I et debatindlæg på Politiken.dk hævder feminist, debattør og tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom Rasmus Brygger, at det store flertal af danske kvinder på et tidspunkt i deres liv er blevet udsat for sexchikane.
»80 procent af danske kvinder har oplevet sexchikane«, skriver han.
Men passer det, at næsten alle danske kvinder har været udsat for sexchikane?
Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tyder ikke på det. Centret undersøgte sagen i 2012 i en undersøgelse, hvor mere end 15.000 danskere blev spurgt, om de havde været udsat for sexchikane på deres arbejdsplads inden for de seneste 12 måneder. Her svarede mere end 97 procent ”nej, aldrig”. Retfærdigvis lidt flere kvinder end mænd, men langt fra Bryggers 80 procent: 4 procent af kvinderne svarede ”ja”, mens tallet for mænd var 0.9 procent.
Men har Brygger så bare fundet på, at 80 procent af de danske kvinder har oplevet sexchikane?
Nej, det har han ikke. Tallet stammer fra en EU-rapport, som blev offentliggjort i 2014, og som er blevet kritiseret lige siden for sin tvivlsomme fremgangsmåde, ikke mindst i forhold til sexchikane, hvor rapporten opererer med 11 delspørgsmål, som langt fra alle sammen på noget meningsfuld måde kan siges at have med sexchikane at gøre.
Eksempelvis spørges kvinderne, om de har modtaget »upassende« invitationer til dates, om de har hørt kommentarer og vittigheder med seksuelle undertoner, som de opfatter som krænkende, og om de har oplevet, at mænd har set på dem med »upassende blikke«.
[[{"fid":"2521","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"center","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Spørgsmål i EU-rapporten","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Spørgsmål i EU-rapporten","field_billede_navn[und][0][value]":""},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","alignment":"center","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Spørgsmål i EU-rapporten","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Spørgsmål i EU-rapporten","field_billede_navn[und][0][value]":""}},"attributes":{"alt":"Spørgsmål i EU-rapporten","title":"Spørgsmål i EU-rapporten","class":"media-element file-default media-wysiwyg-align-center","data-delta":"1"}}]]
EU-rapportens manglende troværdighed er kendt og bør ikke overraske Brygger. Flere debattører har kritiseret den, siden den udkom, eksempelvis journalist Leny Malacinsky og debattør og blogger Amalie Lyhne, der for godt et år siden oven i købet gjorde det i et indlæg i Bryggers egen avis, Politiken.
Alligevel vælger Brygger altså at henvise til den og dens tal på 80 procent i stedet for at henvise til den bedst tilgængelige danske forskning på området fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Årsagerne hertil kan være mange. Måske tænker Brygger, at hans pointer ser mere rigtige ud, hvis han bruger et vildt tal til at underbygge dem. Måske har han bare ikke brugt ret lang tid på at undersøge sagen. Hans indlæg handler immervæk først og fremmest om muslimer, ikke sexchikane.
Og ham om det. Det centrale er ikke, hvad Brygger gør og ikke gør. Det centrale er, at der ikke udbreder sig en myte om danske kvinders udsathed for sexchikane. Det rigtige tal ligger omkring fire procent, og det er alvorligt nok. Det bør ikke være nødvendigt at lyve tallet 20 gange større for at overbevise nogen om, at sexchikane skal bekæmpes.
Såvel kvinder som mænd har ret til at gå på arbejde og færdes i det offentlige rum uden at blive udsat for uønsket berøring og andre former for sexchikane. Det kan der ikke være to meninger om. Heller ikke, selv om man forholder sig til de faktiske tal.