"Vi har i dansk erhvervsliv udpræget brug for at udenlandsk arbejdskraft - herunder flygtninge og asylsøgere - som effektivt kan bidrage til at fremme dansk viden og produktion af gode solide kvalitetsprodukter"
Sådan skrev mangeårig koncernchef for Grundfos og senere formand for Poul Due Jensens Fond, som er hovedejeren af Grundfos-koncernen, Niels Due Jensen, i et læserbrev til Viborgs Folkeblad den 16. juni 2015, to dage før folketingsvalget sommeren '15.
Efter valget var kommunikationsdirektør i Grundfos, Kim Nøhr Skibsted, ude med riven efter den nye regerings kontroversielle forsøg på at bremse flygtningestrømmen mod Danmark op ved brug af helsides annoncekampagner i mellemøstlige aviser.
"Regeringen indrykker helsidesannoncer, hvor vi fortæller mennesker, at vi helst ikke vil se dem. Det bliver vi ikke rigere af, det bliver vi kun fattigere af, så herfra er anbefalingen at aflyse initiativet."
Citatet fremgår af en artikel fra Jyllands-Posten, hvor tre virksomheder, heriblandt Grundfos, giver udtryk for, at den på det tidspunkt nye regerings politik på asylområdet kan give dansk erhvervsliv problemer med blandt andet rekruttering af udlændinge.
Annoncer eller ej, så modtog Danmark den sommer og sensommer et stort antal flygtninge fra hovedsageligt Syrien. Om tallet havde været endnu højere uden annoncer, kan vi kun gisne om.
I dag, knap to år efter kontroversen mellem blandt andre Grundfos og regeringen over metoderne til begrænsning af tilstrømning af asylansøgere og rekrutteringspotentiale, er det interessant at høre hvor mange syrere der nu er ansat i virksomhederne.
Folkets Avis spurgte derfor Grundfos:
Hvor mange syriske flygtninge har Grundfos i dag ansat på fuldtid uden offentlige tilskud af nogen art?
"Af se senest tilkomne syriske flygtninge til Danmark, er en ansat uden tilskud."
Det svarer Kim Nøhr Skibsted, som ud over at være leder i kommunikationsafdelingen også udgør en del af koncernledelsen i Grundfos. Han bemærker også, at virksomheden har flere syrere end den ene – i virksomhedens udlandske afdelinger. Han tilføjer:
"Flere vil sikkert komme, hvis de er kvalificerede."
Og dette med kvalifikationer blandt asylansøgere og flygtninge har netop været et omdrejningspunkt for megen debat - politisk og blandt eksperter og erhvervsfolk.
En nylig stor undersøgelse fra Rockwool-fonden kommer frem til at de udlændinge som kommer til Danmark fra Mellemøsten og omkringliggende områder som asylansøgere og indvandrere, typisk ikke er højtuddannede. Mange har kun grundskole.
I praksis har det også vist sig at kun en meget lille andel af flygtninge ankommet under og efter den såkaldte flygningekrise i 2015 har fundet reel fuldtidsbeskæftigelse i danske virksomheder.
Kim Nøhr Skibsted afviser ikke desto mindre at det lave uddannelsesniveau er kommet bag på Grundfos
Som det fremgår af det indledningsvise citat fra JP, hævdede Kim Nøhr Skibsted, at Danmark ville blive fattigere som konsekvens af regeringens annonce-kampagne. Med baggrund i den viden, vi nu har til rådighed, stiller Folkets Avis derfor følgende spørgsmål:
Kan du dokumentere at Danmark samlet set er blevet fattigere som konsekvens af regeringens annoncer?
"Vi er blevet fattigere på vores imagekonto og på evnen til at tiltrække udenlandske specialister og investeringer. Annoncerne var et dårligt signal, der kunne skade landets omdømme. Det har flere vist også sagt."
"Ingen kan dokumentere, at vi er blevet økonomisk fattigere eller rigere af at indrykke annoncerne."
Kim Nøhr Skibsted understreger, at hele forløbet fra Grundfos' side ikke har haft noget specifikt med flygtningenes uddannelsesniveau at gøre eller været et spørgsmål om antallet af flygtninge som skulle ind i Danmark.
Sideløbende med kontroversen om regeringens "metoder" til at begrænse flygtningestrømmen har der nemlig også været samarbejde:
"Faktisk arbejder vi tæt sammen med regeringen om at tage medansvar for integration i Danmark og om udviklingsarbejde i nærområderne, så folk bliver i stedet for at bevæge sig til Europa."