Gå til hovedindhold

Husker du hvad Jeppe Kofod foreslog for præcist to år siden? I dag ville han nok ønske du havde glemt ALT om det

Af Lennart

Jeppe Kofod er et kendt ansigt i dansk politik.

Og han kommer ofte med bombastiske udtalelser og foreslag. Som så mange andre politikere.

Medierne er selvfølgelig altid klar med en mikrofon, men de glemmer ofte at følge op på deres arbejde og se hvad de mange foreslag egentligt blev til og hvordan de udfoldede sig i praksis.

For to år siden foreslog Jeppe Kofod således i forbindelse med Grækenlands øknomiske problemer og en reform af skattesystemets i landet, at:

"Danmark passende tilbyde hjælp til at opbygge et helt nyt skattesystem"

Denne udtalelse og flere andre, han gav ved lejligheden, er blandt andet at finde i en to år gammel Berlingske-artikel

 

I dag er det to år siden, Jeppe Kofoed ville yde Grækenland ekspertviden i, hvordan man driver en effektiv skatteadministration. Ak ja, som tiden dog flyver.

Opslået af Sten Thorup Kristensen på 12. juli 2017

 

Allerede dengang havde vi flere gange her på Folkets Avis været inde på de mange store problemer med skatten i Danmark.

Men Kofod mente altså at Danmark skulle bistå med "ekspertviden".

Det må jo så i givet fald være ekspertviden i hvordan man forærer forbrydere i udlandet to-cifrede milliardbeløb af danskernes skattekroner.

Hvordan man bygger elendige IT-systemer med katastrofal dårlig sikkerhed.

Hvordan man truer 14-årige piger over beløb på hele tre kroner.

Hvordan man sætter folks huse på tvangsauktion over småbeløb i forfalden skattegæld.

Eller hvordan man igen og igen placerer ukvalificerede personer i nøgleroller med katastrofe på katastrofe til følge.

Listen her kunne fortsættes i det uendelige.

Og Jeppe Kofod er grundigt til grin.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.