Primære faneblade

Foto: Pixabay
Foto: Pixabay

1. maj var en intolerancens kampdag.

En dag hvor fagbevægelsen i selskab med venstrefløjen giver sig selv et kærligt klap på skulderen for deres intolerance overfor alt, lige fra Uber til østeuropæere. Med i intolerancen er også en tydelig afsky over for mennesker med andre holdninger end dem selv.

Jeg var selvfølgelig til stede i Fælledparken, ligesom så mange andre unge mennesker var, forskellen var bare at jeg deltog sammen med en gruppe venner fra Liberal Alliances Ungdom. Vi var der for at proklamere os som et arbejderparti, og selvfølgelig for at hygge os.

Hyggen tog et brat stop da en gruppe mænd fra venstrefløjen kom forbi. De syntes nemlig ikke vi havde ret til at være der, der blev råbt efter os, de ødelagde vores banner og kastede flere øl efter os.

Det værste ved oplevelsen må næsten være de tilskuere rundt om os, som begyndte at klappe af den scene der udspillede sig foran dem, der var åbenbart en delt mening om at det var helt okay at vi blev fysisk og verbalt chikaneret.

Som ung liberal med mange venstreorienterede venner, bliver man træt i længden over hele tiden, at være ”castet” som den onde. De konstante negative bemærkninger og skepsis overfor ens person, jeg er selv, som mange af mine venner og bekendte, blevet stemplet som ”ham den liberale” – underforstået, at man er den, der ikke nærer venstrefløjens store solidaritet. Det er en konstant kamp om at skulle bevise at man gerne vil noget godt for befolkningen og ikke kun de rige. Men venstrefløjen har tydeligvis selv et solidaritetsproblem.

For selvfølgelig er der mange forskellige måder, at kæmpe for arbejderne på. Venstrefløjen har deres – det samme gælder os liberale.

Lavere skat handler ikke om at knuselske rigmændene, men om at give alle mulighed for at forsørge sig selv. Fri konkurrence handler om at fremtidssikre danske arbejdspladser mange år ud i fremtiden. Og vækst – ja, det kæmper vi jo for, så det kan komme alle til gavn.

Men fagbevægelsen spænder ben for sig selv ved at insistere på, at lukke sig om sig selv. Uber blev lukket, nu er der en masse nye apps på vej med samme formål. Lykkes det for fagbosserne at lukke østarbejderne ude af landet, ja så ryger de danske virksomheder jo bare med. Det er en nyttesløs kamp mod virkeligheden.

Det samme gælder os. Vi insisterer på, at arbejderbevægelsen har andre veje frem. Næste år skal vi nok møde op igen.

Tak fordi du læste et debatindlæg på Folkets Avis

Du kan støtte Folkets Avis som debat- og blogplatform ved at blive abonnent.

Se mulighederne

Følg os på Facebook