Gå til hovedindhold

Dyr rekruttering: Haderslev bruger 549.546 kroner på eksterne konsulenter – for at ansætte tre nye bureaukrater

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Når kommunerne skal ansætte nye medarbejdere, er det langt fra en billig omgang. Det fandt skatteyderne i Haderslev ud af, da kommunen stod og manglede tre afdelingschefer.

-Vi kan godt skælde ud internt, men når vi går ud, så er vi enige. Vi er valgt for borgerne.

Sådan lød det fra Haderslevs borgmester, H.P. Geil, overfor Danmarks Radio, da han kommenterede på den debat, der vinteren 2016 gik på tonen, som politikere udsatte med- og modspillere for. Ifølge Venstre-borgmesteren ville alle være tjent med at finde Emma Gads anbefalinger frem, så arbejdsmiljøet ville blive bedre på Christiansborg.

Men noget tyder dog på, at der også har været store problemer med netop arbejdsmiljøet i H.P. Geils egen forvaltning. I hvert fald var det i 2014 nødvendigt at ansætte tre nye afdelingschefer, hvilket skete med bistand fra et aarhusiansk rekrutteringsfirma.

Aktindsigter opnået af Folkets Avis hos Haderslev Kommune slår fast, at det blev en bekostelig affærer for den sønderjyske kommune.

Dyrt rekrutteringsfirma fandt nye afdelingschefer

Ifølge de fremsendte bilag svarede udgifterne i runde tal til, hvad der normalt betales i årsløn til en chef i en kommune af Haderslevs størrelse. Det skyldtes brugen af et aarhusiansk rekrutteringsfirma, som stod for at finde frem til alle tre ansættelseschefer.

Alene for de indledende honorarer, tog konsulenterne 244.500 kroner for deres anstrengelser. Det svarer til at skatteyderne alene for de indledende øvelser, måtte betale 81.500 kroner for hver af ansættelserne af de nye afdelingschefer.

Disse udgifter udgjorde dog kun til omkrig halvdelen af, hvad Haderslev Kommune måtte af med til rekrutteringsfirmaet. I sidste ende lød regningen inklusiv moms på 549.546,20 kroner eller 183.182,07 kroner per chef, hvilket skal ses i sammenhæng med, hvad det typisk koster at gøre brug af rekrutteringsfirmaer ved ansættelse af en kommunaldirektør.

Når der sker ansættelse af en kommunes øverst placerede embedsmand, ligger udgiftsniveauet typisk omkring de 300.000 kroner.

Lars Bjørknæs er en erfaren graverjournalist som gennem årene har afsløret mange sager om frås og magtmisbrug i det offentlige system