Den kvindelige seksualitet og lyst er svag og sårbar, mens den mandlige er vild og frembrusende.
Manden er den seksuelle liderbasse, mens kvinden nærmest er en seksuel saltstøtte.
Derfor er det naturligvis også mandens ansvar - if.m. kønnenes seksuelle møder – at være opmærksom på et evt. seksuelt stemningsskifte og afkode kvindens lyst og dertilhørende tanker.
Selv om mænd i mange år har hørt om den seksuelle frigjorte kvinde, hvis ret til uhæmmet lyst og liderlighed har været et omdrejningspunkt i kvindefrigørelsen, så viser det sig nu, at hendes seksualitet alligevel er svag og skal beskyttes.
Anledningen til ovenstående er naturligvis den fornyede debat om kontaktvoldtægt, foranlediget af bla. 6 voldtægtsanmeldelser på Roskilde Festival.
Medierne, naturligvis med Politikens feministiske kampagnegruppe i spidsen, har skrevet op og ned om voldtægt, hvor det bla. er fremgået, at kvinder ikke nødvendigvis får sagt nej eller simpelthen stivner i situationen.
Alligevel må man kunne forstå ud fra debatten og diverse kommentarspor på de altid velovervejede sociale medier, at manden har ansvaret for at aflæse situationen og stoppe det seksuelle møde:
I et inferno af alkohol, musik, hormoner og muligvis sparsom belysning eller slet ingen, hvor begge parter er påvirket og har udvekslet kys og kram, forventes det at de unge mænd alligevel er i stand til at tankelæse og afkode kvindens manglende engagement, dette selv om tøjet måske allerede er smidt.
Hvis jeg prøver, så kan jeg godt til dels følge tanken om, at manden måske burde være mere opmærksom på kvindens manglende indlevelse i den seksuelle akt, men virkeligheden er langt fra så simpel.
Slet ikke under de omstændigheder hvor megen sex udspiller sig, og slet ikke i et seksuelt ladet rum, hvor kvindernes seksuelle frigørelse og udlevelse har stået højt på listen i mange år. Der er simpelthen signalforvirring tilstede.
Det har dog ikke forhindret en aggressiv og rasende kvindebevægelse i at udnævne unge mænd til seksuelle monstre, som har hovedansvaret for den seksuelle drift mellem kønnene, mens kvinder (igen) gøres ansvarsløse og svage. I øvrigt altid bakket op af diverse mandlige stemmer, som forsøger at score point ved at tale eget køn ned og bidrage til en ofte nedladende og dæmoniserende omtale af egne kønsfæller.
Henrik Marstal mente her ligefrem at unge mænd under 21 år ikke skulle have lov til at overnatte på Roskilde festival, lige indtil han ikke mente det længere.
Sex er igen blevet et stridspunkt mellem kønnene, og ”inspirationen” kommer fra det amerikanske feministiske studentermiljø, hvor unge mænd er udnævnt til voldtægtsmænd i dvale, kun ventende på at eksplodere i seksuel vold og patriarkalsk undertrykkelse af kvinden.
Den feministiske kamp for at gøre sig selv synlig igen som bevægelse, har betydet at manden ses som et seksuelt monster, som ikke kan styre sine lyster og i øvrigt betragter kvinden som sin ejendom – et monster som er en konstant fare for kvinder i det offentlige rum.
Flere unge kvinder i USA fortæller ligefrem, at de ikke længere stoler på mænd og anser dem som en potentiel risiko at omgås. Man taler om en ændring af psyken hos kvinder, hvor de i stigende grad ser på mænd med misbilligelse og mistro. Dæmoniseringen er så voldsom, at man frygter for den kønslige sammenhængskraft.
Rapporter fra USA nævner at over 10.000 mænd er smidt ud fra diverse universiteter grundet voldtægtsanklager – anklager som de grundet feministiske politiske tiltag ikke må forsvare sig imod.
Enhver anklage betragtes som sand og skal ikke efterprøves, da det vil være psykisk belastende for kvinden.
Flere unge mænd har desuden begået selvmord efter disse anklager, hvor stigmaet og den udsigtsløse fremtid har fået dem til at tage eget liv. Man ser også en stigende selvlede hos unge mænd, fordi deres køn konstant tales ned og fremstilles i et negativt lys.
Alt det her skal naturligvis ses i det lys, at rapporter påviser, at voldtægtsraten i både USA og Danmark formodentlig aldrig har været lavere. I Danmark er den ca. 1 promille pr. år, hvilket er den laveste i verden, mens den i USA er ca. 6 promille.
Disse tal står i skærende kontrast til mediernes endeløse historier om nærmest vilde Vesten tilstande, hvor feminister i USA i øvrigt påstår at 25 % af amerikanske kvinder voldtages i løbet af deres studietid.
Man er godt nok nået frem til tallet via nogle højst spekulative metoder, hvor man eks. har ændret definitionen på voldtægt, samt været kreativ i svarmulighederne. Eksempelvis spurgte man amerikanske studerende, om de have været udsat for et seksuelt overgreb, og da tallet var skuffende lavt (for de amerikanske feminister, naturligvis) så tilføjede man yderligere svarmuligheder, herunder om de studerende KENDTE nogen eller havde HØRT om nogen, som var blevet voldtaget?
E voldtægt er altid en for meget, men der er intet der tyder på, at danske mænd – heller ikke de unge – ikke tager stor afstand fra voldtægt, herunder naturligvis respekterer kvinder og ligestillingen. Enkeltes ugerninger skal ikke være rettesnoren for synet på mænd eller omtalen af selvsamme.
Alligevel ser vi en særdeles negativ omtale af mænd i diverse medier, hvor især Politiken har udviklet sig til et hetzlignende medie, som vel nærmest er blevet et kampagneblad for til tider meget dæmoniske stemmer i debatten.
Spørgsmålet er, om den ene promille nogensinde bliver lavere? Der vil altid være ugerninger i samfund, hvor mennesker frit kan mødes. Der vil altid være et minimum af kriminalitet, vold, mord og voldtægt.
Der vil altid være enkelte personer som ikke formår at begå sig blandt andre.
Men disse få misdædere skal ikke bruges i et til tider modbydeligt korstog og en dertilhørende dæmonisering af et helt køn – lige så lidt som enkelte muslimske terrorister ikke skal bruges til at dæmonisere alle muslimer.
Lad os være enige om, at voldtægt er en uacceptabel forbrydelse i ethvert samfund, at vi skal være bedre til at se efter hinanden og forhindre ugerninger, men lad os samtidig også være enige om, at enkelte personer, frygt, mistro, og en ofte meget mandefjendsk feminisme ikke skal sætte præmissen for vores omgang med og syn på hinanden.