Centrum-venstre i Danmark ynder at påpege, at sandsynligheden for at dø i et trafikuheld er meget, meget større end sandsynligheden for at dø i en terrorhandling.
Og dette er jo indiskutabelt sandt.
Men det er også noget lidt -
"Ha, ha - du er bange for terror. Hvor er du dog irrationel og dum - ved du ikke at sandsynligheden for at du bliver ramt er forsvindende lille?"
- over det.
Og det er ærgerligt.
For de fleste mennesker er jo netop ikke bange for selv at blive det næste konkrete offer for en terroraktion. Nogle er måske.
Men typisk er det jo noget andet, som skaber ængstelsen.
Målet med terror er politisk forandring. Terroren bereder vejen for politisk forandring gennem destabilisering af samfundsorden.
Islamisk terror har som mål at undergrave den politiske orden i de vestlige samfund. For at sætte sin egen "orden" ind.
Og åbne og frie samfund er relativt sårbare over for terror. Ikke forstået sådan at en revolution a la den i Iran i 1979 på nogen måde er sandsynlighed her.
Vi har haft en lang stabil periode, hvor tingene er blevet bedre på mange måder og civilitet har været dagens orden. Vi tager frihed og et velordnet samfund for givet med borgerrettigheder og det hele.
Denne periode kan terroren bringe til afslutning.
Terroren kan skabe splid og kaos. Og den magt som træder frem af kaos og splid er typisk af en anden karakter end den bløde magt vi nu gennem lang tid har vænnet os til internt i den vestlige verden.
Vi er vidner til at global terror som er udtryk for en meget uhyggelig islamisk vækkelse. Der er en stor og uhyggelig og særdeles uvelkommen ambition bag.
Men kunne også sige at terroren er udtryk for en voldelig og revolutionær reaktionær vending inden for en religion, som i forvejen må anses for stokkonservativ.
Så der er god grund til at frygte både det som terroren er udtryk for og de konsekvenser som terroren har for åbne og frie samfund, som vores.
Selvom sandsynligheden for at dø af en fejlbehandling på et offentligt hospital utvivlsomt er 100 fold større.