Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Når æggehoveder slås og rygklapper hinanden

´Kampsport for kloge æggehoveder´ var en af de første indskydelser, jeg fik efter at have læst reaktionerne ovenpå den kendte sociolog og forfatter Henrik Dahls forslag om at nedsætte et slags ´anmelder ankenævn´, hvor forfattere, der føler sig dårligt behandlet, kan tage til genmæle overfor deres kritikere i de trykte medier. Visse æggehoveders trang til at nikke hinanden verbale skaller tilsat et pund syrligt formulerede perfiditeter blev tydelig, da en række kolleger hidsede sig op på facebook og i et par dagblade over Dahls ide, jeg mere vil betragte som en form for tankeeksperiment.

Når en i forvejen af mange ugleset debattør som Henrik Dahl går imod strømmen, skaber det en vis furore. Hvorfor mon? Forslaget/tankeeksperimentet skal ses i lyset af, at manden bag det selv mente sig uretfærdig behandlet af et par anmeldere, da han forrige år udgav sin debutroman NT – en forstadstragedie, der dog også modtog lovord andre steder. Dahl gav udtryk for, at det er på tide, at der svares igen på anmeldelser præget af ad hominem argumentation og personlige udfald mod forfatterens person i stedet for saglig kritik af værkets beskaffenhed.

Nærværende skribent valgte at kaste sig i den ophedede debat og modtog lige dele likes og knubs. Lad det derfor være en tilladt at citere fra egen facebookvæg: ”Jeg er ikke selv som sådan tilhænger af flere ankenævn, men undrer mig i mit stille sind over, hvorfor nogle anmeldere finder behag i at opføre sig som krakilske fæhoveder, der svælger i personlig tilsvining af forfatteren frem for fokus på værket. Hvem bliver klogere af den slags idiosynkrasier? Jeg udgiver selv bøger og anmelder andres musik, litteratur og film på Folkets Avis og bilder mig ikke ind, at mit personlige had til en given kunstner er af relevans og interesse for nogen som helst - det kan sgu blive for narcissistisk navlebeskuende. Slap dog af!”.

En del forfattere og mediefolk blandede sig også inde på Kristian Ditlev Jensens facebookprofil, hvor forslaget modtog kanøflende tæsk ledsaget af et lovlig symbolladet billede, der forestillede en sæk indeholdende dødt kød. Subtilt? Ikke i min bog. Men det rejser da nogle interessante spørgsmål, der er værd at se nærmere på. Hvem er de mennesker, jeg i denne klumme har giver prædikatet ´æggehoveder´, og som tilsyneladende i næsten samlet flok er gået til angreb på Henrik Dahl? Skriver anmelderne som advokater for læserne, eller er der for mange smuttere i faget, der benytter deres ´ophøjede position´ til at få afløb for indestængt arrigskab mod forfattere og kunstnere, de af den ene eller anden grund ikke bryder sig om?

Er det mon i sidste ende kunst- og kulturlivet i almindelighed, der bliver taberne, hvis ikke kritikerne og deres redaktører har format nok til at sætte sig over den slags smålige og i værste fald ubegavede retorik? Meget tænkeligt hvis for mange inden for denne metier ikke kan holde sig i skindet. Det er der heldigvis en del, der kan, og jeg prøver at gøre lige så, når der ligger materiale på mit bord til bedømmelse – det skylder vi alle som en, der bedriver kritisk virksomhed, overfor læserne, der skal kunne bruge vores subjektivt farvede bedømmelser til noget som helst. Ellers har standen svigtet dens opgave – anmeldere kommunikerer ikke med deres ligesindede, forfattere man har spist pindemadder og drukket hvidvin med til diverse kendis receptioner, men ene og alene med det pågældende medies læsere. Så simpelt er det.

