sidste over, at de medlemmer, der ikke længere føler sig til rette i deres parti og derfor skifter, kan tage deres mandat med sig. Mange folk stemmer ikke længere personligt, da de ved, at det er et flertal i partiet, der bestemmer, og ikke individerne. Derfor bliver folk sure og lede over disse politikere. De føler sig ikke repræsenteret, og så stiger politikerleden i befolkningen
I Danmark har vi pt. otte partier på tinge. De personer, der er valgt for disse partier, har oftest en lang karriere inden for partiet bag sig. I de store partier som Venstre og Socialdemokraterne har de folkevalgte ofte været igennem en form for uddannelse via deres ungdomspartier. Vi kan nævne Morten Bødskov, Lars Løkke Rasmussen, Astrid Kragh, Troels Lund Poulsen og listen fortsætter. Disse personer har gjort politik til en karriere og har derfor aldrig haft en direkte føling med det liv, danskerne lever. Jo flere personer, vi får ind af den slags, des større bliver distancen til dem - - og så stiger politikerleden i befolkningen.
Oveni dette ser vi også eksempler fra unge partier som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, hvor den manglende træning i det politiske håndværk har gjort, at de har indført topstyring, som igen gør, at indflydelsen fra de menige medlemmer stækkes, og så stiger politikerleden i befolkningen!
Vi har en presse, som har fundet ud af, at personsager skaber større indtægt end dybdegående analyser. De går derfor efter personen og i stedet for at konfrontere dem med deres politik og deres partis principprogram, taler artiklerne til forargelsen og janteloven. Helle Thornings skattesag blev vinklet, så vi alle skulle blive vrede over, at hun snød statskassen, og da hun blev frifundet, skulle vi blive sure over det. Der var ingen medier, der kastede sig over det urimelige skattetryk, der gjorde, at det var mere fordelagtigt, at Stephen Kinnock betalte skat i Schweiz i stedet for DK. Der var ingen, der nævnte, at hvis de selv havde muligheden, havde de gjort det.
Det samme gælder Lars Løkke Rasmussens bilagssag og GGGI-sag. Sager, hvor personen har fået en forholdsvis lille gevinst i forhold til den arbejdsindsats, der er lagt, men misundelsen er stor i Danmark, og en gratis fadøl og en dyr flybillet - som begge var noget, personen var berettiget til at få - var ikke noget danskerne kunne unde en person, der formodedes at arbejde hårdt for det, han var valgt og/eller udpeget til. Disse historier skaber et dårligt omdømme for dem, der skrives om. Og så stiger politikerleden i befolkningen.
Politikerleden er med til at skubbe folk væk fra partierne. Partierne er blevet grundlaget i dansk politik. Du har stort set ingen chance for at blive valgt, hvis du ikke er med i et parti. Hvis du så oveni ikke er enig i nogle af de etablerede partiers principprogrammer, har du ikke en kinamands chance for at få din stemme hørt. Du kan selvfølgelig stifte dit eget parti, men da der er cirka lige så mange udgaver af, hvordan man vil have strikket samfundet sammen, som der er mennesker i dette land, er dette ikke en mulighed.
Du kan forsøge at få ændret principprogrammet hos det parti, der ligger tættest på dine egne holdninger, men den kamp vil kræve at du skal gå på kompromis med dine egne holdninger og du vil risikere at komme til kammeratlige samtaler som nævnt i starten af denne artikel.
Sidst, men ikke mindst, kan du stille op som løsgænger, men det er kun lykkedes for én person (Jacob Haugaard), at blive valgt på dette grundlag. Dette udsprang dels af en kendiseffekt, dels af den føromtalte politikerlede. Når det er så svært at få sin stemme hørt, føler man sig overset - og så stiger politikerleden i befolkningen
Almindelige mennesker ingen adgang
Man kan derfor også se at det kræver tid og overskud af menneskelige ressourcer at kæmpe sin vej op for at få indflydelse på partiernes politik og derved få indflydelse på, hvordan landets politik bliver ført. Dette udelukker store dele af befolkningen. Børnefamilier, selvstændige, gamle og svagelige har enten ikke tid og/eller overskud til at få indflydelse. Dette er et demokratisk problem, da man derfor ikke kan vælge repræsentanter, der ligner en selv og derfor har samme holdninger. Det gør, at det repræsentative demokrati ikke er repræsentativt, og så stiger politikerleden i befolkningen.
Du har ikke en reel mulighed for at få dine holdninger hørt, og du kan ikke engang vise din utilfredshed med det bestående. Man hører ofte folk sige, at hvis du ikke ved, hvem du skal stemme på, kan du ligeså godt stemme blankt. Den stemme viser bare ingenting, som verden ser ud i dag. Selvom der ved sidste folketingsvalg var blanke stemmer nok til at udfylde et mandat, blev det ikke nævnt i dækningen af valget.
Synlige Blanke Stemmer har tænkt sig at gøre op med dette. Vi vil skabe en mulighed for, at den blanke stemme tæller ligeså meget som enhver anden stemme. Synlige Blanke Stemmer vil stille et ændringsforslag til valgloven, så de blanke stemmer tæller på den måde, at hvis der er blanke stemmer nok til et mandat, står mandatet tomt. Derefter vil Synlige Blanke Stemmers kandidater ikke gøre mere. De vil ikke stemme for eller imod noget.
Da der er 100 procent partiskat i Synlige Blanke Stemmer, vil vederlaget fra kandidater gå til at styrke Synlige Blanke Stemmer til næste valg.
Først vil vi bruge muligheden for løsgængere, da tiden er for knap til at nå at skaffe 20.000 underskrifter til det næste folketingsvalg. Hvis en løsgænger bliver valgt, vil der være grobund for at få skaffet underskrifterne til næste valg. Det skal dog ikke afholde os fra at forsøge at skaffe dem alligevel, selvom der ikke er nogen, der bliver valgt.
Synlige Blanke Stemmer er apolitisk. Det er ikke en blå, rød eller lilla sammenslutning af mennesker. Der er en sammenslutning af mennesker, der ikke kan stå inde for det demokrati eller mangel på samme, vi har i dag, og som gerne vil have en mulighed for, at deres stemme kan tælle alligevel og ikke mindst bruges til at sende et signal til politikerne om, at man er utilfreds.
Det er et budskab om at tage demokratiet seriøst!
Læs mere på: http://synligeblankestemmer.dk