Henrik Dahl har givet penneføreren her lov til at citere fra vores meningsudveksling om sagen via chatten på facebook. Til det første spørgsmål om hvem, der ryger i clinch med ham, nævner han en gruppering, han betegner som ´De Stærke´. Henrik Dahl siger:

´På det litterære felt er De Stærke et netværk, der har base omkring Forfatterskolen og skrivekursusset på Testrup Højskole. Netværket er næppe helt entydigt kulturradikalt - men det er stærkt på den måde, at det er et netværk af forfattere, litteraturforskere og kritikere, der i vidt omfang bedømmer hinandens værker, bevilliger penge til hinanden og sætter sig til dommer over alle andre. Hovedparten bag nedrakningen af min bog kom i øvrigt også fra dette netværk/"supportere" til netværket. Man kan dog ikke konkludere, at netværket altid er enigt med sig selv - men det er og bliver Den Herskende Klasse i dansk litteratur.´

Skeptiske røster vil sandsynligvis indvende, at den gode Dahl er konspiratorisk på afveje med den udtalelse, men følger man med i diverse facebooktråde, er det svært at se bort fra, at det litterære miljø præges af indspisthed og indforstået kammerateri. Andre hævder sågar, at der generelt i de kulturelle cirkler i Danmark hersker en høj grad af meningskonsensus til venstre for den politiske midte. Mange kunstnere, forfattere, kritikere og akademikere, der beskæftiger sig med kulturstoffet i bred forstand, er farvet af et delvist kulturradikalt og venstreorienteret verdensbillede, der opfattes som acceptabelt og god tone i de kredse. Raseriet mod den daværende konservative kulturminister Brian Mikkelsen var svært at overhøre.

I min tid som medlem af Dansk Forfatterforening og periodevis faglig aktiv fornemmede jeg tydeligvis, at der er noget om snakken. En pæn del af mine kolleger i de forskellige faggrupper – skøn- og faglitterære skribenter, lyrikere, oversættere og illustratorer – gav udtryk for holdninger, der lå inde for ovennævnte konsensusopfattelse og verdensbillede. Jeg husker enkelte diskussioner i muntert lag i Forfatterforeningens lokaler i Strandgade på Christianshavn, hvor flere inklusiv mig selv kom under kraftig beskydning efter at have givet udtryk for borgerlige/liberale anskuelser i diskussioner om tildeling af støttemidler fra diverse statslige og kommunale puljer – det stødte hovedet mod konsensusloftet.

Om alle ens fagfæller føler sig som en del af den herskende klasse, Henrik Dahl taler om i denne klumme, skal jeg ikke sætte mig til dommer over – det må de afgøre med sig selv på baggrund af den fremsatte definition. På det føromtalte opslag af Ditlev Jensen via facebook er bred konsensus blandt de over hundrede likes og 120 kommentarer udpræget og egentlig tankevækkende. Samme fodslag i rækkerne fornemmes også, efter at Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen i en klumme kaldte Dahls forslag for både absurd og farligt – stærke ord.

Uanset hvor du vælger at positionere dig i diskussionen af de tanker, som Henrik Dahl tillod sig at tænke meget højt, vil jeg mene, at det er på sin plads at tage kritisk til genmæle overfor avisanmeldernes praksis i deres arbejde, når nogen opfatter den som værende unfair eller usaglig. Ingen af parterne kan næppe sige sig fri for en vis ømskindethed – hverken den kritiserende eller kritiserede, når der reageres på negative anmeldelser. Ved ros er der jo ingen grund til at bryde våbenhvilen. Dømt ud fra forbavsende mange reaktioner virker det som om, at Dahl nærmest har brudt et tabuemne med sit forslag. Skulle det virkelig være tilfældet, er det da på tide.

Der er ingen saglig grund til at ophøje de personer, jeg lidt provokerende har valgt at betegne som æggehoveder, til akademiske skrankepaver eller overformyndere uanset kulør eller position. Alle er i princippet i skudlinjen i et offentligt præget hverv enten som bidragsyder til det bugnende udbud af musik, kunst, litteratur og film eller som bedømmere af det udbudte. Derfor må de kunne tåle kritik, der dog i den ideelle fordring helst bør være konstruktiv og velbegrundet frem for et direkte overfald på budbringeren. At en kunstner eller anmelder i tidernes morgen har irriteret modpartens mentale tyktarm er ikke noget argument, men ren idioti, der næppe bør påkalde sig omverdenens deltagelse eller interesse.

I al ubeskedenhed synes jeg, at det er værk at huske på, når æterstøjen knitrer hidsigt og faretruende over land. Offentlig debat og kritik har udviklet sig til en kampsport med fuld kontakt – derfor behøver vi ikke at sparke hinanden i skridtet gentagende gange, når ens opponent er uenig og/eller ikke har tænkt sig bare at give en ret. Jeg er tilhænger af verbal boksesport uden for mange slag under bæltestedet.

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11
10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

Citer med linket her: